HireMe
Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Sygeplejerske til Det grønlandske Patienthjem

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Slået op for 5 dage siden

Efter aftale Fuldtid På stedet 21 aug. 2026 Frist: 10 sep. 2026

Vi søger en sygeplejerske med stærk faglighed og rummelig personlighed til Det grønlandske Patienthjem. Stillingen indebærer vejledning og støtte til patienter, samt koordinering af patientforløb i samarbejde med sundhedsvæsenet. Arbejdet foregår primært i dagvagt med weekendvagter hver 4. uge.

Sygeplejerske til Det grønlandske Patienthjem

Vi søger en sygeplejerske med rummelig personlighed og stærk faglighed, som evner at gå ind i patientforløbene med engagement og åbenhed. Du skal brænde for at skabe kvalitet i patientforløbene i tæt samarbejde med patienterne på Det grønlandske Patienthjem (DgP), kolleger og de behandlende afdelinger.

Patienterne på DgP er kendetegnet ved at være 3000 km væk fra deres hjemland, mens de bliver udredt og behandlet for sygdom. Der er hele tiden mellem 100-130 patienter i Danmark med mange forskellige behov for støtte og vejledning. Udredning og behandling foregår hovedsageligt på hospitalerne i Region Hovedstaden.

Opgaverne for en sygeplejerske på DgP er mangeartede, men er hovedsageligt kendetegnet ved at være vejledende, støttende og koordinerende.

Rammen for stillingen

Stillingen er på 32-37 timer ugentligt primært i dagvagt og med weekendvagt hver 4 uge. Der vil forekomme enkelte aftenvagter. Du vil være selvtilrettelæggende i forhold til løsning af opgaver.

Du bliver en del af et hus med forskellige tværfaglige samarbejdspartnere, der bl.a. består af sygeplejersker, tolke, koordinatorer, fysioterapeut og forskellige afdelinger på hospitalerne. Du referer til Faglig Leder på DgP.

Arbejdet består i:

  • Guide, støtte og vejlede patienterne i deres udrednings- eller sygdomsforløb
  • Koordinering af patientforløb i samarbejde med behandlende afdelinger på hospitalerne og det øvrige sundhedsvæsen i Grønland
  • Varetagelse af medicinbestillinger, udlevering af medicin og øvrige medicinopgaver
  • Enkelte kliniske sygeplejeopgaver
  • Tæt samarbejde med patienter og pårørende i sygdomsforløb med udgangspunkt i en rehabiliterende tankegang
  • Faglig sparring med kolleger i forhold til opgaveløsningen
  • Undervise og vejlede kolleger indenfor forskellige relevante temaer

Vi ønsker os en sygeplejerske, der:

  • Har erfaring fra det regionale sundhedsvæsen i Danmark og erfaring fra det grønlandske sundhedsvæsen; både kyst og DIH
  • Har kendskab til den grønlandske kultur og sproget
  • Er god til at arbejde med andres motivation, hvor der sker inddragelse af patienternes erfaringer og viden
  • Trives med at sætte eget præg på funktionen i samspil med samarbejdspartnere og patienter, herunder at udfordre ”plejer” tankegangen
  • Har en stærk monofaglig identitet med fokus på et stærkt tværfagligt samarbejde
  • Er selvstændig, har humor, varme og empati samt imødekommenhed
  • Er aktivt medansvarlig for at skabe en levende arbejdsplads, som vi trives på og er stolte af
  • Har gode IT-kundskaber, hvor det er et krav at arbejde med fagsystemet Cosmic – der vil være oplæring
  • Arbejder stabilt og struktureret med opgaverne

Vi tilbyder:

  • En foranderlig og udfordrende hverdag, hvor man kan være med til at præge udviklingen
  • At arbejde med grønlandske patienter, der i den grad har brug for dig og taknemmelig for den støtte de får
  • Er arbejdsplads, hvor vi kommunikerer konstruktivt og åbent og arbejder med at skabe tillid
  • Vedholdende fokus på læring, hvor vi sammen gør ”hinanden gode”
  • Dejlige kolleger

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format.

Startdato: D. 14. september 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 10. september 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved centerchef, Birtha Bianco BIBI@PEQQIK.GL, mobil: 42321813 eller ved faglig leder, Jette Tvede Christiansen CHTE@PEQQIK.GL, mobil: 22120713

Bolig

Der anvises IKKE bolig.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Sådan foregår ansøgningen

  1. 1

    Opret en gratis profil

    Opret dig som kandidat på under et minut.

  2. 2

    Bekræft din e-mail

    En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.

  3. 3

    Ansøg med ét klik

    Genbrug dit CV til alle job på HireMe.

  4. 4

    Bliv kontaktet

    Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.

Her ligger arbejdspladsen

3900 Nuuk, GL

Klar til at ansøge?

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Sygeplejerske til Det grønlandske Patienthjem

Det Grønlandske Sundhedsvæsen · Nuuk

Efter aftale

Ansøg

Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.

Rapportér dette job