HireMe
Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Vi søger en sygeplejerske til Kangaatsiaq

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Slået op for 1 uge siden

Efter aftale Fuldtid På stedet 05 sep. 2026 Frist: 28 sep. 2026

Vi søger en sygeplejerske til Kangaatsiaq sundhedsstation. Stillingen indebærer alsidige opgaver, herunder sygeplejekonsultationer og besøg på alderdomshjem. Der er fokus på et godt arbejdsmiljø og kontinuitet i patientforløbene. Ansøgning skal sendes.

Vi søger en sygeplejerske til Kangaatsiaq

Kangaatsiaq Kalder!
Søger du faglige udfordringer og en alsidig arbejdsdag – Så er Kangaatsiaq sundhedsstation lige noget for dig.

Kangaatsiaq sygeplejestation er beliggende i Region Disko, hvor Aasiaat er hovedbyen. I hele Region Disko arbejder vi løbende med at styrke kontinuitet i patientforløbene, hvilket bl.a. kræver stabilitet i ansættelserne.

Samtidigt er der fokus på at bevare et godt arbejdsmiljø for alle vores personalegrupper. Derfor søger vi nu en sygeplejerske til fastansættelse eller til et vikariat, helst af minimum, 3 måneders varighed.

Region Disko

Region Disko omfatter Regionssygehuset i Aasiaat, 2 byer med sundhedscentre, Kangaatsiaq sygeplejestation, samt 8 bygder. I Kangaatsiaq er der ca 500 indbyggere. I Aasiaat er der ca. 3000 indbyggere, og i hele regionen er der ca. 6000 indbyggere.

Du gør en forskel.

Vi søger dig der er klar til nye udfordringer.

Arbejdet er alsidigt og du vil hurtigt mærke, hvordan din funktion som sygeplejerske gør en forskel for byens borgere.

Du bliver en del af en mindre sygeplejestation, og du kan forvente en hverdag med meget ansvar.

Dine arbejdsopgaver dækker et bredt område, men hvor almindelige sygeplejekonsultationer udgør hovedopgaven. Du vil komme på ugentlige besøg på byens alderdomshjem, der har 12 beboere. Du vil i samarbejde med en assistent og en sundhedshjælper, varetage ambulante henvendelser fra byens borgere i tiden kl 08:00 – 16:00. Derudover kan du blive tilkaldt i akutte tilfælde udenfor arbejdstid. Du planlægger i samarbejde med de andre ansatte dagens/ugens gøremål.

Da Kangaatsiaq sygeplejestation ikke er lægebemandet, kommer du til, i samarbejde med de øvrige ansatte, at træffe selvstændige beslutninger. Regionssygehuset i Aasiaat betjener Kangaasiaq lægefagligt med ugentlige teamkonsultationer og flere lægebesøg årligt. Du kan altid telefonisk komme i kontakt med vagtlægen i Aasiaat.

Vi tilbyder:

  • Engagerede kollegaer, der tilsammen har en bred faglig erfaring
  • En dagligdag, hvor vi tilstræber et respektfuldt og anerkendende samarbejde
  • Introduktion og oplæring mens vi arbejder
  • En arbejdsplads, hvor det kliniske arbejde og patientsikkerhed er i fokus.
  • I arbejdet har blik for et godt arbejdsmiljø.

Som kommende kollega lægger vi vægt på:

  • At du kan arbejde selvstændigt og samtidigt har gode samarbejdsevner
  • Har fokus på det gode patientforløb samt patientsikkerhed.
  • Kan lide at arbejde tværfagligt

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format.

Startdato: D. 13. oktober 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 28. september 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved edende Regionssygeplejerske Hanne Underbjerg Hjaltalin på tlf. (+299) 894271 eller (+299 588945 eller på e-mail: HUB@PEQQIK.GL

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Der kan efter konkret vurdering ydes tillæg for relevant efter- og videreuddannelse, fx diplom, akademi eller kandidatuddannelse. 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Sådan foregår ansøgningen

  1. 1

    Opret en gratis profil

    Opret dig som kandidat på under et minut.

  2. 2

    Bekræft din e-mail

    En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.

  3. 3

    Ansøg med ét klik

    Genbrug dit CV til alle job på HireMe.

  4. 4

    Bliv kontaktet

    Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.

Her ligger arbejdspladsen

3900 Kangaatsiaq, GL

Klar til at ansøge?

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Vi søger en sygeplejerske til Kangaatsiaq

Det Grønlandske Sundhedsvæsen · Kangaatsiaq

Efter aftale

Ansøg

Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.

Rapportér dette job