HireMe
Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Læger eller speciallæger søges til 2027 til Regionssygehuset i Qaqortoq

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Slået op for 3 timer siden

Efter aftale Midlertidig På stedet 18 aug. 2026 Frist: 31 dec. 2026

Regionssygehuset i Qaqortoq søger speciallæger og læger til vikariater i 2027. Stillingen tilbyder en hverdag med selvstændigt ansvar, klinisk arbejde og samarbejde i et tværfagligt team. Der er mulighed for fleksible vikariater og unikke naturoplevelser i Sydgrønland.

Læger eller speciallæger søges til 2027 til Regionssygehuset i Qaqortoq

Drømmer du om en hverdag med stor faglig bredde, selvstændigt ansvar og unikke naturoplevelser lige uden for døren?

Regionssygehuset i Qaqortoq søger speciallæger og læger med god klinisk erfaring til vikariater i løbet af hele 2027.

Vi tilbyder fleksible vikariater af forskellig varighed med mulighed for opstart fra januar 2027 og løbende gennem resten af året. Her får du mulighed for at arbejde bredt klinisk, komme tæt på patienterne og blive en vigtig del af et engageret tværfagligt team i Sydgrønland.

En anderledes lægehverdag

Regionssygehuset i Qaqortoq er regionshospital for Sydgrønland. Qaqortoq har ca. 3.000 indbyggere og er omgivet af nogle af Grønlands smukkeste naturområder.

Som læge hos os får du en hverdag, hvor du både arbejder selvstændigt og som en del af et tæt tværfagligt team. Du vil møde patienter i alle aldre og med problemstillinger fra mange forskellige medicinske og kirurgiske specialer.

Stillingen giver dig mulighed for at anvende og udvikle dine kliniske kompetencer i en hverdag, hvor beslutninger ofte træffes tæt på patienten, og hvor fleksibilitet, samarbejde og faglighed er afgørende.

Dine arbejdsopgaver

Dit primære arbejde foregår i ambulatoriet, som på mange måder minder om en dansk almen praksis. Derudover indgår du i vagtberedskabet og varetager både akutte og indlagte patienter.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Almenmedicinske konsultationer i ambulatoriet
  • Modtagelse og behandling af akutte patienter og skadestuearbejde
  • Stuegang på sengeafdelingen og alderdomshjemmet
  • Telemedicinsk vurdering og behandling af patienter i regionen
  • Visitation og eventuel evakuering af patienter til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk
  • Samarbejde med sundhedscentrene i Narsaq og Nanortalik
  • Eventuelle besøg i Narsaq, Nanortalik og regionens bygder efter behov

Regionssygehuset har 21 sengepladser og er organiseret med et ambulatorium samt en sengeafdeling.

Du arbejder som udgangspunkt kl. 08.00-16.00 og indgår derudover i vagtberedskabet med typisk 2-3 døgnvagter ugentligt.

Under vagten har du ansvar for de indlagte patienter samt akutte henvendelser. Du arbejder selvstændigt, men har mulighed for tæt faglig sparring med speciallæger og bagvagter på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

Vi søger dig, der

  • Har dansk autorisation som læge
  • Har gennemført KBU eller har relevant speciallægeuddannelse
  • Har lyst til et bredt klinisk arbejde og trives med selvstændige beslutninger
  • Er nysgerrig på nye faglige og kulturelle udfordringer
  • Værdsætter tværfagligt samarbejde og faglig sparring
  • Er fleksibel og kan bevare overblikket i en varieret hverdag
  • Har lyst til at blive en del af et stærkt kollegialt fællesskab

Erfaring fra almen medicin, akutmedicin eller anden bred klinisk virksomhed er en fordel, men det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde bredt og tage ansvar.

Vi tilbyder

  • Et spændende og alsidigt lægejob med stor faglig bredde
  • Mulighed for at vedligeholde og udvikle dine kliniske kompetencer
  • En høj grad af selvstændighed kombineret med mulighed for faglig sparring
  • Tæt samarbejde med erfarne kolleger og speciallæger på Dronning Ingrids Hospital
  • Et stærkt tværfagligt arbejdsmiljø med fokus på fællesskab og kvalitet
  • En arbejdsplads midt i nogle af Grønlands smukkeste naturområder
  • Mulighed for unikke oplevelser både i og uden for arbejdstiden

Om Regionssygehuset i Qaqortoq

Regionssygehuset i Qaqortoq betjener befolkningen i Sydgrønland som i alt har ca. 6.000 indbyggere og har et tæt samarbejde med sundhedscentrene i Narsaq og Nanortalik samt regionens seks bygder.

Du kan læse mere om byen og Sydgrønland på hjemmesiden: www.kujalleq.gl

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format.

Startdato: D. 4. januar 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 31. december 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved chefsygeplejerske Anniita Lund Lynge ring på tlf. (+299) 642211 eller på e-mail: ANLU@PEQQIK.GL

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.


Sådan foregår ansøgningen

  1. 1

    Opret en gratis profil

    Opret dig som kandidat på under et minut.

  2. 2

    Bekræft din e-mail

    En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.

  3. 3

    Ansøg med ét klik

    Genbrug dit CV til alle job på HireMe.

  4. 4

    Bliv kontaktet

    Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.

Her ligger arbejdspladsen

3900 Qaqortoq, GL

Klar til at ansøge?

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Læger eller speciallæger søges til 2027 til Regionssygehuset i Qaqortoq

Det Grønlandske Sundhedsvæsen · Qaqortoq

Efter aftale

Ansøg

Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.

Rapportér dette job