AC-fuldmægtig eller specialkonsulent med erfaring inden for Fiskeriuddannelsesområdet søges til snarlig tiltrædelse
Naalakkersuisut
Slået op for 2 timer siden
Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke søger en AC-fuldmægtig eller specialkonsulent med erfaring inden for fiskeriuddannelser. Stillingen indebærer udvikling og sagsbehandling af uddannelserne, samt politisk betjening. Der er fokus på at skabe kvalificeret arbejdskraft til erhvervslivet.
Har du viden og erfaring inden for fiskeriuddannelser? Vil du være med til at skabe endnu bedre uddannelser i Grønland? Udviklingen af uddannelsesområdet har høj prioritet, så der kan skabes de bedste uddannelsesmuligheder for alle og sikres kvalificeret arbejdskraft til erhvervslivet. Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke søger derfor en ny kollega, der både skal varetage udviklingen og sagsbehandlingen af uddannelserne på det fiskeritekniske område, samt på andre tekniske uddannelser
Stillingens indhold
Der er stor fokus på udviklingen af fiskerierhvervsuddannelserne i Grønland, så de kan modsvare samfundets behov i de kommende år. Stillingen vil derfor indeholde mange forskellige og varierede opgaver – dels vil du være en af de ansvarlige omkring flere af skolerne på erhvervsuddannelsesområdet EUD, dels vil du skulle deltage i udviklings- og dataindsamlingsopgaver idet vores arbejde bygger på disse grundsten.
Hovedansvarsopgaverne vil være:
- Varetage opgaver i forhold til “dine” brancheskoler og EUD-området generelt, herunder godkendelse af studieordninger, tilsynsopgaver og sagsbehandling indenfor de fiskeritekniske uddannelser
- Politisk betjening, så som udfærdigelse af notater, redegørelser, rapporter, kommissorier, taler og pressemeddelelser samt besvare §37 spørgsmål fra politikere vedrørende området erhvervsuddannelser (Spørgsmål som Inatsisartut kan stille Naalakkersuisoq)
- Deltagelse i møder blandt andet i kommissioner, udvalg, arbejdsgrupper og råd
- Deltagelse i tværgående udviklingsprojekter med andre departementer
- Sikre arbejdet i forhold til Naalakkersuisoq/Naalakkersuisut / Inatsisartut
- Andre Ad hoc-opgaver på uddannelsesområdet
Dine personlige kvalifikationer
Vi søger en AC-fuldmægtig eller specialkonsulent, der er fagligt dygtig og engageret, selvstændigt tænkende og har evnen og lysten til at indgå i selvstændige, samarbejdende teams, i en afdeling der vægter udvikling højt. Vi søger dig, som sætter en ære i at levere et solidt fagligt håndværk, og som går struktureret til dine opgaver. Opgaver der spænder bredt fra administration og drift over udvikling til politisk betjening.
Vi ser gerne at
- Du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau.
- Du har erfaring fra lignende stilling gerne inden for fiskeriområdet eller fra en stilling inden for undervisningssektoren.
- Du har overblik og kan arbejde under tidspres.
- Du har godt kendskab til det Grønlandske samfund
- Du er stærk i Grønlandsk, dansk og engelsk
- Du har overblik og kan bevare overblikket i en kompleks proces.
- Du har interesse i at arbejde med erhvervsuddannelser, og især de tekniske uddannelser indenfor fiskeriet
Om Departementet og uddannelsesafdelingen
Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirkes opgaver spænder vidt – fra betjening af Naalakkersuisoq til overordnet ledelse af ressortområdet. Overordnet set arbejder ressortområdet for at hæve samfundets uddannelsesniveau og styrke kulturen.
Departementet har ca.35 ansatte, heraf er de 10 ansat i uddannelsesafdelingen
Vi har en rigtig god samarbejdskultur i afdelingen, der giver alle mulighed for at bidrage med nytænkning til organisationen, og løsningen af opgaverne. Kan du genkende dig selv i dette, og er åben, samarbejdsorienteret og har uddannelsesområdet som interessefelt, er du måske derfor vores ny kollega.
Løn og ansættelsesforhold
Der er tale om en stilling med ansættelse enten som AC-Fuldmægtig eller specialkonsulent, idet en kandidat med de rette kompetencer og tilstrækkelig erfaring kan ansættes som Specialkonsulent.
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Hvis en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen eller har spørgsmål til, hvordan det er at arbejde i uddannelsesafdelingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Sigvard K. Fleischer, tlf.: +299 345621 eller på skf@nanoq.gl. Vil du vide mere om at arbejde i departementet kontakt da afdelingschef for uddannelsesafdelingen Trine Egede +299 55 91 47 eller treg@nanoq.gl.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Ansøgningsfrist 14. september 2026
Sådan foregår ansøgningen
-
1
Opret en gratis profil
Opret dig som kandidat på under et minut.
-
2
Bekræft din e-mail
En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.
-
3
Ansøg med ét klik
Genbrug dit CV til alle job på HireMe.
-
4
Bliv kontaktet
Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.
Her ligger arbejdspladsen
Imaneq 4, 3900 Nuuk, GL
AC-fuldmægtig eller specialkonsulent med erfaring inden for Fiskeriuddannelsesområdet søges til snarlig tiltrædelse
Naalakkersuisut · Nuuk
Efter aftale
Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.