Attention needed
pages.job.expired_info
Som jurist i Socialstyrelsen indgår du i opgaver på tværs af afdelinger, løser juridiske hårknuder og støtter op om vores arbejde med kommunale forvaltninger og døgninstitutioner. Du får derfor en central stilling med et stort ansvar og juridiske udfordringer inden for flere fagområder.
Socialstyrelsen søger jurist Om stillingen
Som jurist i Socialstyrelsen indgår du i opgaver på tværs af afdelinger, løser juridiske hårknuder og støtter op om vores arbejde med kommunale forvaltninger og døgninstitutioner. Du får derfor en central stilling med et stort ansvar og juridiske udfordringer inden for flere fagområder. Du kan se frem til en alsidig hverdag, hvor du bidrager til, at afdelingerne kan løfte arbejdet på det sociale område for børn og unge.
-
Dine opgaver vil blandt andet omfatte at: indgå i samarbejde med afdelingerne ved udvikling af vejledninger, håndbøger og undervisning til lovgivningen
-
kvalitetssikre kontrakter ved eksterne samarbejdsaftaler
-
klæde medarbejdere på til at kunne vejlede kommunerne i afgørelser og generel sagsbehandling
-
besvare komplicerede indkommende juridiske spørgsmål fra kommunerne, særligt på døgninstitutionsområdet
-
kvalitetssikre socialstyrelsens interne processer og udarbejde procedurer
-
løse juridiske udfordringer i konkrete sager og andre ad hoc-opgaver.
Der er stor politisk interesse for socialområdet i Grønland, og det er derfor vigtigt at du har mod på at navigere mellem høj faglighed, politiske beslutninger, implementering af nye tiltag og samtidig har sans for at kommunikere med meget forskellige målgrupper. Vi står over for en stor opgave med at forenkle procedurer og formidle lovgivningen på socialområdet, så det bliver lettere for alle at forstå og efterleve reglerne. Du får derfor gode muligheder for at få en bred viden og sætte dit præg på udviklingen af Socialområdet både internt og eksternt.
-
Vi ønsker, at du: er uddannet cand.jur.
-
har erfaring inden for det socialretlige område
-
arbejder selvstændigt, struktureret og har fokus på deadlines og kvalitet
-
er robust, har et stærkt drive og kan bevare et godt overblik og serviceniveau i pressede situationer
-
er opsøgende, initiativrig, fleksibel og har en positiv tilgang til tværfagligt samarbejde og alle typer samarbejdspartnere
-
er god til at kommunikere ligeværdigt og anerkendende, og er god til at forklare komplicerede juridiske problemstillinger til ikke-jurister, både mundtligt og skriftligt
-
er en holdspiller, venlig og hjælpsom
-
kan trives med mange opgaver, hvor nogle vil være rutineprægede, andre kræve fordybelse og analytisk sans.
-
Vi kan tilbyde dig: en alsidig funktion med spændende, varierende og til tider hektiske opgaver i en styrelse, der værdsætter og har brug for dine kompetencer
-
en arbejdsplads, hvor selvstændighed og beslutningskompetence vægtes højt
-
en udviklingsorienteret stilling, hvor du har stor mulighed for indflydelse
-
en leder, der har tillid til din faglighed, stiller realistiske krav og prioriterer din udvikling
-
en uhøjtidelig omgangsform med gode kolleger, der lægger vægt på at kunne grine sammen - også når vi har travlt
Stillingen er forankret i Sekretariatet, som arbejder på tværs af alle Socialstyrelsens afdelinger for at optimere processer og understøtte afdelingerne. Vi har derfor brug for din juridiske ekspertise til at styrke vores styrelse til de mange opgaver på børne- og ungeområdet.
Under Departementet for Børn og Unge er Socialstyrelsen delt i følgende 7 afdelinger: Paarisa, Økonomiafdelingen, Døgninstitutioner og visitation for børn og unge, Afdeling for rådgivning til Sagsbehandlere, Borgerrettet afdeling og Sekretariatet.
Tiltrædelsesdato
Hurtigst muligt
Ansøgningsfristen er torsdag d. 22. februar 2024 kl. 12.00 (GL tid).
Ansættelsessamtaler kan afholdes løbende.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Styrelseschef Tina Evaldsen på tiev@nanoq.gl eller +299 565509
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
For yderligere information om Grønland og Selvstyret, se Socialstyrelsens hjemmeside og selvstyrets hjemmeside
Contact Details
Naalakkersuisut
Imaneq 4
3900 Nuuk , Grønland
Share the job on
Available jobs at the same company
Kommunikationskonsulent
Arctic Hub søger en kommunikationskonsulent med erfaring inden for strategisk kommunikation, presse og SoMe. Du vil være ansvarlig for formidlingsopgaver, pressehåndtering, hjemmeside- og sociale medier ved et knudepunkt for arktisk forskning i Nuuk.
Souschef
Souschef søges til døgntilbuddet Meeqqat Angerlarsimaffiat Ivaaraq i Qaqortoq. Ansvarlig for pædagogisk arbejde, ledelseserfaring og samarbejde med personale. Uddannet pædagog med interesse i multihandicappede børn/voksne.
Kontorchef for aeronautiskkontor i Infrastrukturafdelingen
Grønlands infrastruktur er i rivende udvikling, og vi søger en kontorchef med god samfundsøkonomisk indsigt og indgående kendskab til makroøkonomiske principper og politiske beslutningsprocesser.
Ledende Kollegieinspektør
Ledende kollegieinspektør søges til Campus Kujalleq til at lede kollegieafdelingen i en organisation i udvikling. Stillingen kræver samarbejde med ledelsen og evne til at varetage fortrolige opgaver. Ansøgere skal have relevant uddannelse, ledelseserfaring og kendskab til ejendomsvedligeholdelse og pædagogik.
Køkkenmedhjælper til KTI Sisimiut
KTI Sisimiut søger en køkkenmedhjælper til at tilberede mad til studerende og ansatte samt deltage i diverse opgaver i kantinen. Stillingen kræver fokus på kvalitet, serviceorientering og mødestabilitet.
Show more...
Available jobs in the same field
Juridisk generalist til Grønlands infrastruktur
Juridisk generalist søges til at styrke juridiske kompetencer i Departementet for Boliger, Infrastruktur og Yderdistrikter i Grønlands Selvstyre. Opga...
Personalejurist til tidsbegrænset ansættelse i 12 måneder
Personalejurist søges til tidsbegrænset ansættelse i 12 måneder hos Grønlands Selvstyre. Stillingen indebærer rådgivning om ansættelsesretlige forhold...