Psykolog søges til vores nationale Studenterrådgivning i Grønland, Sisimiut afdelingen

Attention needed

pages.job.expired_info

Vi søger lige nu en psykolog til fastansættelse. Stillingen ønskes besat 1. november eller hurtigst muligt herefter. Studenterrådgivningen består af 5 afdelinger med ca. 12 ansatte fordelt over Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq. Du vil indgå i et tværfagligt team bestående af 8 psykologer og 4 psykoterapeuter fordelt på de 5 afdelinger.

Genopslag: Psykolog søges til vores nationale Studenterrådgivning i Grønland, Sisimiut afdelingen Genopslag: Psykolog søges til vores nationale Studenterrådgivning i Grønland, Sisimiut afdelingen

Vi søger lige nu en psykolog til fastansættelse. Stillingen ønskes besat 1. november eller hurtigst muligt herefter. Studenterrådgivningen består af 5 afdelinger med ca. 12 ansatte fordelt over Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq. Du vil indgå i et tværfagligt team bestående af 8 psykologer og 4 psykoterapeuter fordelt på de 5 afdelinger. Alle ansatte refererer til chefpsykologen for den landsdækkende Studenterrådgivning.

Den landsdækkende Studenterrådgivning er et offentligt og gratis tilbud til studerende i Center for National Vejledning.

Arbejdsområder

Som psykolog i Studenterrådgivningen er din primære opgave at varetage psykoterapeutiske forløb med studerende i form af individuelle forløb. Foruden dette er der mulighed for at præge stillingen med opstart af projekter der tjener vores primære målsætning om, at reducere frafald på uddannelserne samt øge trivsel blandt studerende.

Vi har kontinuerligt fokus på at udvikle vores organisation, så vi på bedste vis kan imødekomme vores klienter og samarbejdspartnere i form af uddannelsesinstitutioner. Vi opfordrer således til, at man har lyst til at være kreativ og tænke ud af boksen i implementering af tiltag som sikrer vores ovennævnte målsætning. I forlængelse heraf afholdes der jævnligt netværksmøder med vores lokale samarbejdspartnere.

Derudover er der mulighed for at tage på tjenesterejser, hvor din opgave er at repræsentere Studenterrådgivningen til både samarbejdspartnere og studerende.

Vores målgruppe er unge og voksne i uddannelse.

Størstedelen af klienterne kommer til samtale i deres lokale afdeling, men det vil også være nødvendigt at have samtaler via Teams med studerende som ikke er bosat i en by med en lokal afdeling.

Arbejdsforhold og faglighed

Vi er en arbejdsplads som vægter fællesskab og trivsel højt. Vi har derfor udviklet klare retningslinjer for rammerne for terapien, som værner vores ansatte mod udbrændthed og sikrer en kontinuerlig høj kvalitet af psykoterapien. Det betyder bl.a., at man kun skal have 20 aktive klienter ad gangen og at det ikke forventes, at man har mere end 3 psykoterapeutiske samtaler om dagen. Derudover har vi naturligvis givet tid til både uddannelse og supervision i arbejdstiden.

For at vedligeholde fællesskabsfølelsen i vores fantastiske team, har vi bl.a. etableret faste mødeaftaler med intern vidensdeling, intern supervision, bogklub, trivselstid (fælles morgenaktivitet hver anden uge). Derudover mødes hele teamet på tværs af Grønland to gange om året til samling, hvor vi arbejder på udvikling af organisationen, og tager på en personaleudflugt sammen. En gang om året tager hver individuelle afdeling ligeledes på en personaleudflugt sammen.

For at sikre, at vi altid yder den optimale behandling til vores klienter, får hver ansat ved ansættelse et årligt budget til rådighed på 30.000 kr. til supervision efter eget valg, og 30.000 kr. til uddannelse efter eget valg.

Ved ansættelse har vi et buddy-system, hvor du får tildelt en kollega som, hjælper med oplæring og indføring i arbejdsopgaver og systemer, hvor I har faste møder ugentligt. Dertil er der faste møder med chefpsykologen i de første 2 måneder af din ansættelse, hvor du støttes i din opstartsfase.

Vi forventer, at du:

Er uddannet psykolog, gerne med autorisation eller er i gang med dit autorisationsforløb Har erfaring med individuel behandling Har erfaring med undervisning og oplæg Har lyst og evne til tværfagligt samarbejde Har lyst til udfordrende opgaver og arbejdsforhold i et nyetableret tilbud Er god til formidling Har kendskab til brugen af IT-udstyr Har evt. kendskab til telefon- og webrådgivning Det er en fordel, hvis du behersker grønlandsk, dansk og engelsk.

Vi tilbyder: Mulighed for at gøre en stor forskel på uddannelsesområdet i Grønland En stilling der indebærer faglige og personlige udviklingsmuligheder

Gode muligheder for både intern og ekstern supervision samt videreuddannelse En dynamisk arbejdsplads Et fantastisk team med dygtige og engagerede kolleger.

Løn- og ansættelsesforhold

Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår. Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Tjenestemænd i Staten og ansatte efter en række AC- overenskomster, bl.a. overenskomsten mellem DJØF og Finansministeriet, har ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre. Indenrigsministeriet har ligeledes henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle/samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selvstyre.

Arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.

Ansøgning og frist

Har ovenstående vakt din interesse og ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefpsykolog, Bjørn Noer tlf. +299 250362 mail: bjno@aqqut.gl.

Ansøgningen skal være Center for National Vejledning i hænde senest den 12. oktober 2023. Ansøgningerne vil blive behandlet løbende og ansættelsessamtalerne forventes gennemført umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Tiltrædelse pr. 1. november 2023 eller snarest derefter.

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Employer Details

Naalakkersuisut

Imaneq 4

3900 Nuuk , Grønland

Share the job on

Available jobs at the same company

Afdelingschef i Formandens Departement

Grønlands Selvstyre søger en afdelingschef til Bestyrelsessekretariatet i Formandens Departement. Ansvarlig for styringsdokumenter, betjening af Formanden, generalforsamlinger, koordinering af møder og mere. Kræver relevant uddannelse og erfaring inden for ledelse, erhvervsret og økonomi.

Company Logo
Socialstyrelsen søger konsulent/AC-fuldmægtig til Paarisa

Socialstyrelsen søger en konsulent/AC-fuldmægtig til Paarisa, der arbejder med sundhedsfremme, forebyggelse og mental sundhed for børn og familier i hele landet. Stillingen indebærer etablering og drift af partnerskaber med relevante aktører, projektledelse og borgerinddragelse.

Company Logo
Afdelingsleder til Gertrud Rask Minde

Vi søger en Afdelingsleder til Gertrud Rask Minde med ansættelse pr. 1. april 2025 eller snarest derefter. Til Gertrud Rask Minde er der tilknyttet 2 levegrupper. Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne.

Company Logo
Terminal Underviser

KTI Jern og Metalskolen i Nuuk søger en terminal underviser til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisningen på terminaluddannelsen. Kræver uddannelse som terminalarbejder og interesse for at undervise og vejlede elever.

Company Logo
AC-fuldmægtig/Specialkonsulent til Indenrigsafdelingen

AC-fuldmægtig/Specialkonsulent til Indenrigsafdelingen i Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked & Indenrigsanliggender. Du vil spille en nøglerolle i at sikre en effektiv drift af afdelingens opgaver og fremdrift i udviklingsprojekter.

Company Logo

Show more...

Job Title

Psykolog søges til vores nationale Studenterrådgivning i Grønland, Sisimiut afdelingen

Job Type

Full Time

Application Deadline

Oct 12, 2023

Contact Person

Bjørn Noer

+299 34 68 65

Job category

Social and health /
Psychology and psychiatry

Available jobs in the same field

Psykologer til Familecenter Qaqortoq

Psykologer søges til Familecenter i Qaqortoq. Arbejdet indebærer psykologisk rådgivning og behandling af børn og familier. Der vil være fokus på at st...

Read More

Psykolog eller psykoterapeut

Psykolog eller psykoterapeut søges til Qinngorneqs afdeling i Nuuk. Stillingen ønskes besat fra 1. april eller hurtigst muligt herefter. Qinngorneq be...

Read More

Psykolog eller psykoterapeut søges til Qinngorneqs afdeling i Nuuk

Vi søger en psykoterapeut eller psykolog til Qinngorneq afdelingen i Nuuk. Stillingen indebærer psykoterapeutiske forløb med studerende, projektopstar...

Read More

Background mountains

Sign up for our newsletter

Become part of the labor market of the future and stand out from the crowd by signing up for our newsletter at hireme.gl. We make sure to keep you informed about the most exciting job openings and help you find your dream job before other candidates get the chance.

...