Sundhedsassistent eller Sygeplejerske til Boenhed Pakkutaq

Vi søger en engageret leder til Boenheden Pakkutaq i Nuuk, der huser 12 borgere med betydelige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Du vil være ansvarlig for den daglige drift, udvikling og personaleledelse af boenheden.

Handicap og Socialpsykiatri søger en engageret leder til Boenheden Pakkutaq

Har du lyst til at gøre en forskel for mennesker med multihandicap? Vi søger en engageret og dedikeret leder til Boenheden Pakkutaq. Har du erfaring med ledelse eller drømmer du om at tage det næste skridt i dit arbejde, så er det måske dig, vi står og mangler.

Som leder af Boenheden Pakkutaq i Nuuk bliver du ansvarlig for et botilbud, der huser 12 borgere med betydelige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Pakkutaq har omkring 20 dedikerede medarbejdere, herunder pædagoger, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt ufaglærte medarbejdere. Borgerne er i alderen 18-66 år.

Beboerne på Pakkutaq har behov for omfattende støtte, pleje og omsorg for at kunne bevare, forbedre og udvikle deres fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Som leder er du motiveret for at skabe resultater gennem en engageret og fagligt kompetent medarbejderstab.

Du får det overordnede ansvar for den daglige personaleledelse, driften samt den løbende udvikling af boenheden. Stillingen indebærer en række spændende udfordringer, men også muligheden for at arbejde med et team, der er indstillet på forandring og faglig udvikling. Vores nuværende medarbejdergruppe er kompetent, engageret og efterspørger en synlig, idérig og visionær leder, der kan sætte en tydelig retning.

Vi tror på, at faglighed, forskellighed og fællesskab er nøglen til at lykkes med at løfte praksis på den lange bane. Derfor er vi godt i gang med at starte nye initiativer op, der skal bringe os tættere sammen om opgaverne. Vi er af den overbevisning, at hvis man vil have dygtige ledere, skal ledelse på dagsordenen!

Dine opgaver:

·Sikre den daglige drift og udvikling af Boenheden Pakkutaq i tæt samarbejde med souschefen

·Være en nærværende leder, der understøtter og udvikler medarbejderne

·Styrke det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde med fokus på beboernes trivsel

·Samarbejde med interne og eksterne partnere

·Bidrage aktivt i ledelsesfællesskabet på tværs af boenhederne

Vi forventer, at du:

·Er uddannet som sundhedsassistent eller sygeplejerske

·Har gerne ledererfaring, men det er ikke et krav

·Er en engageret og ansvarsbevidst person med lyst til at gøre en forskel

·Har gode kommunikationsevner og en anerkendende tilgang til ledelse

·Er robust, nysgerrig og åben for dialog

·Har kendskab til det grønlandske samfund og kultur

·At du er dobbeltsproget i grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav

Vi tilbyder:

·En meningsfuld lederstilling med mulighed for faglig og personlig udvikling

·Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på samarbejde og faglig sparring

·Grundig introduktion til rollen som leder

·Mulighed for løbende kompetenceudvikling

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 19.

Straffeattest:

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:

Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Leder Sikkersoq Karlson, tlf. +299 58 19 19 eller e-mail: skar@sermersooq.gl

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 364-25, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Contact Details

Kommuneqarfik Sermersooq

Kuussuaq 2

3900 Nuuk , Grønland

Email: Skar@sermersooq.gl

Share the job on

Available jobs at the same company

Job Title

Sundhedsassistent eller Sygeplejerske til Boenhed Pakkutaq

Job Type

Piffissaq tamakkerlugu

Application Deadline

2. maj 2025

Contact Person

Leder Sikkersoq Karlson
Skar@sermersooq.gl
+299 58 19 19

Job category

Inunnik isumaginninneq /
Care and solicitude

Available jobs in the same field

Holdleder til Herberg

Holdleder søges til Herberg med fokus på arbejde med hjemløse og udsatte borgere. Primære opgaver inkluderer at sikre kvalitetsstandarder og samarbejd...

Misissoruk

Socialhjælper til Børnehave Nuka

Børnehaven Nuka i Kommuneqarfik Sermersooq søger en dygtig og engageret Socialhjælper til Børnehaven Nuka, der kan begynde at arbejde evt. efter aftal...

Misissoruk

Hjemmehjælper

Vi søger en hjemmehjælper til at arbejde med ældre og handikappede borgere i Arsuk. Stillingen indebærer pleje, støtte, rehabilitering og sundhedsfrem...

Misissoruk

Ernæringsassistent

Vuggestuen Meeraq i Paamiut søger Ernæringsassistent. Skinner din faglige stolthed igennem og sætter du en ære i at sammensætte sunde og spændende mål...

Misissoruk

Background mountains

Nutaarsiassanut allatsigit maani

Become part of the labor market of the future and stand out from the crowd by signing up for our newsletter at hireme.gl. We make sure to keep you informed about the most exciting job openings and help you find your dream job before other candidates get the chance.

...