Økonomi underviser

Greenland Business School søger undervisere til merkantile og økonomiske fag. Undervisningen skal være praksisnær og anvendelsesorienteret med fokus på grønlandsk erhvervsliv. Vi søger kandidater med relevant uddannelse eller erfaring, der kan undervise i økonomi, strategi og business på AU- og BA-niveau.

SØG DENNE STILLING Genopslag Greenland Business School søger Undervisere til merkantile og økonomiske fag

Vil du undervise i økonomi, strategi og business med afsæt i grønlandsk praksis?

På Niuernermik Ilinniarfik / Greenland Business School (GBS) søger vi undervisere, der kan gøre økonomiske og merkantile fag anvendelige og relevante for studerende, der skal arbejde i grønlandske virksomheder og offentlige organisationer.

Vi søger undervisere til uddannelser på MerX - AU- og BA-niveau.

GBS er en uddannelsesinstitution under Grønlands Selvstyre, der udbyder erhvervsrettede og praksisbaserede uddannelser. Vi arbejder målrettet med at udvikle tilbud, der matcher arbejdsmarkedets behov og styrker de studerendes kompetencer i en grønlandsk kontekst.

Dine undervisningsfag kan være:

  • Afsætning (C- og B-niveau)

Om dig:

Du har en relevant videregående uddannelse inden for økonomi, erhvervsøkonomi, finansiering, strategi eller beslægtede områder – gerne på kandidatniveau. Alternativt har du dokumenteret tilsvarende faglige kompetencer opnået gennem solid praksiserfaring fra grønlandsk erhvervsliv, offentlig forvaltning eller rådgivningsvirksomhed.

Du har erfaring med undervisning, formidling eller kompetenceudvikling – eller et klart ønske om at udvikle dig som underviser. Pædagogikum, lektorgrad eller lignende er en fordel, men det er ikke et krav.

Det er en væsentlig fordel, at du kan undervise på grønlandsk og har kendskab til grønlandsk erhvervsliv og forvaltningsstruktur. Vi lægger stor vægt på, at du kan gøre undervisningen praksisnær og anvendelsesorienteret med udgangspunkt i lokale forhold. Undervisning kan foregå på grønlandsk og dansk og i nogle tilfælde engelsk.

Du kan skabe en tydelig og tryg undervisningsramme, hvor faglighed og anvendelse går hånd i hånd, og hvor studerende får gode betingelser for at tilegne sig viden, færdigheder og kompetencer. Du kan undervise i et flersprogligt klasserum og tilrettelægge undervisningen, så sproglige forskelle ikke bliver en barriere for fagligt udbytte. Du trives i en organisation i udvikling og bidrager konstruktivt til samarbejde på tværs af fag og funktioner.

Opgaver: 

Dine opgaver omfatter undervisning, planlægning, eksamen og samarbejde med censorer. Du vil også bidrage til udvikling og kvalitetssikring af undervisningsforløb samt indgå i samarbejde med praktiksteder og virksomheder i Grønland.

Vi forventer, at du bidrager aktivt til faglig sparring og videndeling og medvirker til at skabe et professionelt og engageret læringsmiljø.

Som underviser refererer du til uddannelseslederen og uddannelseschefen og indgår i tæt samarbejde med både fastansatte og eksterne undervisere.

Vi tilbyder:

Et selvstændigt og fagligt udfordrende job på en institution i udvikling. Du bliver en del af et engageret underviserteam og får mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse.

Arbejdstiden er 40 timer om ugen, og stillingen ønskes besat d. 01.07.26 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere, så kontakt uddannelseschef Annasofie Wædeled-Møller på +299 342554 eller anwm@gbs.gl

Læs mere om Greenland Business School på www.gbs.gl.

Ansøgning

Ansøgningsfrist 21. maj 2026. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.

Forud for en eventuel ansættelsessamtale vil udvalgte ansøgere modtage en mindre case, som danner grundlag for en faglig og didaktisk drøftelse, herunder undervisning i en praksisnær og flersproglig kontekst.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Kontaktoplysninger

Greenland Business School

Email: Anwm@gbs.gl

Del jobbet på

Ledige stillinger i samme virksomhed

Ingen ledige stillinger i samme virksomhed.

Jobtitel

Økonomi underviser

Ansættelsesform

Fuldtid

Ansøgningsfrist

21. maj. 2023

Kontaktperson

Annasofie Wædeled-Møller
Anwm@gbs.gl
+299 342554

Kategori

Undervisning /
Voksenuddannelse

Ledige stillinger i samme kategori

Skolekonsulent

Skolekonsulent til Nalunnguarfiup Atuarfia med fokus på forbedret skolehjemsamarbejde og overgangene i folkeskolen. Arbejdet indebærer rådgivning, udv...

Læs mere

Postdoc forsker i monitering af redekasse bestand af fugle

Grønlands Naturinstitut søger en postdoc forsker til afdeling for pattedyr og fugle. Stillingen fokuserer på at etablere og drive en redekassebestand...

Læs mere

Lærer i ældstetrinnet

Kangillinnguit Atuarfiat søger en lærer til ældstetrinnet, der kan undervise i fag som personlig udvikling, dansk, engelsk, religion, filosofi, samfun...

Læs mere

Lærere til Atuarfik Edvard Kruse

Atuarfik Edvard Kruse i Uummannaq søger lærere til skolens ældste og mellemtrin. Undervisning i fag som Fysik, Matematik, Dansk, Idræt, Musik, Samfund...

Læs mere

Background mountains

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv en del af fremtidens arbejdsmarked og skil dig ud fra mængden ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev på hireme.gl. Vi sørger for at holde dig opdateret om de mest spændende jobåbninger og hjælpe dig med at finde dit drømmejob før andre kandidater får chancen.

...

Ansøg om dette job

Har du allerede en konto? Log på

Logo Greenland Business School

Økonomi underviser

Maks. filstørrelse: 5Mb

Accepterede filtyper: .pdf, .doc, .docx, .pages

Create an account or Log på

Tilføj en besked til arbejdsgiveren (valgfri)

Tilføj din LinkedIn profil (valgfri)

Om dine personlige data

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.

Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.