Det Grønlandske Sundhedsvæsen søger erfarne konsulenter til implementering af vagtplanlægningssystemet PDC. Du vil være med til at professionalisere en central funktion i sundhedsvæsenet og sikre ensartet vagtplanlægning på tværs af Grønland. Stillingerne er tidsbegrænsede med en ansættelsesperiode på 12 måneder.
SØG DENNE STILLING Det Grønlandske Sundhedsvæsen er i gang med at implementere vagtplanlægningssystemet PDC og søger erfarne konsulenter med stærke digitale, relationelle og kommunikative kompetencer.
Du får mulighed for at være med til at professionalisere og standardisere en central funktion i et sundhedsvæsen med stor samfundsmæssig betydning.Samtidig bliver du en del af et nyt centralt team, der skal sikre ensartet vagtplanlægning på tværs af hele Grønland.I tæt samarbejde med projektteamet får du ansvar for implementering, udvikling og understøttelse af vagtplanlægningen på tværs af organisationen.
De to stillinger er tidsbegrænsede med en ansættelsesperiode på 12 måneder.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
-
Implementering af vagtplanlægningssystemet, herunder konfigurering og vedligeholdelse af de enkelte afdelingers vagtplaner
-
Sikre bedre brug af data, så ledere og lokale vagtplanlæggere nemmere kan træffe beslutninger om, hvordan ressourcerne bedst anvendes
-
Udarbejde undervisningsmateriale og gennemføre undervisning
-
Rådgive og støtte chefer og ledere i alle vagtplanlægningsrelaterede spørgsmål
-
Udvikle og implementere regler for vagtplanlægningen, politikker og beslutningsoplæg til direktionen, så overenskomster og aftaler overholdes
Du trives i en rolle, hvor du skaber balance mellem drift, økonomi, arbejdsmiljø og medarbejdernes behov, og hvor du understøtter ledere i komplekse planlægningsopgaver.
Vi forestiller os, at du:
-
Har erfaring med vagtplanlægning
-
Har gode digitale kompetencer
-
Trives med samarbejde og undervisning
-
Er fleksibel i forhold til rejseaktivitet
-
Har erfaring fra sundhedsvæsenet
-
Har kendskab til PDC eller lignende systemer
-
Har erfaring med implementeringsprojekter
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk
Startdato: D. 1. august 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 9. juni 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Chefkonsulent, Jeanette Bjørnestad på tlf. +299 553101 eller på e-mail: JELB@PEQQIK.GL
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen kan besættes med arbejdssted i enten Nuuk eller ved Grønlands Repræsentation i København.
Kandidater med relevant erfaring og særlige kompetencer kan tilbydes ansættelse som specialkonsulent.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Kontaktoplysninger
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Postboks 1230
3900 Nuuk , Grønland
Email: JELB@PEQQIK.GL
Del jobbet på
Ledige stillinger i samme virksomhed
Konsulenter til implementering af vagtplanlægning i Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen søger erfarne konsulenter til implementering af vagtplanlægningssystemet PDC. Du vil være med til at professionalisere en central funktion i sundhedsvæsenet og sikre ensartet vagtplanlægning på tværs af Grønland. Opgaver inkluderer implementering, udvikling og understøttelse af vagtplanlægning samt rådgivning af ledere.
Rejsekonsulent til Rejsekoordinering i DIH
Er du glad for at arrangere rejser og kender bookingsystemet Amadeus? Vi mangler en kollega der er glad for at arbejde med flere ”fly” i luften. Send en ansøgning, hvis du er vant til at stå i pressede situationer og er en teamplayer. Afdelingen er opdelt i 4 afsnit Kirurgisk...
Unsolicited Applications
Ansøgninger modtages løbende for uopfordrede ansøgninger. Vi opfordrer dig til at sende din ansøgning til os, selvom der i øjeblikket ikke er nogen ledige stillinger, der passer til dine kvalifikationer.
Jobtitel
Tidsbegrænsede konsulentstillinger til implementering af vagtplanlægning
Ansættelsesform
Midlertidig
Ansøgningsfrist
9. jun. 2026
Kontaktperson
Jeanette Bjørnestad
JELB@PEQQIK.GL
+299 553101
Kategori
Ledelse og personale /
Projektledelse
Ledige stillinger i samme kategori
Projektleder
Vil du stå i spidsen for Pinnguarluta Kivitsisa, hvor vi skal gøre nye læremidler og en national undervisningsplatform til en del af skolernes hverdag...
Konsulenter til implementering af vagtplanlægning i Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen søger erfarne konsulenter til implementering af vagtplanlægningssystemet PDC. Du vil være med til at professionalisere e...