HireMe
Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Sygeplejerske søges til sengeafdelingen på Sisimiut Regionssygehus

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Slået op for 2 timer siden

Efter aftale Fuldtid På stedet 17 okt. 2026 Frist: 09 nov. 2026

Vi søger en sygeplejerske til sengeafdelingen på Sisimiut Regionssygehus. Stillingen indebærer ansvar for planlægning og udførelse af sygepleje samt visitationen af akutte patienter. Der tilbydes introduktion og gode kollegiale forhold. Ansøgning skal sendes i PDF-format.

Sygeplejerske søges til sengeafdelingen på Sisimiut Regionssygehus

Jobbet:

Du vil primært være tilknyttet sengeafdelingen, hvor du i tæt samarbejde med dine kolleger har ansvar for planlægning og udførelse af sygeplejen samt for at sikre et godt og velfungerende dagligt arbejdsflow på afdelingen. Derudover vil du indgå i visitationen af akutte patienter i vagterne, hvor din faglige baggrund og kliniske vurderingsevne spiller en vigtig rolle.

Stillingen indebærer skiftende vagter samt weekendvagt hver anden weekend. Stillingen er fra d. 27. november 2026 til d. 4. januar 2027 eller efter aftale.

Sisimiut Regionssygehus fungerer både som lægekonsultation og skadestue, samtidig med at vi har mulighed for at indlægge patienter, der har behov for behandling og pleje under indlæggelse.

Vi modtager desuden elever og studerende fra forskellige sundhedsfaglige uddannelser. Hvis du trives i rollen som vejleder og har lyst til at bidrage til de unges faglige udvikling og uddannelse af fremtidens sundhedspersonale, vil der også være gode muligheder for dette hos os.

Vi tilbyder:

  • Introduktion
  • Alsidig og ofte travl arbejdsplads
  • Selvstændigt arbejde med gode muligheder for sparring hos kolleger
  • Faste og engagerede kolleger
  • God atmosfære på arbejdsplads og gode kollegialt sammenhold

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet sygeplejerske
  • Har gode samarbejdsevner 
  • Er åben og fleksibel
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Formår at have overblik i pressede situationer
  • Kan lide nye udfordringer
  • Har humor og glimt i øjet

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format.

Startdato: D. 27. november 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 9. november 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved oversygeplejersken Ane Møller på tlf. (+299) 86 88 69 eller på denne mail: ANEMO@PEQQIK.GL eller til chefsygeplejerske Nukanguak Maren Heilmann på tlf. (+299) 86 88 67 eller på denne mail: NUOL@PEQQIK.GL

Bemærk: Telefonisk henvendelse bedes ske på hverdage mellem kl. 8.00 og 16.00.

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Sådan foregår ansøgningen

  1. 1

    Opret en gratis profil

    Opret dig som kandidat på under et minut.

  2. 2

    Bekræft din e-mail

    En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.

  3. 3

    Ansøg med ét klik

    Genbrug dit CV til alle job på HireMe.

  4. 4

    Bliv kontaktet

    Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.

Her ligger arbejdspladsen

3900 Sisimiut, GL

Klar til at ansøge?

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Sygeplejerske søges til sengeafdelingen på Sisimiut Regionssygehus

Det Grønlandske Sundhedsvæsen · Sisimiut

Efter aftale

Ansøg

Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.

Rapportér dette job