Fastansat sygeplejerske til Ittoqqortoormiit i 2026
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Slået op for 1 time siden
Vi søger en fastansat sygeplejerske til Ittoqqortoormiit Sundhedscenter, hvor du vil arbejde med sundhedsfremme, forebyggelse og behandling. Stillingen indebærer spændende udfordringer og mulighed for faglig udvikling. Ansøgning skal sendes i PDF-format.
Fastansat sygeplejerske til Ittoqqortoormiit i 2026
Vi søger en fastansat sygeplejerske snarest muligt, til et meget spændende og alsidigt job.
Ittoqqortoormiit Sundhedscenter er en del af Sundhedsregion Sermersooq, hvor Dronning Ingrids Sundhedscenter (D.I.S.) i Nuuk er det største. Ittoqqortoormiit har ca. 350 indbyggere. I sundhedscentret er der ansat to sygeplejersker, en tolk og en rengøringsassistent.
Sundhedscentret har ikke læge fysisk til stede. Der er dog daglig kontakt til speciallæger i almen medicin i D.I.S., ligesom der konfereres med disse omkring akutte patienter i vagttiden.
Sundhedscentrets opgave er at varetage sundhedsfremme, forebyggelse, undersøgelse og behandling. Der kan i kortere perioder forekomme indlæggelser.
Der vil være introduktion med overlappende sygeplejerske. Man vil blive introduceret i forskellige funktioner som eksempelvis at udføre gynækologiske undersøgelser, blodprøvetagning, røntgenoptagelser og ultralydsskanninger af gravide via TEAMS med jordemoder. Der er god tid til den enkelte patient.
Der er er tale om et varierende og meget spændende job med gode muligheder for udvikling - både personligt og fagligt.
Vi søger sygeplejersker, der:
- Har bred erfaring
- Kan arbejde selvstændigt
- Har gode samarbejdsevner og er fleksibel
- Kan lide nye udfordringer
- Gerne kreativt tænkende
- Har flair for lidt teknik og it på brugerniveau
Vi tilbyder:
- Mange forskellige og spændende udfordringer
- Sparring med oversygeplejersken med base i Nuuk. Herudover er der daglig sparring med speciallæger i Dronning Ingrids Sundhedscenter
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format.
Startdato: D. 17. september 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 15. september 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Oversygeplejerske Hanne Nyborg tlf. 344442 eller på mail HNY@PEQQIK.GL
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Sådan foregår ansøgningen
-
1
Opret en gratis profil
Opret dig som kandidat på under et minut.
-
2
Bekræft din e-mail
En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.
-
3
Ansøg med ét klik
Genbrug dit CV til alle job på HireMe.
-
4
Bliv kontaktet
Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.
Her ligger arbejdspladsen
3900 Ittoqqortoormiit, GL
Fastansat sygeplejerske til Ittoqqortoormiit i 2026
Det Grønlandske Sundhedsvæsen · Ittoqqortoormiit
Efter aftale
Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.