Sundhedsfaglig udviklingskonsulent til kapacitetsudvikling i Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Slået op for 3 timer siden
Det Grønlandske Sundhedsvæsen søger en sundhedsfagligt uddannet udviklingskonsulent til Team Vagtplanlægning. Stillingen kræver indsigt i klinisk praksis og fokus på patientsikkerhed, kompetencedækning og effektiv ressourceanvendelse. Ansøgningen skal sendes i PDF-format.
Sundhedsfaglig udviklingskonsulent til kapacitetsudvikling i Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Vil du være med til at sikre, at patienterne møder det rette sundhedsfaglige personale med de rette kompetencer på det rette tidspunkt?
Det Grønlandske Sundhedsvæsen søger en sundhedsfagligt uddannet udviklingskonsulent til Team Vagtplanlægning.
Teamet arbejder med implementering, konfiguration og kvalitetssikring af vagt- og funktionsplanlægningssystemet PDC på tværs af hele sundhedsvæsenet, så den kliniske drift understøttes bedst muligt.
Som sundhedsfaglig udviklingskonsulent bliver du en del af et centralt team, der skal sikre sammenhæng mellem kliniske behov, patientsikkerhed, kompetencedækning og effektiv ressourceanvendelse. Stillingen kræver indsigt i klinisk praksis og forståelse for de sundhedsfaglige funktioner, der udføres i de enkelte afdelinger.
Dine opgaver
Du vil blandt andet arbejde med at:
- Kortlægge og dokumentere afdelingernes sundhedsfaglige funktioner, kompetencekrav og arbejdsgange som grundlag for konfiguration af det kommende vagtplanlægningssystem.
- Gennemføre afdæknings- og dialogbesøg i kliniske afdelinger for at indsamle og kvalitetssikre data om funktioner, personalegrupper og bemandingsbehov, forud for systemkonfiguration.
- Vurdere, hvordan konfigurationen af funktioner og vagttyper i PDC påvirker patientsikkerhed, kompetencedækning og den kliniske drift; og rådgive afdelingsledelser herom.
- Sikre, at afdelingernes kliniske funktioner oversættes korrekt til strukturerede funktionsplaner, med udgangspunkt i sundhedsfaglig forståelse af opgavernes indhold og prioritet.
- Understøtte afdelingerne i håndtering af sygefravær, vagtbytter og akut opståede personalebehov i den nye systemløsning.
- Udarbejde undervisningsmateriale og gennemføre undervisning af ledere og lokale vagtplanlæggere, med afsæt i den enkelte afdelings kliniske virkelighed.
- Bidrage til tværgående udviklingsprojekter inden for organisering, bemanding og drift af sundhedsvæsenets kliniske funktioner.
Vi forestiller os, at du
- Har en autoriseret sundhedsfaglig uddannelse, f.eks. sygeplejerske, radiograf, bioanalytiker, fysioterapeut eller lignende.
- Har erfaring fra det kliniske sundhedsvæsen og forståelse for patientnære arbejdsgange.
- Har stærke analytiske og digitale kompetencer, herunder erfaring med at arbejde struktureret med data og dokumentation.
- Kan omsætte komplekse sundhedsfaglige problemstillinger til praktiske løsninger i et digitalt system.
- Trives i en rådgivende rolle med tæt samarbejde på tværs af faggrupper og organisatoriske niveauer.
- Er fleksibel og indstillet på rejseaktivitet i Grønland.
Vi tilbyder
Et meningsfuldt og udviklende arbejde i en organisation, hvor vagt- og funktionsplanlægning er en central forudsætning for patientsikkerhed, kvalitet og gode patientforløb.
Du bliver en del af et engageret team, hvor sundhedsfaglig viden, systemforståelse og samarbejde er afgørende for at skabe de bedste rammer for både patienter og medarbejdere i Det Grønlandske Sundhedsvæsen.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format.
Startdato: 1. september 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 31. august 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Chefkonsulent Jeanette Bjørnestad på tlf. (+299) 553101 eller på e-mail: jelb@peqqik.gl
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Sådan foregår ansøgningen
-
1
Opret en gratis profil
Opret dig som kandidat på under et minut.
-
2
Bekræft din e-mail
En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.
-
3
Ansøg med ét klik
Genbrug dit CV til alle job på HireMe.
-
4
Bliv kontaktet
Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.
Her ligger arbejdspladsen
3900 Nuuk, GL
Sundhedsfaglig udviklingskonsulent til kapacitetsudvikling i Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen · Nuuk
Efter aftale
Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.