Linjeformand til el-distributionen for bygder i Upernavik
Vil du gøre en forskel for forsyningen i Upernavik og dets bygder?
"Upernavik betyder ”Forårsstedet” på grønlandsk. Upernavik er en af de nordligste beliggende byer og er beliggende midt i en labyrint af små øer, for traditionelle bosteder, enorme isbjerge, millioner af fugle og den sky narhval.
Etablér et liv i Upernavik hvor du afhængigt af sæsonen altid vil have mulighed for at opleve liv og storslået natur, enten med en bådtur, kajakekspedition, hundeslæde- eller snescooterudflugt
Om stillingen
Bliv en del af et team i Upernavik med 20 ansatte, hvor du vil blive mødt af dygtige, engagerede og imødekommende kollegaer. Derudover kan du til dagligt hente sparring, som et medlem af en faggruppe bestående af elværkspersonalet fra distriktets øvrige byer, Uummannaq & Qaanaaq.
Du kommer til at have ansvar for at drift og vedligehold af bygdernes elværk og bygninger.
Du får høj grad af medbestemmelse og mulighed for at påvirke og planlægge det daglige arbejde og ikke mindst, bliver du en del af et godt fællesskab, hvor vi har fokus på at der udføres et godt stykke teknisk håndværk.
Din nærmeste leder vil være Teamlederen for bygder i Upernavik.
Du skal være med til at sikre at regler, retningslinjer og love bliver fulgt i forhold til håndtering af det tekniske og ikke mindst i forhold til vedligeholdelsesarbejdet.
Det er muligt at du skal have vagtordninger og der kan være rejser.
Der kan ændres i ansvarsområderne hvis du har specielle kvalifikationer for dette, og der vil være mulighed for personlig udvikling, hvis du udviser potentiale og har mod på mere.
Dine hovedansvarsområder:
- Drift og vedligehold af elværkernes anlæg og bygninger, herunder oprydning og rengøring overalt på værkerne i bygderne.
- Ansvar for gadelys, kabelskabe, eftersyn af EL- forsyning i bygderne.
- Bidrage til optimering og effektivisering af driften.
- Medvirke til at faglig oplæring og motivering af kollegaerne.
- Medvirke til uddannelse af lærlinge.
- Sikre brug af vedligeholdelsesprogrammer og øvrige systemer bliver anvendt til løsning af opgaverne.
- Løbende oplæring i administrative opgaver.
Vi søger dig med disse kvalifikationer:
- Er uddannet Elektriker eller El-installatør.
- Kan håndtere forskellige typer værktøj og maskiner, og erfaring med vedligeholdelse af tungt maskineri er en fordel
- Har erfaring med vedligehold af større dieselmotorer (ventilslibning, stempeltræk og lign.)
- Er mødestabil
- Kan arbejde selvstændigt såvel som evner til at arbejde i et team.
- Har kørekort til min kategori B (alm. Bilkørekort)
- Det er en fordel hvis du taler både grønlandsk og dansk.
- Det er en fordel hvis du har duelighedsbevis for sejlads.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre) og relevant faglig organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen. Såfremt du allerede har anvist personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes retten til anvist personalebolig.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås her:
Teamleder Thorbjørn Hansen, på e-mail: thans@nukissiorfiit.gl, på tlf. (+299) 242412 eller konstitueret distriktschef Gert Kjær, på e-mail: gk@nukissiorfiit.gl eller pr. telefonisk henvendelse på tlf. (+299) 954105.
Yderligere oplysninger:
Spørgsmål af mere generel karakter stilles til HR-afdelingen pr. e-mail til hr@nukissiorfiit.gl
Om Nukissiorfiit
Nukissiorfiit er en nettostyret virksomhed, der hører under Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø. Virksomheden er i sidste ende ejet af samfundet og virksomhedens kunder. Landstingsforordningerne om energiforsyning af 1997, og tilsvarende af 2007 om vand, sætter rammerne for Nukissiorfiit som primær leverandør af el, vand og varme i landet. Inden for de givne rammer, og under hensyntagen til de samfundsøkonomiske vilkår, fokuserer Nukissiorfiit på robust forsyning og øget brug af vedvarende energiteknologi og på kundeeffektive løsninger.
Sådan foregår ansøgningen
-
1
Opret en gratis profil
Opret dig som kandidat på under et minut.
-
2
Bekræft din e-mail
En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.
-
3
Ansøg med ét klik
Genbrug dit CV til alle job på HireMe.
-
4
Bliv kontaktet
Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.
Her ligger arbejdspladsen
Issortarfimmut 3, 3900 Nuuk, GL
Linjeformand
Nukissiorfiit · Nuuk
Efter aftale
Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.