Kontorchef søges til Departement for Sundhed og Personer med Handicap
Naalakkersuisut
Slået op for 1 uge siden
Vi søger en erfaren personaleleder til Departementet for Sundhed og Personer med Handicap i Nuuk. Stillingen indebærer ansvar for økonomistyring, HR, organisationsudvikling og kvalitetssikring. Du vil arbejde tæt på beslutningerne og have en afgørende rolle i sundheds- og handicapområdet.
Er du en erfaren og empatisk personaleleder, der skaber resultater gennem god og struktureret ledelse, så har vi en stilling til dig i Departementet for Sundhed og Personer med Handicap.
Din vigtigste opgave bliver at sikre professionel koordinering, styring og ledelsesunderstøttelse inden for naalakkersuisoq- og departementsbetjening. Du skal ligeledes sikre økonomistyring, HR og organisationsudvikling, oversættelser samt kvalitetssikre den gode sagsbehandling.
Som kontorchef i Departement for Sundhed og Personer med Handicap er du tæt på beslutningerne og kan gøre en afgørende forskel på sundheds- og handicapområdet.
Kontoret Ledelsessekretariat
Kontorets opgaver varierer over et bredt felt og omfatter bl.a.:
- Professionel ledelsesbetjening af naalakkersuisoq og departementets ledelsesforum.
- Økonomistyring for departementet og -opfølgning.
- Udarbejdelse og udførsel på strategier fra selvstyret til departementet, intern kommunikation samt koordination af henvendelser i hovedmail og øvrig indgående kommunikation.
- Tovholder på organisations/ledelsesudvikling i departementet, betjening af LSSU samt HR-arbejde med bl.a. onboarding og fastholdelse.
- Varetage og koordinere oversættelses- og tolkeopgaver.
Dit ansvarsområde
- Du får det daglige ansvar for personaleledelse i Ledelsesskretariatet
- Ansvar for kontorets økonomi, planlægning, oversættelser og kvalitetssikring af disse, prioritering og styring i eget kontor.
- Ansvar for at ekspedere -oplæg til Naalakkersuisut fra fag-afdelingerne
- Ansvar for at ekspedere Inatsisartutsager fra Naalakkersuisut til Inatsisartut
- Koordinering af møder mellem Naalakkersuisut og Inatsisartut.
- Servicering af fagafdelingerne; såsom billetbestilling, Acubiz oprettelse, 1.godkendelse.
- Ansvar for fortsat optimering af sagsgangene ind og ud af fagområderne.
- Desuden vil du få vigtige hands-on opgaver som kvalitetssikring af oplæg, notater og sager til Naalakkersuisoq og ad-hoc opgaver fra departementschef, HR-relaterede opgaver mv.
Vi forventer, at:
Du har nogle års ledererfaring fra en tilsvarende stilling i det offentlige og kan skabe
resultater på fagligt komplicerede områder i en politisk styret organisation. Det er en fordel, hvis du har erfaring med sundhedsområdet eller alternativt hurtigt kan sætte dig ind i et kompliceret fagområde.
Vi vægter nærværende og tillidsbaseret ledelse og ser gerne, at din ledelsesstil skaber resultater gennem faglighed, samarbejde, ansvarlighed og udsyn. Du får energi af at arbejde i et udpræget højt tempo, hvor der dagligt kommer nye og udfordrende opgaver.
Derudover forventer vi, at du:
- Har en relevant uddannelse på bachelor eller kandidatniveau
- Kan grønlandsk og dansk i tale og skrift
- Er rutineret i anvendelse af selvstyrets IT-systemer herunder IRIS, Acubis og Ledelsesinfo.
- Kan overholde deadlines
- Kan styre efter centrale mål og løbende opbygge og effektivisere departementets processer
- Har veludviklede kommunikative evner og kan oversætte og formidle ud til hele departementet.
- Mestrer balancen mellem at delegere opgaver og bevare det samlede overblik og sikre høj faglig kvalitet på alle opgaver der lander hver gang.
- Er relationsskabende i forhold til egne medarbejdere, øverste ledelse og overfor interne interessenter i sundhedssektoren samt eksterne samarbejdspartnere.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er for tiden lønfastsat svarende til 36. Lønnen med faste løndele og eget bidraget til pension i LR 36 udgør pr. 1. april 2026 månedligt Kr. 57.531 og årligt Kr. 690.372.
Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Sådan foregår ansøgningen
-
1
Opret en gratis profil
Opret dig som kandidat på under et minut.
-
2
Bekræft din e-mail
En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.
-
3
Ansøg med ét klik
Genbrug dit CV til alle job på HireMe.
-
4
Bliv kontaktet
Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.
Her ligger arbejdspladsen
Imaneq 4, 3900 Nuuk, GL
Kontorchef søges til Departement for Sundhed og Personer med Handicap
Naalakkersuisut · Nuuk
Efter aftale
Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.