HireMe
Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Sundhedsplejerske søges til Dronning Ingrids Sundhedscenter (DIS)

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Slået op for 4 dage siden

Efter aftale Fuldtid På stedet 02 okt. 2026 Frist: 22 okt. 2026

Dronning Ingrids Sundhedscenter i Nuuk søger en sundhedsplejerske til en fast stilling fra 1. december 2026. Stillingen indebærer sundhedsfremmende arbejde for børn og unge i kommunen og bygderne. Der tilbydes gode kollegaer, udviklingsmuligheder og supervision.

Sundhedsplejerske søges til Dronning Ingrids Sundhedscenter (DIS)

Har du brug for faglig og personlig udvikling? Så er stedet lige her!

Sundhedsplejen i Nuuk søger en sundhedsplejerske i en fast stilling pr. 1.december 2026 eller efter aftale.

Dronning Ingrids Sundhedscenter i Nuuk varetager den primære sundhedstjeneste for byen, herunder også distriktets to bygder Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat med et samlet indbyggertal på ca. 20.000.

Sundhedsplejen praktiserer en kombineret ordning, hvor der ydes en sundhedsfremmende indsats overfor børn og unge i kommunen og dens 2 bygder og Ittoqortoormiit. Den primære indsats foregår i hjemmene, i forældregrupper og på skolerne. Sundhedsplejen tilbyder forældreforberedende undervisning, MANU, til alle gravide og nybagte forældre.

Der er normeret 7 sundhedsplejersker, inkl. chefsundhedsplejerske og 1 sekretær i Sundhedsplejen

Vi tilbyder:

  • Gode kollegaer, der er engagerede og parate til at prøve noget nyt
  • God introduktion
  • Selvstændigt og varieret job
  • Gode udviklingsmuligheder
  • Fast supervision

Vi søger dig:

  • Der er uddannet sundhedsplejerske
  • Der udviser engagement og har visioner om udvikling indenfor området og forstår at omsætte dette til praksis
  • Der er motiveret til faglig udvikling
  • Der har evnen til at lytte og gå i dialog
  • Der har lyst til samarbejde på tværs af institutionerne
  • Der har gode samarbejdsevner og er fleksibel
  • Der kan arbejde selvstændigt
  • Der evt. har andre videregående og kompetencegivende uddannelser, der er specielle og nyttige i arbejdet som sundhedsplejerske, hvor der er mulighed for tillæg i henhold til overenskomsten.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format.

Startdato: D. 1. december 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 22. oktober 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved chefsygeplejerske Inuuti Fleischer telefon +299 3444 20 eller på mail INF@PEQQIK.GL

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Sådan foregår ansøgningen

  1. 1

    Opret en gratis profil

    Opret dig som kandidat på under et minut.

  2. 2

    Bekræft din e-mail

    En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.

  3. 3

    Ansøg med ét klik

    Genbrug dit CV til alle job på HireMe.

  4. 4

    Bliv kontaktet

    Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.

Her ligger arbejdspladsen

3900 Nuuk, GL

Klar til at ansøge?

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Sundhedsplejerske søges til Dronning Ingrids Sundhedscenter (DIS)

Det Grønlandske Sundhedsvæsen · Nuuk

Efter aftale

Ansøg

Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.

Rapportér dette job