HireMe
Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Speciallæger i almen medicin søges til Nuuk

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Slået op for 3 timer siden

Efter aftale Midlertidig På stedet 18 aug. 2026 Frist: 30 okt. 2026

Dronning Ingrids Sundhedscenter i Nuuk søger speciallæger i almen medicin til korttidsansættelser. Jobbet tilbyder en unik mulighed for at arbejde i et moderne sundhedscenter med fokus på faglig udvikling og supervision af yngre læger, samtidig med at man oplever Grønlands kultur og natur.

Speciallæger i almen medicin søges til Nuuk

Oplev Grønland, mærk at du gør en forskel!

Drømmer du om et lægefagligt eventyr? Har du lyst til at kombinere arbejde i et moderne sundhedscenter med oplevelsen af Grønlands unikke natur og kultur?
Så er et job ved Dronning Ingrids Sundhedscenter (DIS) i Nuuk måske noget for dig.

Vi søger speciallæger i almen medicin til kortitdsansættelser af minimum 6-8 ugers varighed og meget gerne længere.

Har du ikke mulighed lige nu, men er interesseret på et senere tidspunkt, hører vi også meget gerne fra dig.

Et sundhedscenter med bredde, faglighed og samarbejde

Dronning Ingrids Sundhedscenter er fysisk placeret sammen med Dronning Ingrids Hospital (DIH) i Nuuk og varetager den primære sundhedsbetjening af Nuuk og de omkringliggende bygder.

Vi er et moderne sundhedscenter med:

  • 8 speciallæger i almen medicin
  • 15 yngre læger
  • Vi har KBU-, introduktions- og hoveduddannelseslæger
  • Et tæt samarbejde med hospitalets øvrige specialer

I det daglige minder arbejdet om almen praksis i Danmark, men med en spændende bredde, som man sjældent oplever andre steder. Sundhedscenteret driver desuden akutmodtagelse/skadestue og vagtfunktion, hvilket betyder, at du møder et varieret patientgrundlag og får mulighed for at bruge hele din faglige værktøjskasse.

En rolle med ansvar og supervision

Som speciallæge vil dine primære opgaver være almenmedicinske konsultationer og behandling af patienter i sundhedscenteret.

Du indgår desuden i bagvagtslaget, hvor din vigtigste funktion er at være superviserende bagvagt for de yngre læger, som fungerer som forvagter. Vagterne giver gode muligheder for faglig sparring, vejledning og kompetenceudvikling af næste generation af læger, samtidig med at du altid arbejder i et stærkt kollegialt fællesskab.

Derfor skal du vælge Nuuk

Arbejdslivet i Nuuk byder på udfordringer, læring og stor faglig variation. Du får erfaring med et sundhedsvæsen, hvor kliniske beslutninger ofte kræver selvstændighed, overblik og tværfagligt samarbejde.

Samtidig får du mulighed for at opleve Grønlands hovedstad med cirka 20.000 indbyggere. Her finder du moderne byliv med caféer, restauranter, kulturtilbud og gode fritidsfaciliteter, omgivet af nogle af imponerende naturr.

I Nuuk er hverdagen enkel. Afstandene er korte, og der bliver mere tid til både arbejde, oplevelser og familieliv.

Vi tilbyder

  • En unik mulighed for at opnå indsigt i og erfaring med det grønlandske sundhedsvæsen.
  • Et bredt og varieret almenmedicinsk arbejde.
  • Tæt samarbejde med speciallæger fra alle hospitalets specialer
  • Et stærkt fagligt miljø med høj grad af sparring og kollegial støtte.
  • Mulighed for supervision og uddannelse af yngre læger
  • Personlig og faglig udvikling i en hverdag, hvor ingen dage er ens

Vi søger dig, som

  • Er speciallæge i almen medicin med dansk autorisation.
  • Er fagligt nysgerrig og motiveret af nye udfordringer.
  • Trives med ansvar og selvstændighed
  • Har lyst til at supervisere og samarbejde med yngre læger
  • Bidrager positivt til et tværfagligt arbejdsmiljø

Klar til et ophold, du sent vil glemme?

Et job i Nuuk giver dig mulighed for at kombinere stærk faglig udvikling med oplevelser, som ikke findes andre steder. Her får du ikke bare et job, men en erfaring, der ofte bliver et højdepunkt i karrieren.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format.

Startdato: D. 2. november 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 30. oktober 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved konstitueret ledende regionslæge Heidi Egede Noasen på tlf. (+299) 36 19 20 efter kl 12:00 dansk tid eller på e-mail: HNOA@PEQQIK.GL

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.


Sådan foregår ansøgningen

  1. 1

    Opret en gratis profil

    Opret dig som kandidat på under et minut.

  2. 2

    Bekræft din e-mail

    En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.

  3. 3

    Ansøg med ét klik

    Genbrug dit CV til alle job på HireMe.

  4. 4

    Bliv kontaktet

    Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.

Her ligger arbejdspladsen

3900 Nuuk, GL

Klar til at ansøge?

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Speciallæger i almen medicin søges til Nuuk

Det Grønlandske Sundhedsvæsen · Nuuk

Efter aftale

Ansøg

Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.

Rapportér dette job