Vil du være med til at løse en vigtig samfundsmæssig opgave og er du engageret og samarbejdsorienteret, så er du måske den vi søger til en stilling hos Grønlands Fængsler. Har du lyst til en udfordrende og anderledes hverdag, kan vi tilbyde dig en spændende stilling, som anstaltsleder i Fængslet i Tasiilaq.
Vil du være med til at løse en vigtig samfundsmæssig opgave og er du engageret og samarbejdsorienteret, så er du måske den vi søger til en stilling hos Grønlands Fængsler.
Har du lyst til en udfordrende og anderledes hverdag, kan vi tilbyde dig en spændende stilling, som anstaltsleder i Fængslet i Tasiilaq.
Som anstaltsleder i Tasiilaq vil du ansvaret for 9 engagerede kollegaer, heraf 8 uniformerede og 1civil.
Fængslet har en kapacitet på 15 pladser til domfældte.
Anstaltslederen er ansvarlig for dagligt at koordinere ledelsen af fængslet i et tæt samarbejde medovervagtmesteren. Du bliver endvidere en del af det samlede lederteam i Grønlands Fængsler, og dermed får du et medansvar for, at Grønlands Fængsler lever op til sine mål.
Som anstaltsleder har du bl.a. ansvaret for, at de indsattes sager behandles korrekt og at deres hverdag er indrettet efter reglerne.
Stillingen indebærer ledelsesopgaver som personaleledelse, administration og drift. Anstaltslederen har endvidere ansvaret for fængslets budget, sagsbehandling, daglige drift, udvikling og trivsel. Der hviler dermed et stort ansvar på anstaltslederen, der sammen med overvagtmesteren skal sikre en hensigtsmæssig drift af fængslet.
Det er desuden væsentligt, at du er i stand til at være retningsgivende og tydelig i din ledelse og kommunikation. I fængslet tales der østgrønlandsk, dansk og vestgrønlandsk. Stillingen kræver, at du er selvstændig, systematisk, løsningsorienteret og initiativrig.
Inden for rammerne har du god mulighed for at påvirke og strukturere fængslets hverdag sammen med det øvrige personale.
Grønlands Fængsler søger en leder, der er god til samarbejdsrelationer og kan bidrage positivt til at sikre rettidig og hensigtsmæssig sagsbehandling på fængslet. Endvidere lægger vi vægt på en konstruktiv og tværfaglig indsats omkring de indsatte, således at fængslets faglige kompetencer udnyttes bedst muligt omkring den resocialiserende indsats for de indsatte.
Vi forventer, at du er uddannet anstaltsbetjent, og at du er god til at danne dig et overblik og har gode evner for at systematisere og planlægge opgaver for dig selv og andre. Du synes det er spændende at motivere andre mennesker. Du kan lide at tage ansvar og synes ledelse er interessant. Du er optaget af at skabe forandringer til det bedre og vil gerne arbejde for dette.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen som anstaltsleder er en tjenestemandsstilling i henhold til lov om statens tjenestemænd. Stillingen er placeret i løngruppe 7, provins, hvor grundlønnen er på 43.419,10 kr. pr. måned. Hertil kommer diverse tillæg.
Arbejdsstedet er Fængslet i Tasiilaq.
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler.
Der ydes tiltrædelsesrejse for dig og din familie, såfremt du ikke allerede er bosat i Tasiilaq.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Chef for Sikkerhed og Fuldbyrdelse Finn Frisdahl, på mail: fif@knp.gl eller telefon +299 29 86 59 eller Chef for Økonomi og Ressourcer Dan Aagaard Simonsen, på mail: das@knp.gl eller telefon +299 25 91 56.
Ansøgning
Ansøgning med kopi af dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring sendes senest den 14.08.2026 til hr@knp.gl.
Samtaler forventes afholdt i uge 36 og 37
Kriminalforsorgen opfordrer alle interesserede i at søge, uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold. Vi glæder os til at høre fra dig.
Kontaktoplysninger
Kalaallit Nunaanni Parnaarussiveqarfiit - Grønlands Fængsler
Email: Fif@knp.gl
Del jobbet på
Ledige stillinger i samme virksomhed
Ingen ledige stillinger i samme virksomhed.
Jobtitel
Anstaltsleder
Ansættelsesform
Fuldtid
Ansøgningsfrist
14. aug. 2026
Kontaktperson
Finn Frisdahl
Fif@knp.gl
+299 29 86 59
Kategori
Ledelse og personale /
Ledelse
Ledige stillinger i samme kategori
Vicedirektør med ansvar for myndighedsbetjening
Vi søger ny vicedirektør til GEUS med erfaring i politiske systemer og beslutningsprocesser. Stillingen indebærer ansvar for strategisk udvikling og r...
Områdeleder til Narsarsuaq
KNI A/S søger en områdeleder til varedivisionen i Narsarsuaq. Opgaver inkluderer bestilling og modtagelse af varer, kundeservice, personalepleje og dr...
Fagchef for Kultur, Fritid og Sundhed
Kommune Qeqertalik søger en fagchef for Kultur, Fritid og Sundhed. Stillingen er baseret i Aasiaat og dækker kommunens 4 byer og 8 bygder. Du får ansv...
Sekretariatschef
SIK søger en sekretariatschef til tiltrædelse pr. 1. oktober 2026 eller efter nærmere aftale. Stillingen indebærer ledelse og udvikling af SIK’s sekre...