Sundhedshjælper

Sundhedshjælper søges til plejehjem i Tasiilaq. Stillingen indebærer omsorgsfuld pleje af ældre borgere samt undervisning og supervision af ufaglært personale. Kompetenceudvikling og trivsel er i fokus, og dobbeltsproget på grønlandsk og dansk er en fordel.

Kommuneqarfik Sermersooq / Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked / Ældreområdet

Brænder du for at arbejde med ældre mennesker i tæt dialog med deres pårørende? Og er du en energisk og positiv person, der formår at yde god omsorg og pleje, samtidig med at du har overblik og lyst til at være underviser/supervisor for gruppen af ufaglærte, så er stillingen som sundhedshjælper ved plejehjemmet i Tasiilaq en rigtig god mulighed for dig.

Om plejehjem i Tasiilaq:

Plejehjemmet har plads til 18 beboere. Der er ca. 28 ansatte på plejehjemmet, personelt består af en leder og en souschef, sundhedsassistent, sundhedsmedhjælpere, kantineassistent, barneplejerske, rengøringsassistenter, pedel samt ufaglært personale.

Stillingens indhold:

Vi søger en sundhedshjælper til at indgå i arbejdet med at yde nærværende og omsorgsfuld pleje for de ældre. God omsorg og pleje er vores absolutte førsteprioritet, og det kræver, at vi udvikler rammerne for den gode pleje og har blik for skarpe løsninger. I den udviklingsproces vil du spille en stor rolle i samarbejde med lederen og andre kollegaer.

Vi forventer, at du i samarbejde med lederen tager hånd om opgaven med at uddanne og udvikle det ufaglærte personale med henblik på at forbedre beboernes trivsel.

Plejehjemmet er inde i en udviklingsproces, hvor vi fokuserer på kompetenceudvikling, arbejdsglæde og stabilitet. Vi mener nemlig, at det har en positiv effekt på beboerne og medarbejdernes trivsel.

Vores forventninger til dig er:

  • At du er uddannet sundhedshjælper
  • At du har lyst til at arbejde indenfor ældreområdet
  • At du har evner og motivation til at deltage i plejehjemmet
  • At du har veludviklede tværfaglige samarbejdsevner
  • At du vil varetage undervisningsforløb og være praktikvejleder for elever og studerende
  • At du vil medvirke til at skabe et behageligt og inspirerende arbejdsmiljø
  • At du arbejder selvstændigt, ansvarsbevidst og serviceorienteret
  • At du arbejder fokuseret og struktureret i en hektisk hverdag
  • At du er robust og udviser initiativ, overskud og handlekraft
  • At du bidrager aktivt til løbende at udvikle og forbedre vores opgaveløsning
  • Er dobbelt sproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav

Vi tilbyder:

  • Stillingen er med bolig
  • Stor grad af ansvar og medbestemmelse
  • Et tæt sammenspil med gode kollegaer
  • Udfordrende opgaver
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Arbejdstider omfatter som udgangspunkt hver 2. weekend samt aften- og nattevagter (2-3 gange om ugen).
  • God introduktion til opgaver, kollegaer og området

Arbejdstiden er 40 timer.

Stillingen refererer til den daglige ledelse af plejehjemmet. 

Straffeattest:

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til:

Leder Gitte Kilime Maratse, tlf. +299 36 77 25 eller e-mail: giki@sermersooq.gl eller

Souschef Dina Heilmann, tlf. +299 36 78 18 eller e-mail: dinh@sermersooq.gl

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 1251-25, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Contact Details

Kommuneqarfik Sermersooq

Kuussuaq 2

3900 Nuuk , Grønland

Email: Giki@sermersooq.gl

Share the job on

Available jobs at the same company

Job Title

Sundhedshjælper

Job Type

Piffissaq tamakkerlugu

Application Deadline

17. dec 2025

Contact Person

Gitte Kilime Maratse
Giki@sermersooq.gl
+299 36 77 25

Job category

Inunnik isumaginninneq /
Care and solicitude

Available jobs in the same field

Visitator til ældreområdets visitation

Ældreområdet søger en dygtig og engageret visitator til ældreområdet, med tiltrædelse snarest muligt. Som en del af visitationen får du en spændende h...

Misissoruk

Sundhedsassistent

Utoqqaat illuat ”Luuvikasik” Narsami Sundhedsassistentimik ilinniarsimasunik Immikkoortortap aqutsisuattut sulisussarsiorpoq.

Misissoruk

Nattevagt til Kammagiit Aflastningscenteret i Nuuk

Afdelingen for Handicap- og Socialpsykiatri søger en nattevagt til Kammagiit Aflastningscenteret i Nuuk. Du vil have ansvar for at sikre god nattero,...

Misissoruk

Socialhjælper

Uiloq søger en engageret og imødekommende socialhjælper til at arbejde for udvikling, drift og fastholdelse på en daginstitution med fokus på børnenes...

Misissoruk

Background mountains

Nutaarsiassanut allatsigit maani

Become part of the labor market of the future and stand out from the crowd by signing up for our newsletter at hireme.gl. We make sure to keep you informed about the most exciting job openings and help you find your dream job before other candidates get the chance.

...