Kommune Kujalleq søger en engageret museumsleder til Qaqortoq Museum. Stillingen indebærer ansvar for museets drift, administration og udvikling. Du vil lede et team og arbejde med kulturarv, formidling og samarbejde med lokale aktører. Ansøgning skal indsendes senest 11. oktober 2026.
Museumleder Qaqortoq
Museumsleder til Qaqortoq Museum
Kommune Kujalleq søger en engageret og udviklingsorienteret museumsleder til Qaqortoq Museum.
Brænder du for museumsfaget, kulturarv og formidling, og har du lyst til at stå i spidsen for et museum med en stærk lokal forankring, et stort udviklingspotentiale og mange samarbejdsmuligheder? Så er det måske dig, vi søger.
Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt eller efter aftale.
Om Qaqortoq Museum
Qaqortoq Museum er et godkendt museum, som arbejder inden for rammerne af museumsloven og arkivloven.
Museets formål er at medvirke til sikring af den grønlandske kulturarv gennem registrering, indsamling, bevaring, udforskning og formidling af områdets kulturhistoriske udvikling og grønlandske naturhistorie, jf. Inatsisartutlov nr. 8 af 3. juni 2015 om museumsvæsen.
Museets bygningsmasse består af fem fredede bygninger. Heraf anvendes tre til udstillinger, mens de øvrige faciliteter blandt andet rummer kontorer, skoletjenestelokale samt lokaler til registrering og opmagasinering.
Museet har de seneste år i gennemsnit modtaget omkring 50 krydstogtskibe årligt, hvilket giver museet en betydelig kontaktflade til besøgende fra både Grønland og udlandet og gode muligheder for at udvikle museets formidling og samarbejde med turistaktører.
Om stillingen
Som museumsleder får du det overordnede ansvar for museets daglige drift, administration, økonomi og faglige udvikling.
Du kommer til at stå i spidsen for et mindre team af timelønsansatte, typisk 2-4 medarbejdere, hvor du har ansvar for at planlægge, koordinere og uddelegere opgaver samt sikre en god og effektiv opgaveløsning.
Stillingen er selvstændig og giver gode muligheder for at sætte dit eget faglige præg på museets fortsatte udvikling inden for de fastsatte rammer.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- have ansvar for museets daglige drift, administration og budget
- varetage den museumsfaglige ledelse og koordinering af personalet
- sikre, at museets arbejde lever op til museumslovens faglige søjler
- føre tilsyn med og sikre forsvarlig bevaring af museets samlinger og bygninger
- udvikle og kvalificere museets udstillinger og formidling
- videreudvikle skoletjenesten
- arbejde med registrering, samlinger og magasinforhold
- udvikle museets butik
- samarbejde med lokale turistaktører og andre relevante samarbejdspartnere
- indgå i samarbejde med kommunens øvrige museer og relevante institutioner i Grønland og internationalt.
En stilling med udviklingsmuligheder
Qaqortoq Museum står i en spændende udviklingsfase, hvor flere større områder skal videreudvikles. Det gælder blandt andet skoletjenesten, magasinerne, registreringsarbejdet og museets udstillinger.
Som museumsleder får du derfor ikke blot ansvaret for den daglige drift, men også mulighed for at præge museets fremtid og skabe nye projekter og aktiviteter.
Museet har et tæt samarbejde med Kommune Kujalleqs øvrige museer, hvilket giver gode muligheder for faglig sparring og fælles udvikling.
Museet er desuden medlem af NUKAKA – Sammenslutningen af Museer i Grønland. Gennem dette netværk er der blandt andet mulighed for faglig udveksling, fysiske møder og mindre kurser. Grønlands Nationalmuseum er ligeledes medlem af NUKAKA.
Organisatorisk hører museet under fagområdet Kultur og Fritid, hvor der er gode muligheder for at udvikle projekter og samarbejde på tværs af kommunens fagområder.
Vi forventer, at du
- har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring inden for museumsområdet
- har indgående kendskab til museumsfagligt arbejde
- har erfaring med ledelse, projektudvikling og koordinering
- kan skabe struktur, prioritere opgaver og følge projekter sikkert i mål
- har en empatisk, tydelig og konsekvent lederstil og kan skabe tillid, retning og engagement
- har kendskab til Grønlands historie og forhistorie, gerne med særlig viden om Sydgrønland
- kan arbejde forskningsmæssigt og formidle historie både skriftligt og mundtligt
- har gode samarbejdsevner og trives med at skabe relationer på tværs af fagområder og organisationer
- kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå konstruktivt i faglige netværk.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med museumsdrift, samlingsarbejde, formidling, udstillingsudvikling samt forståelse for arbejdet med fredede bygninger.
Vi tilbyder
- en selvstændig og alsidig lederstilling med et bredt fagligt ansvar
- mulighed for at sætte dit eget præg på et museum i udvikling
- et uformelt arbejdsmiljø med gode rammer for en travl og varieret hverdag
- tæt fagligt samarbejde med kommunens øvrige museer og relevante samarbejdspartnere
- adgang til faglige netværk gennem blandt andet NUKAKA
- gode muligheder for at udvikle projekter og samarbejder på tværs af kommunens fagområder
- en arbejdsplads med stor frihed inden for de fastsatte rammer
- mulighed for at bo og arbejde i Qaqortoq, hvor naturen er tæt på, og hvor byen har et aktivt kultur- og foreningsliv.
Qaqortoq er Sydgrønlands største by og fungerer som et naturligt regionalt centrum. Her får du mulighed for at blive en del af et levende lokalsamfund med et rigt foreningsliv, stærke lokale kulturmiljøer og naturen lige uden for døren.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsesvilkår og løn i henhold til ansøgers overenskomst.
Der anvises bolig til stillingen, som der betales for efter gældende regler.
Tiltrædelsesrejse og bohaveflytning betales efter gældende regler.
Information om stillingen fås ved fagchef Kim Larsen
Tlf.: 586125
Mail: kila@kujalleq.gl
Ansøgning
Ansøgning med straffeattest samt oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, bilagt kopi af uddannelsesbevis mv. i PDF-form, Ansøgning skal være kommunen i hænde senest 11. oktober 2026 via kommunens job portal. Vi afholder samtaler
Bemærk: Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller pr. mail. Ansøgningen skal sendes elektronisk via stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: 11. oktober 2026
Sådan foregår ansøgningen
-
1
Opret en gratis profil
Opret dig som kandidat på under et minut.
-
2
Bekræft din e-mail
En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.
-
3
Ansøg med ét klik
Genbrug dit CV til alle job på HireMe.
-
4
Bliv kontaktet
Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.
Her ligger arbejdspladsen
Anders Olsensvej B-900, 3920 Qaqortoq, GL
Museumleder Qaqortoq
Kujalleq kommune · Qaqortoq
Efter aftale
Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.