HireMe
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Social og sundhed Qasigiannguit

Vi søger en afdelingssygeplejerske til sundhedscentret i Qasigiannguit

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Slået op for 1 uge siden

Efter aftale Fuldtid På stedet 05 sep. 2026 Frist: 29 okt. 2026

Vi søger en afdelingssygeplejerske til sundhedscentret i Qasigiannguit. Du vil lede en tværfaglig personalegruppe og være ansvarlig for sygeplejen samt arbejdsmiljøet. Stillingen indebærer daglig drift og samarbejde med andre afdelingssygeplejersker i regionen.

Vi søger en afdelingssygeplejerske til sundhedscentret i Qasigiannguit

Drømmer du om at være med til at præge udviklingen på en spændende arbejdsplads, lede en tværfaglig personalegruppe og være med til at styrke sygeplejen, så får du muligheden som vores nye afdelingssygeplejerske på sundhedscentret. 

Du kommer til at lede en velfungerende personalegruppe, der består af sygeplejersker, sundhedsassistenter, sundhedshjælpere, portører, servicemedarbejdere og tolke med administrative opgaver. 

Du får stor mulighed for at præge arbejdsmiljøet og kulturen i huset sammen med en engageret personalegruppe. Vi har fokus på personalets trivsel, en hensigtsmæssig og konstruktiv mødekultur. 

Du vil få et tæt samarbejde med afdelingssygeplejerskerne i hele region Disko, da vi har fokus på at samarbejde på tværs af regionen. 

Ledelsesstrukturen er flad, og der er en synlig ledelse, som vil være sparringspartner sammen med de øvrige afdelingsledere, driftslederen og den ledende regionslæge. 

Vi forventer 

  • At du er god til at organisere 
  • At du kan lide at være leder og evt. har en lederuddannelse 
  • At du er god til at samarbejde 
  • At du er god til at favne udfordringer 
  • At du bidrager til kontinuerlig faglig udvikling 

Som afdelingssygeplejerske er du 

  • Ansvarlig for den daglige drift af hele huset 
  • Ansvarlig for tilrettelæggelse og udførelse af sygeplejen 
  • Medansvarlig for sikring af målrettet patientforløb 
  • Medansvarlig for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere 
  • I samarbejdet med personalegruppen ansvarlig for et godt arbejdsmiljø 
  • Ansvarlig for tjenestetidsplan og ferieplan 

Når Qasigiannguit Sundhedscenter bliver din fremtidige arbejdsplads 

  • Vil du blive modtaget af en personalegruppe, der har brug for dig 
  • Vil få engagerede, dygtige og glade kollegaer 
  • Vil du få arbejdsdage, der aldrig er ens 
  • Du vil indgå i det kliniske arbejde og arbejdstiden er daglig mellem 8.00-16.00, herudover deler sygeplejerskerne tilkaldevagter fra kl 16.00-8.00 i fast rul og weekendvagt hver 3. uge. Der tildeles 10-11 tilkaldevagter pr måned. 

Qasigiannguit 

Qasigiannguit ligger i Region Disko i Nordvestgrønland. Sundhedsvæsnet består af sygehuset i Aasiaat, sundhedscentrene i Qasigiannguit og Qeqertarsuaq, Sygeplejestationen i Kangaatsiaq og bygdesundhedsklinikker i de 8 bygder. I Aasiaat by er der ca. 3000 indbyggere, ca. 1000 indbyggere i Qasigiannguit og i hele regionen ca. 7000 indbyggere. 

Region Disko er beliggende nord for polarcirklen, hvilket betyder at vi har både midnatssol om sommeren og mørketid om vinteren. Området har været beboet gennem mange generationer, hvilket der er fine spor af rundt i regionen. Naturen er præget af havet, skærgården, fjeldene, havisen og isfjeldene. Der er gode muligheder for at besøge de andre større byer i regionen. 

Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format.

Startdato: D. 1. december 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 29. oktober 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved ledende Regionssygeplejerske Hanne Underbjerg Hjaltalin på tlf. (+299) 894271 eller (+299 588945 eller på e-mail: HUB@PEQQIK.GL

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Der kan efter konkret vurdering ydes tillæg for relevant efter- og videreuddannelse, fx diplom, akademi eller kandidatuddannelse. 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Sådan foregår ansøgningen

  1. 1

    Opret en gratis profil

    Opret dig som kandidat på under et minut.

  2. 2

    Bekræft din e-mail

    En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.

  3. 3

    Ansøg med ét klik

    Genbrug dit CV til alle job på HireMe.

  4. 4

    Bliv kontaktet

    Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.

Her ligger arbejdspladsen

3900 Qasigiannguit, GL

Klar til at ansøge?

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Vi søger en afdelingssygeplejerske til sundhedscentret i Qasigiannguit

Det Grønlandske Sundhedsvæsen · Qasigiannguit

Efter aftale

Ansøg

Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.

Rapportér dette job