HireMe
Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Sygeplejersker til Tasiilaq

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Slået op for 6 dage siden

Efter aftale Fuldtid På stedet 30 jul. 2026 Frist: 01 sep. 2026

Vi søger 3 sygeplejersker til fastansættelse eller vikariat i Tasiilaq fra 1. oktober 2026. Stillingen indebærer arbejde med arktisk- og akut sygepleje i et to-kulturelt miljø. Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med gode kollegaer og mulighed for at opleve den unikke arktiske natur.

Sygeplejersker til Tasiilaq

Vi søger 3 sygeplejersker til fastansættelse eller vikariat i Tasiilaq fra D. 1. oktober 2026, gerne mindst 3 måneder frem eller efter aftale.

Vi tilbyder:

  • En faglig spændende arbejdsplads, hvor din faglighed betyder meget og du kommer til at arbejde med arktisk- og akut sygepleje i vores sengeafdeling, som består af en bred patientkategori.
  • Gode, engagerede og kompetente kollegaer med masser af erfaringer i et to-kulturelt og tosproget arbejdsmiljø, hvor vi sammen, sørger for en god pleje og et godt arbejdsmiljø.
  • En enestående arktisk natur med rig mulighed for vandring, sejlture, hvalsafari, bygdeture, naturudflugter og de smukkeste majestætiske bjerge. Oplev den reneste sne og luft om vinteren og kom og hold en hvid jul.
  • En arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og samarbejder om, at patienten får en god pleje, og hvor din indsats har stor betydning.
  • En stilling på 40 timer om ugem i skiftende vagter, med vagter hver anden weekend.

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring fra akut- og/eller konsultationsområdet – dette er dog ikke en betingelse.
  • Besidder gode samarbejdsevner, er løsningsorienteret og er loyal overfor dit arbejdsplads.
  • Har lyst til nye eventyr i Arktis.
  • Har erfaring inden for sygepleje, medicin og fagligt har noget at byde på, som vi kan have gavn af på afdelingen.

Om os:

  • Tasiilaq er beliggende i region Kangia/Øst Grønland, hvor vi også har 5 tilhørende bygder. Bygderne har deres egne sygeplejestationer, og vi modtager ofte patienter til behandling fra bygderne. Ved evakueringer fra bygderne, sker det engang imellem, at vi sender en af vores sygeplejersker med til evakueringer med helikopter for at hente patienter i bygden eller aflevere patienter, der skal følges til lufthavnen, som ligger i en tilhørende bygd.
  • Sygehuset består af en lægeklinik / konsultation, en sengeafdeling med 18 sengepladser, en operationsstue, en skadestue, et laboratorie, en fødestue med jordemoderfunktion, en sundhedsplejerske, portører/ambulancefolk, rengøring, køkken, vaskeri, TB sygeplejerske og byens apotek.
  • Vi er samlet omkring 50 ansatte og dertil har vi de 5 sundhedscentre i Tiilerilaaq, Sermiligaaq, Kulusuk, Kuummiut og Isertoq.
  • Når ambulatoriet lukker i hverdagene kl. 16:00, fungerer afdelingens personale som akutmodtagelse/skadestue, hvor sygeplejersken, i samarbejde med den vagthavende læge og de andre ansatte sørger for at konsultere og vurdere patienterne.
  • Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt og ofte har de forskellige faggrupper på sygehuset socialt samvær i fritiden.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format.

Startdato: D. 1. oktober 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 1. september 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Oversygeplejerske Tupaarnaq Maqe på tlf. (+299) 98 12 11 på e-mail: TUPA@PEQQIK.GL

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Sådan foregår ansøgningen

  1. 1

    Opret en gratis profil

    Opret dig som kandidat på under et minut.

  2. 2

    Bekræft din e-mail

    En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.

  3. 3

    Ansøg med ét klik

    Genbrug dit CV til alle job på HireMe.

  4. 4

    Bliv kontaktet

    Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.

Her ligger arbejdspladsen

Tasiilaq, GL

Klar til at ansøge?

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Sygeplejersker til Tasiilaq

Det Grønlandske Sundhedsvæsen · Tasiilaq

Efter aftale

Ansøg

Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.

Rapportér dette job