Farmaceut/farmakonom søges til Landsapoteket i Nuuk
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Slået op for 7 timer siden
Landsapoteket i Nuuk søger en engageret farmaceut eller farmakonom til en alsidig arbejdsplads med fokus på medicinservice og samarbejde med sundhedspersonale. Stillingen tilbyder en hverdag med faglige udfordringer og ansvar i et godt arbejdsmiljø.
Farmaceut/farmakonom søges til Landsapoteket i Nuuk
Er du engageret i dit fag, og har du lyst til at arbejde i en hverdag med faglige udfordringer, variation og ansvar?
Har du lyst til at opleve Grønlands unikke kultur og storslåede natur?
Så er en stilling på Landsapoteket i Nuuk måske noget for dig!
Landsapoteket søger en farmaceut/farmakonom til en spændende og alsidig arbejdsplads, hvor sygehusapotek og primærapotek er samlet under ét tag.
Om Landsapoteket
Landsapotekets kerneopgaver er at servicere Dronning Ingrids Hospitals afdelinger samt ekspedere lægemidler efter recept til Nuuks borgere. Da medicin til borgere er gratis i Grønland, vil der ikke være noget salg af medicin og håndkøbsvarer. Der er derfor ikke noget mersalg eller arbejde med konsulenter og kæder.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø præget af engagement, faglighed, gode kolleger og fokus på udvikling og forbedringer. Ledelsen er nærværende, der er gode muligheder for sparring, og vi har et tæt samarbejde med hospitalets læger, sygeplejersker og øvrigt klinisk personale. Som en del af det grønlandske sundhedsvæsen får du mulighed for at arbejde bredt og selvstændigt i et miljø, hvor samarbejde, fleksibilitet og faglighed er afgørende.
En hverdag med variation og faglighed
Du får en alsidig hverdag med både kliniske, driftsmæssige og logistiske opgaver. Opgaverne tilpasses dine kvalifikationer, erfaringer og interesser.
Dine opgaver kan blandt andet omfatte:
- Medicinmanagement herunder dispensering og administration af medicin til indlagte patienter
- Medicinservice på hospitalets afdelinger
- Ekspedition af recepter og udlevering af medicin i apotekets skranke
- Håndtering af medicinbestillinger, lagerstyring og distribution til mindre bygder
- Dialog med afdelinger og specialer om lægemiddelforbrug og sortiment
Hvem søger vi efter
Vi søger en farmaceut eller farmakonom, som:
- Sætter faglighed og god kommunikation i centrum
- Har gode formidlingsevner og trives i kontakten med både patienter og sundhedspersonale
- Er fleksibel, omstillingsparat og har gåpåmod
- Har en positiv og løsningsorienteret tilgang til opgaver
- Har flair for IT og lyst til at sætte sig ind i nye systemer
Hvad tilbyder vi
- En fagligt spændende arbejdsplads med stor variation i opgaverne
- Selvstændigt ansvar og frihed under ansvar
- Mulighed for at få ansvar for medicinservice på en eller flere afdelinger
- En arbejdsdag med både kliniske, logistiske og driftsmæssige opgaver
- Arbejdssproget er dansk og til tider engelsk
Lidt om Nuuk:
Nuuk er en moderne by med et rigt byliv for hele familien og gode faciliteter som caféer, butikker, fritidsklubber, sportsforeninger, skilift, svømmehal og skoler. Lige uden for byen finder du den storslåede grønlandske natur med fjordsystemer og høje fjelde.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format.
Startdato: D. 1. november 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 10. oktober 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved faglig leder Jacob Pape tlf. (+299) 34 47 37 og mail JCJP@PEQQIK.GL eller ved farmakonom Mette Holmberg tlf. (+299) 34 47 26 og mail MEHO@PEQQIK.GL
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Sådan foregår ansøgningen
-
1
Opret en gratis profil
Opret dig som kandidat på under et minut.
-
2
Bekræft din e-mail
En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.
-
3
Ansøg med ét klik
Genbrug dit CV til alle job på HireMe.
-
4
Bliv kontaktet
Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.
Her ligger arbejdspladsen
3900 Nuuk, GL
Farmaceut/farmakonom søges til Landsapoteket i Nuuk
Det Grønlandske Sundhedsvæsen · Nuuk
Efter aftale
Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.