HireMe
Naalakkersuisut

AC-fuldmægtig til ledelsessekretariatet i Departementet for Miljø, Natur, Energi og Forskning

Naalakkersuisut

Slået op for 2 timer siden

Efter aftale Fuldtid På stedet 30 sep. 2026 Frist: 15 okt. 2026

Departementet for Miljø, Natur, Energi og Forskning søger en AC-fuldmægtig med erfaring inden for sprog og kommunikation. Opgaverne inkluderer korrekturlæsning, rådgivning, pressearbejde og planlægning af workshops. Stillingen er fuldtid med tiltrædelse fra 1. november 2026.

AC-fuldmægtig til ledelsessekretariatet i Departementet for Miljø, Natur, Energi og Forskning

Tiltrædelsesdato: Tiltrædelse fra d. 1. nov 2026 eller snarest efter aftale.  

Vi søger en erfaren og selvstændig AC-fuldmægtig med kompetencer for sprog og kommunikation.

Dine primære opgaver bliver (på tværs af departementets ressortområder) at:

  • Sikre korrekturlæsning og tolkning på højt niveau.
  • Rådgive departementschefen om kommunikation.
  • Vedligehold og udvikling af pressesamarbejdet.
  • Udarbejdelse af pressemeddelelser, talepunkter, Q&A’er, debatindlæg og baggrundsnotater.
  • Planlægning og gennemførelse af workshop og borgermøder.
  • Udvikling af kampagnemateriale og borgerrettet kommunikation.

Der vil være behov for din fleksibilitet i forhold til merarbejde og skiftende arbejdstider.

Om dig

Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse på minimum bachelor niveau, fx sprog, litteratur og medier, og kan dokumentere resultater og erfaringer der modsvarer de krav, der er i stillingen. 

Det er en fordel at du har flere års erfaring fra en offentlig myndighed, et ministerium, en styrelse eller en større organisation med politisk kompleksitet.

Derudover forventer vi, at du:

  • har dokumenteret erfaring med sprog og kommunikationsrådgivning,
  • kender mediernes logikker og arbejder sikkert i presselandskabet,
  • kan veksle mellem rådgivning og produktion,
  • har erfaring med tværgående koordinering i komplekse organisationer,
  • arbejder struktureret og bevarer overblikket under pres,
  • skriver klart og præcist på grønlandsk, tager ejerskab for leverancerne og sikrer, at beslutninger omsættes til færdige og anvendelige produkter,
  • er samarbejdsorienteret, professionel og bidrager konstruktivt – også når tempoet er højt.

Og så er det en fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandlende systemer i det offentlige (fx F2) samt kendskab til krisestyringssystemer og myndighedssamarbejde.

Kendskab til grønlandsk sprog, kultur samt det grønlandske samfund. 

Om Departement for Miljø, Natur, Energi og Forskning

I departementet er vi ca. 45 medarbejdere, hvoraf Ledelsessekretariatet består af 3 medarbejdere. 

I departementet løfter vi vigtige opgaver for samfundet til gavn for Grønland. Vores hverdag er præget af en god omgangstone og med plads til at sætte sit personlige præg på resultaterne.

Vi har mange spændende udviklingsopgaver, og det er vigtigt for os, at du føler, at du kan udvikle dig i jobbet. 

Ledelsen i departementet går op i at styrke og fastholde høj trivsel. Vores kendetegn for departementet er, at vi er i bevægelse, og vi er ambitiøse og tager ansvar. Vi står sammen som ét departement, hvor forskellighed er vores styrke. Du skal derfor kunne se dig selv til at trives i det miljø og bidrage til at understøtte dette. 

Vil du vide mere? 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Departementschef, Natuk Lund Meire, tlf. +299 34 64 76, e-mail: natl@nanoq.gl.

Ansøgningsfrist

Ansøgningen vedlagt CV og kopier af eksamensbevis skal sendes via nedenstående link senest den 15. oktober 2026 og vi tager løbende samtaler. Vi modtager ikke e-mail-ansøgninger. 

Løn og Ansættelsesvilkår

Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Sådan foregår ansøgningen

  1. 1

    Opret en gratis profil

    Opret dig som kandidat på under et minut.

  2. 2

    Bekræft din e-mail

    En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.

  3. 3

    Ansøg med ét klik

    Genbrug dit CV til alle job på HireMe.

  4. 4

    Bliv kontaktet

    Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.

Her ligger arbejdspladsen

Imaneq 4, 3900 Nuuk, GL

Klar til at ansøge?

Naalakkersuisut

AC-fuldmægtig til ledelsessekretariatet i Departementet for Miljø, Natur, Energi og Forskning

Naalakkersuisut · Nuuk

Efter aftale

Ansøg

Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.

Rapportér dette job