Atuarfik Inussuk søger en skoleinspektør til at være med til at skabe Grønlands bedste folkeskole og gøre en reel forskel for børn, medarbejdere og forældre. Skolen er næsten klar til indflytning i helt nye bygninger i Nuuks centrum.
Vil du være med til at skabe Grønlands bedste folkeskole? Og gøre en reel forskel for børn, medarbejdere og forældre?
Atuarfik Inussuk er næsten klar til indflytning i helt nye bygninger i Nuuks centrum. Vi søger en skoleinspektør, som vil være med til at realisere visionerne for vores nye skole.
Den nye skole skal vise vejen i Grønland og internationalt
Visionerne og ambitionerne er store, og vi ønsker at skabe nogle rammer, der kan understøtte et godt læringsmiljø de næste mange år. Rammer, der bidrager til at skabe små, trygge fællesskaber og stimulere læring hos den enkelte elev. Dette handler om at skabe sunde, nysgerrige og robuste børn. Endvidere skal du være synlig og have klare forestillinger om, hvordan vi på skolen kan arbejde for at indfri denne vision.
Samtidig ønsker vi, at skolen og undervisningen udvikler sig i takt med samfundet, der i stigende grad efterspørger unge mennesker, som kan være kreative, samarbejde og tænke kritisk og tværfagligt. Det er kompetencer, som vores skole skal give videre til eleverne.
Helt konkret er skolen godt i gang med flere indsatsområder. Det vigtigste lige nu er "Projekt Baseret Læring" (PBL), men også "sproglig opmærksomhed og læsning" samt "bevægelse" i skole og skolepasning vægtes højt. Derudover er der etableret et samarbejde mellem Læreruddannelsen, Uddannelsesstyrelsen og Atuarfik Inussuk om "Teknologi og Makerspace".
Som skoleinspektør spiller du dermed en helt central rolle i at sætte rammerne for, at vi kan skabe den skole, vi ønsker over de kommende år.
Læs mere om den nye skole her: https://sermersooq.gl/da/den-nye-skole-i-nuuk/
Kort om Atuarfik Inussuk
Atuarfik Inussuk er en kommunal folkeskole, der kan rumme op til 1.200 elever. Formelt startede den nye skole 1. august 2024, og processen med at bringe to kulturer sammen er i fuld gang. Indtil skolen kan flytte ind i de nye bygninger, foregår skole og skolepasningsordning i eksisterende bygninger.
Klassetrinene går fra 1.-10. klasse fordelt på maksimalt 5 spor. Skolen er inddelt i 3 trin – yngstetrinnet fra 1.-3. klasse, mellemtrinnet fra 4.-7. klasse og ældstetrinnet fra 8.-10. klasse. Lærerstaben består af ca. 90 undervisere, tre viceskoleinspektører, en AKO-leder, 35 pædagogisk personale i AKO’en, en administrativ chef, to skolesekretærer, to socialrådgivere, en pedel og to pedelmedhjælpere.
Skolepasningsordningen er en del af selve skolen, og du vil derfor også være øverste leder af skolepasningen.
Pædagogisk visionær og tydelig leder
Først og fremmest er du pædagogisk visionær – og du formår at omsætte visioner til konkrete mål og handlinger. Du har et solidt fagligt fundament, men vi har ingen forventninger om, at du ved mest eller "alt om det hele". Du er klar til at påtage dig ansvaret for, at elever, forældre og medarbejdere kommer godt ind i de nye bygninger og får en god start på den nye skole.
Samtidig er du en tydelig leder, og du holder af arbejdet med at udvikle dine ledere, så de bliver den bedste udgave af sig selv. Du har det godt med at arbejde i en værdibaseret organisation og deler gerne dit ledelsesrum med andre til siden, op og ned. Og så er du af hjertet én, der ser det fælles først og sig selv og egne interesser derefter. Samtidig er du en dygtig kommunikator, der kan facilitere det gode samarbejde og sætte en tydelig retning for dine medarbejdere.
Vi lægger derudover vægt på, at du:
-
Har en pædagogisk baggrund – gerne som lærer
-
Har ledelseserfaring fra en større organisation – gerne inden for skoleområdet samt har gennemgået en lederuddannelse
-
Har erfaring med forandringsledelse og kan lede medarbejdere og organisation godt igennem større forandringsprocesser
-
Gerne er dobbeltsproget – grønlandsk/dansk. Engelsk er også en fordel
Straffe- og Børneattest:
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.
Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Den ansatte er omfattet af aftale om ferierejsefond.
Bolig:
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.
Er du vores nye skoleinspektør?
Du er mere end velkommen til at kontakte fagchef for skoleområdet, Riikki Grønvold, på telefon +299 36 73 03 eller e-mail: rigr@sermersooq.gl, hvis du vil høre mere om jobbet.
Contact Details
Kommuneqarfik Sermersooq
Kuussuaq 2
3900 Nuuk , Grønland
Email: Rigr@sermersooq.gl
Share the job on
Available jobs at the same company
Pædagog
Pædagog søges til Elevhjemmet i Nuuk. Vi forventer en god rollemodel med anerkendende tilgang, faglig bevidsthed og erfaring fra døgninstitutioner. Vægt på samarbejde med forældre, familie og skole. Loyalitet, deltagelse i udviklingsarbejde og respekt, omsorg, samarbejde og tillid er vigtigt.
Sundhedshjælper til Utoqqaat illuat Puilasunnguit
Sundhedshjælper søges til Puilasunnguit i Paamut til demens afdeling. Stor fokus på omsorgsfuld pleje og udvikling af plejen. Kræver sundheds- eller socialfaglig uddannelse samt erfaring med ældre- og aktivitetsområdet.
Sundhedsassistent
Puilasunnguit i Paamiut søger en sundhedsassistent til at arbejde med ældre beboere og udvikle plejen i et tæt tværfagligt miljø. Stillingen kræver faglig velfundering, interesse for ældreområdet og evne til at arbejde selvstændigt og struktureret.
Barselsvikar - Afdelingsleder til Puiaq
Vil du være med til at opbygge i tæt samarbejde med lederen i en børneinstitution, hvor de tætte relationer vægtes højt og hvor der skal være fokus på det enkelte barns og gruppens udvikling og trivsel?
Pædagog
Pædagoger søges til Vuggestue Meeraq i Paamiut. Vi arbejder på at højne faglighed og stuepædagog i institutionen. Vi tilbyder et godt samarbejde, hvor nærvær, leg, sproglige og bevægelser er i fokus. Vi søger en uddannet pædagog med overblik, fleksibilitet og gode samarbejdsevner.
Show more...
Job Title
Skoleinspektør
Job Type
Piffissaq tamakkerlugu
Application Deadline
5. dec 2024
Contact Person
Riikki Grønvold
Rigr@sermersooq.gl
+299 36 73 03
Job category
Aqutsineq aamma sulisut /
Institution and school management
Available jobs in the same field
Læringskonsulent i Kivitsisa
Vil du hjælpe til en sjov og lærerig skoledag for elever i hele landet? Så har du nu muligheden gennem stillingen som læringskonsulent i Kivitsisa.
Fagchef til dagtilbudsafdeling
Forvaltning for Børn og Skole i Kommuneqarfik Sermersooq søger en kompetent fagchef til dagtilbudsområdet med start 1. december 2024 eller snarest der...