Erfaren afdelingsleder søges til strategisk indkøbsmiljø med fokus på kvalitet, effektiv drift og professionel kontraktstyring. Ansvar for strategiske udbud og bæredygtige indkøbsløsninger. Ledelse af specialiseret enhed og samarbejde med ledelsesteam.
Strategisk afdelingsleder for indkøb – med ansvar for strategiske udbud og bæredygtige indkøbsløsninger
Vil du stå i spidsen for at udvikle et moderne, professionelt og strategisk indkøbsmiljø, der understøtter hele Kommuneqarfik Sermersooq?
Vi søger en erfaren og målrettet afdelingsleder til Indkøb, der kan sikre høj kvalitet, effektiv drift, strategisk udvikling og professionel kontraktstyring på tværs af organisationen.
Om stillingenSom afdelingsleder for Indkøb får du det overordnede ledelses- og udviklingsansvar for et centralt forretningsområde i kommunen.
Stillingen indebærer betydeligt større ledelsesansvar, herunder ansvar for:
-
strategisk pl anlægning og styring af indkøbsområdet
-
budgetansvar og økonomisk prioritering
-
kvalitetssikring, risikostyring og compliance
-
udvikling af processer, politikker og standarder
-
styrkelse af tværgående samarbejde og leverandørstyring
Du vil være leder for en mindre, specialiseret enhed og indgå i ledelsesteamet under Erhverv, Facility & Indkøb, som omfatter fire fagområder.
Dine primære opgaver
-
Sikre strategisk og effektiv drift af indkøbsfunktionen, herunder økonomistyring, ressourceoptimering og løbende udvikling af arbejdsgange
-
Planlægning, gennemførelse og evaluering af offentlige udbud, inklusive udarbejdelse af udbudsmateriale, markedsdialog og kontraktforhandlinger
-
Kontraktstyring og leverandørstyring, herunder monitorering af KPI’er, opfølgning på leverandørperformance samt risikovurderinger
-
Ansvar for forsikringsområdet, herunder kontakt til forsikringsleverandører, skadesbehandling og optimering af forsikringsdækninger
-
Udvikling af bæredygtige indkøbsstrategier, der sikrer økonomisk fordelagtige, grønne og lovmedholdelige løsninger
-
Personaleledelse, herunder faglig sparring, udviklingssamtaler, kompetenceudvikling, prioritering af opgaver og trivsel
-
Analytisk arbejde, herunder indkøbsanalyser, kortlægning af besparelsespotentialer, opfølgning på kontraktmæssige værdier og styring af efterlevelse
-
Tæt ledelsessamarbejde med Chef for Erhverv, Facility & Indkøb om strategiske mål, implementering og tværgående indsatser
Om digDu er en erfaren leder, der kan kombinere fagligt overblik med stærke ledelses- og samarbejdskompetencer. Du evner at arbejde både strategisk og operationelt og kan træffe sikre, datadrevne beslutninger.
Vi forventer, at du:
-
har dokumenteret ledelseserfaring, gerne understøttet af en lederuddannelse eller diplom-/kursusforløb
-
har solid erfaring med offentlige udbud, herunder udbudslovgivning, kontraktret og udbudsstrategi
-
har erfaring med kontraktstyring, forsikringer og leverandørstyring
-
har stærke kompetencer inden for økonomistyring, budgettering og opfølgning
-
har erfaring med kvalitetssikring, compliance og risikostyring
-
trives i en politisk styret organisation og forstår at agere professionelt i den kontekst
-
arbejder struktureret, analytisk og med høj grad af integritet
-
er en tydelig og nærværende leder, der skaber følgeskab og udvikling
-
er dobbeltsproget på grønlandsk og dansk (en fordel, men ikke et krav)
Vi tilbyder
Du får en central rolle i at videreudvikle Kommuneqarfik Sermersooqs indkøbsfunktion og skabe langsigtet værdi for både organisationen og samfundet.
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med fokus på kvalitet, tværgående samarbejde og bæredygtige løsninger.
Stillingen refererer til Chef for Erhverv, Facility & Indkøb under Internservice.
Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Bolig:
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl
Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.
Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Chef for Erhverv, Facility og Indkøb Kristine Lange Lyberth, tlf. +299 36 72 27 / +299 52 01 45 eller e-mail: klly@sermersooq.gl
Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 1327-25, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.
Contact Details
Kommuneqarfik Sermersooq
Kuussuaq 2
3900 Nuuk , Grønland
Email: Klly@sermersooq.gl
Share the job on
Available jobs at the same company
Ergoterapeut
Terapeutteamet søger en ergoterapeut til en fast stilling inden for rehabiliteringsområdet i Nuuk, Kommuneqarfik Sermersooq. Vi sørger en ergoterapeut, gerne fra 1 feb. 2026 eller snarest derefter.
Medhjælper til Soralu
Engageret og dedikeret medhjælper søges til Soralu, en børneinstitution der vægter tætte relationer og børns udvikling højt. Mulighed for faglig udvikling og indflydelse på dagligdagen.
Arbejdsleder til Entreprenørafdelingen
Kommuneqarfik Sermersooq søger en dygtig og engageret Arbejdsleder til Entreprenørafdelingen i Tasiilaq, hvis daglige opgaver bliver ledelse, kontrol af medarbejdernes daglige opgaver, ansvarsfølelse på arbejde, servicering af kommunale områder.
Støtteperson til Meeqqerivik Sulunnguit
Kommuneqarfik Sermersooq søger en engageret og omsorgsfuld støtteperson til et 4 årigt barn der går i den selvejende institution Meeqqerivik Sulunnguit. Stillingen er en fuldtidsstilling på 40 timer om ugen.
Socialrådgiver - Forvaltning for Børn og Familie Anbragte team
Fuldtidsstilling som sagsbehandler - socialrådgiver inden for myndighedsområdet, der arbejder med børn og unge. Opgaver inkluderer sagsbehandling af børnesager, koordineringsarbejde, foretage samtaler med borgere, udarbejde støtteskrivelser og mere.
Show more...
Job Title
Strategisk afdelingsleder for indkøb
Job Type
Piffissaq tamakkerlugu
Application Deadline
27. dec 2025
Contact Person
Kristine Lange Lyberth
Klly@sermersooq.gl
+299 36 72 27 / +299 52 01 45
Job category
Ingenerøritut ilisimasat aamma teknologi /
Management within engineering and technology
Available jobs in the same field
Atuartut angerlarsimaffiannut pisortaq
Atuartut angerlarsimaffiannut pisortaqALLAGARSIUTEQQITAQ: Qaqortumi atuartut angerlarsimaffiannut pisortamik nutaamik pissarsiorpugut jannuaarip ullui...
Qaqortumi Majoriaq ilinniartitsisussarsiorpoq
Qaqortumi Majoriaq ilinniartitsisumik pikkorissumik tunniusimasumillu januarip ulluisa aallaqqaataa 2026 imaluunniit isumaqatigiissuteqarnikkut atorfi...
AC-fuldmægtig - Bliv nøgleperson for nærdemokratiet
Vil du være med til at styrke nærdemokratiet i Kommuneqarfik Sermersooq og understøtte det lokale demokrati i kommunens byer og bygder? Så er det dig,...
Arbejdsleder til Entreprenørafdelingen
Kommuneqarfik Sermersooq søger en dygtig og engageret Arbejdsleder til Entreprenørafdelingen i Tasiilaq, hvis daglige opgaver bliver ledelse, kontrol...