HireMe
Kommuneqarfik Sermersooq

Konsulenter til Majoriaq Nuuk

Kommuneqarfik Sermersooq

Slået op for 16 timer siden

Efter aftale Fuldtid På stedet 22 aug. 2026 Frist: 11 sep. 2026

Majoriaq Nuuk søger to engagerede konsulenter til at vejlede og støtte borgere i deres vej til job og uddannelse. Stillingen indebærer sagsbehandling, udvikling af beskæftigelsesindsatser og samarbejde med virksomheder. Der tilbydes faglig udvikling og et meningsfuldt arbejde i en organisation i forandring.

To Konsulenter til Majoriaq Nuuk

Vil du være med til at gøre en forskel for borgere og skabe veje til job, uddannelse og fællesskab?


Majoriaq Nuuk søger to engagerede konsulenter, der vil arbejde tæt med borgere og bidrage til at skabe veje til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.


Som konsulent skal du vejlede, motivere og støtte borgere samt være med til at udvikle gode og realistiske beskæftigelsesindsatser.


Om Majoriaq

Majoriaq arbejder for, at borgere i det omfang de har mulighed for det, deltager aktivt på arbejdsmarkedet og i samfundet. Vi har fokus på den enkelte borgers ressourcer, muligheder og udvikling.

Stillingen er placeret i Kommuneqarfik Sermersooqs Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked, Majoriaq Nuuk, med afdelingslederen for Job og Vejledning som nærmeste leder.


Dine arbejdsopgaver

Du får en alsidig hverdag med borgerrettede, administrative og udviklingsorienterede opgaver, herunder:

·Sagsbehandling og registrering af arbejdssøgende borgere

·Udarbejdelse af handleplaner og opfølgning på beskæftigelsesforløb

·Vejledning af ledige samt planlægning, iværksættelse og opfølgning på beskæftigelsesindsatser

·Matchgruppering og opfølgning på afklaringsforløb

·Visitation, anvisning og aktivering med fokus på borgernes arbejdsevne og udviklingsmuligheder

·Tilrettelæggelse af virksomhedssamarbejder og afholdelse af virksomhedscaféer

·Udarbejdelse af høringsbreve, partshøringer og afgørelser, herunder jobsøgningsydelses-stop samt visitation til matchgruppe 2 og 3

·Sagsbehandling i forbindelse med PKU-/PKO-kurser

·Deltagelse i udviklings- og ad hoc-opgaver


Du får samtidig mulighed for at bidrage til udviklingen af Majoriaqs arbejdsgange, indsatser og samarbejder.


Vi forventer, at du

·Har en relevant uddannelse, gerne med socialfaglig baggrund

·Har kendskab til social-, uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet

·Arbejder struktureret og trives med en alsidig hverdag

·Tager initiativ og bidrager positivt til arbejdsfællesskabet

·Møder borgere og kolleger med respekt, anerkendelse og engagement

·Kan afdække borgernes ønsker, ressourcer og behov

·Kan arbejde selvstændigt og indgå aktivt i tværfagligt samarbejde

·Er dobbelt sproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav


Erfaring med vejledning, sagsbehandling eller beskæftigelsesområdet er en fordel, men det vigtigste er, at du har lyst til at gøre en forskel og udvikle dig fagligt.


Vi tilbyder

Et meningsfuldt og udfordrende job med selvstændigt ansvar og mulighed for at præge udviklingen i en organisation i forandring.

Vi tilbyder blandt andet:

·God introduktion og oplæring

·Tæt faglig sparring og et godt samarbejdsklima

·Mulighed for faglig udvikling og opkvalificering

·Mulighed for blandt andet at tage en vejledergrunduddannelse


Vi arbejder ud fra værdierne faglighed, samfundssyn, ansvar, helhedsforståelse, strategi, kommunikation, udvikling samt undervisning, læring og vejledning.

Vi forventer, at du kan se dig selv i disse værdier og bidrage aktivt til vores fælles kerneopgave.


Straffeattest:

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.


Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.


Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.


Bolig:

Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.


Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til: Afdelingsleder Jonna Therkildsen, tlf. +299 36 81 40 eller e-mail: ks26joth@sermersooq.gl


Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 817-26, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.


Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.


Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.


Ansøgningsfrist: 11. september 2026

Sådan foregår ansøgningen

  1. 1

    Opret en gratis profil

    Opret dig som kandidat på under et minut.

  2. 2

    Bekræft din e-mail

    En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.

  3. 3

    Ansøg med ét klik

    Genbrug dit CV til alle job på HireMe.

  4. 4

    Bliv kontaktet

    Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.

Her ligger arbejdspladsen

Kuussuaq 2, 3900 Nuuk, GL

Klar til at ansøge?

Kommuneqarfik Sermersooq

Konsulenter til Majoriaq Nuuk

Kommuneqarfik Sermersooq · Nuuk

Efter aftale

Ansøg

Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.

Rapportér dette job