Vi søger en sundhedsassistent
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Slået op for 6 dage siden
Vi søger en sundhedsassistent til Sundhedscenteret i Narsaq, der kan starte den 1. september 2026. Stillingen indebærer alsidigt arbejde med både ambulante og indlagte patienter. Der tilbydes et tæt samarbejde med personalet og mulighed for medindflydelse i hverdagen.
Vi søger en sundhedsassistent
Vi søger en sundhedsassistent, der kan komme til Narsaq pr. 1. september 2026.
Er det dig vi står og mangler? Skriv til mig ved evt flere spørgsmål.
Narsaq ligger i Sydgrønland med 3 tilhørende bygder. Indbyggerantallet er på ca. 1500, inkl. de 2 omkring liggende bygder.
Sundhedscenterets opgaver består primært af konsultation af byens og dens bygds borgere. Dog er der også en sengeafdeling med 13 senge med et blandet patientklientel.
Du vil, som sundhedsassistent, skulle arbejde meget alsidigt med både ambulante/skadestues henvendelser samt med de indlagte patienter i samarbejde med det øvrige personale.
På Sundhedscenteret er der én læge, afdelingssygeplejersken, 3 sygeplejersker, 1 sundhedsplejeassistent, 5 sundhedsassistenter samt 4 ufaglærte samt 2 portører.
Ønskede kvalifikationer:
- Har erfaring fra skadestuearbejde og bevidst om egen kompetenceområde
- Har mod på at blive oplært i eks. blodprøvetagning/ røntgen
- Mindst et par års erfaring
Vi kan tilbyde:
- Et tæt samarbejde med resten af personalet på et lille dejligt sygehus
- Mulighed for at arbejde med hele patienten
- Mulighed for at medindflydelse i din hverdag
Byen ligger i et skønt område, en lille timers sejlads fra regionsbyen Qaqortoq, med helikopter tager det knapt 15 min.
Se mere på kommunens hjemmeside www.kujalleq
Nyttige oplysninger i forbindelse med ansættelse i Grønlands Sundhedsvæsen kan findes i informationsmaterialet: Grundbog om at flytte til Grønland og arbejde i Det Grønlandske Sundhedsvæsen, på http://www.peqqik.gl/da/Ansaettelse.aspx
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format.
Startdato: D. 1. september 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 10. august 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Afdelingssygeplejerske, Susanne Schwarz, på mail SUSC@PEQQIK.GL telefon (+299) 66 12 11 eller ved Ledende regionssygeplejerske Anniita Lund Lynge mail ANLU@PEQQIK.GL telefon 64 22 11
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Sådan foregår ansøgningen
-
1
Opret en gratis profil
Opret dig som kandidat på under et minut.
-
2
Bekræft din e-mail
En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.
-
3
Ansøg med ét klik
Genbrug dit CV til alle job på HireMe.
-
4
Bliv kontaktet
Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.
Her ligger arbejdspladsen
Narsaq, GL
Vi søger en sundhedsassistent
Det Grønlandske Sundhedsvæsen · Narsaq
Efter aftale
Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.