Leder til Medborgerhuset Illorput og husflidsværkstedet Ajagaq
Kommuneqarfik Sermersooq
Slået op for 8 timer siden
Kommuneqarfik Sermersooq søger en engageret leder til Medborgerhuset Illorput og husflidsværkstedet Ajagaq. Stillingen indebærer ansvar for daglig drift, udvikling af kreative aktiviteter og samarbejde med borgere og kunstnere. Du vil spille en central rolle i at fremme kultur og fællesskab.
Leder til Medborgerhuset Illorput og husflidsværkstedet Ajagaq
Kommuneqarfik Sermersooq søger en engageret leder til Medborgerhuset Illorput og husflidsværkstedet Ajagaq
Brænder du for ledelse, kreativitet og fællesskab? Har du lyst til at stå i spidsen for et levende medborgerhus og et unikt husflidsværksted, hvor borgere, kunstnere og foreninger mødes om kreativitet, kultur og grønlandske håndværkstraditioner? Så er du måske vores nye leder.
Om Illorput og Ajagaq
Medborgerhuset Illorput og husflidsværkstedet Ajagaq er en del af Afdelingen for Fritid & Kultur under Forvaltningen for Børn og Skole i Kommuneqarfik Sermersooq.
Illorput er et medborgerhus, som danner ramme om kulturelle, kreative og sociale aktiviteter for borgere i alle aldre. Huset er et åbent mødested, hvor kreativitet, fællesskab og læring går hånd i hånd. Illorput rummer blandt andet en systue samt et keramik- og malerværksted, hvor borgere kan udvikle deres kreative færdigheder og deltage i forskellige aktiviteter. Derudover råder Illorput over en storsal med køkkenfaciliteter og en mindre sal, som anvendes til møder, kurser, caféarrangementer, kulturelle aktiviteter og andre sammenkomster. Lokalerne kan desuden udlejes eller udlånes til borgere, foreninger og organisationer. Der er 1 kulturmedarbejder og 1 rengøringsdame tilknyttet, ud over lederen.
Ajagaq er et kommunalt husflidsværksted, hvor lokale kunstnere arbejder med og udstiller grønlandsk husflidskunst. Værkstedet er specialiseret i bearbejdning af sten, ben, gevir og træ og giver både professionelle kunstnere og borgere mulighed for at arbejde med traditionelle grønlandske håndværk. Ajagaq tilbyder desuden fritidsundervisning, hvor deltagerne kan lære teknikker inden for grønlandsk husflid. I Ajagaq er der en daglig medarbejder tilknyttet, som varetager noget af driften.
Som leder får du ansvaret for den daglige drift og udvikling af både Illorput og Ajagaq. Du skal sikre, at de to huse fortsat er attraktive og inspirerende mødesteder, hvor kreativitet, kunst, kultur og fællesskab udvikles i tæt samarbejde med borgere, kunstnere, foreninger og øvrige samarbejdspartnere.
En væsentlig del af stillingen bliver at skabe stærkere sammenhæng mellem Illorput, Ajagaq og den øvrige Fritids- og Kulturafdeling. Du skal aktivt bringe husenes faciliteter, medarbejdernes kompetencer og brugernes idéer i spil i kommunens samlede kultur- og fritidsarbejde. Det kan blandt andet ske gennem fælles aktiviteter, tværgående projekter, fritidsundervisning, kulturevents, kunstneriske samarbejder og tilbud til børn, unge, voksne og foreninger.
Stillingen er en fuldtidsstilling med reference til Fagchef for Fritid & Kultur.
Du kan finde flere oplysninger om Kommuneqarfik Sermersooq på www.sermersooq.gl.
Stillingens indhold
·Overordnet ledelse af Medborgerhuset Illorput og husflidsværkstedet Ajagaq
·Personaleledelse, herunder faglig sparring, medarbejderudvikling og trivsel
·Sikre en velfungerende daglig drift af begge huse
·Udvikle og koordinere kreative, kulturelle og borgerrettede aktiviteter
·Planlægge og koordinere workshops, kurser, fritidsundervisning, udstillinger og øvrige arrangementer
·Ansvar for booking, udlejning og udlån af Illorputs lokaler
·Understøtte udviklingen af Ajagaq som et attraktivt værksted for husflidskunstnere og borgere
·Samarbejde med kunstnere, foreninger, frivillige, undervisere og øvrige samarbejdspartnere
·Budgetansvar, økonomiopfølgning og administrativ koordinering
·Ansvar for den daglige drift, vedligeholdelse og udvikling af bygninger, værksteder og øvrige faciliteter
·Sikre, at værkstederne lever op til gældende krav om sikkerhed og arbejdsmiljø
·Bidrage til udviklingen af kommunens kultur- og fritidstilbud gennem tværgående samarbejde
·Du skal være med til at udvikle Illorput og Ajagaq som moderne, åbne og inspirerende mødesteder, hvor kreativitet, kunst, kultur og fællesskab bidrager til dannelse, trivsel og aktiv deltagelse blandt borgere i alle aldre
·Administrative opgaver samt øvrige ad hoc-opgaver
Opgaverne løses i tæt samarbejde med Afdelingen for Fritid & Kultur, øvrige enheder i Kommuneqarfik Sermersooq samt eksterne samarbejdspartnere
Vi forventer, at du
·Har en relevant uddannelse eller tilsvarende erfaring
·Har erfaring med ledelse eller en ledelsesrelevant uddannelse
·Har interesse for kultur, kreativitet, kunst og grønlandske håndværkstraditioner
·Har erfaring med planlægning og koordinering af aktiviteter, arrangementer eller projekter
·Har gode administrative kompetencer og økonomiforståelse
·Har erfaring med personaleledelse og kan motivere og udvikle medarbejdere
·Kan skabe gode relationer og samarbejde med borgere, kunstnere, foreninger og øvrige samarbejdspartnere
·Har forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation
·Kan arbejde strategisk og samtidig bevare fokus på den daglige drift
Vi lægger desuden vægt på, at du
·Er en synlig, nærværende og motiverende leder
·Er initiativrig, kreativ og udviklingsorienteret
·Kan skabe engagement og gode rammer for medarbejdere, kunstnere og brugere
·Har blik for at udvikle Illorput og Ajagaq som levende mødesteder for kreativitet, kultur og fællesskab
·Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også i en travl hverdag
·Er ansvarsbevidst og kvalitetsorienteret
·Kommunikerer klart og tydeligt – både mundtligt og skriftligt
·Arbejder selvstændigt og samtidig værdsætter tværfagligt samarbejde
·Er serviceminded og møder borgere og samarbejdspartnere med respekt og imødekommenhed
·Behersker grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder
·Et spændende og alsidigt lederjob, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af Medborgerhuset Illorput og husflidsværkstedet Ajagaq
·Du bliver en del af Afdelingen for Fritid & Kultur, hvor samarbejde, faglig sparring og udvikling er en naturlig del af hverdagen. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, høj faglighed og en kultur, hvor der er plads til nye idéer og initiativer
·Som leder får du en central rolle i at videreudvikle Illorput og Ajagaq som inspirerende og inkluderende mødesteder, der skaber værdi for kommunens borgere gennem kreativitet, kunst, kultur og fællesskab
Straffe- og Børneattest
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.
Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Bolig
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.
Yderligere oplysninger fås hos
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til:
Fagchef Pipaluk Lynge Berthelsen, tlf. +299 36 81 66 eller e-mail: ks56pily@sermersooq.gl
Ansøgning
Ansøgning mærket med Job nr. 753-26, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.
Sådan søger du
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.
Bemærk
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: 1. september 2026
Sådan foregår ansøgningen
-
1
Opret en gratis profil
Opret dig som kandidat på under et minut.
-
2
Bekræft din e-mail
En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.
-
3
Ansøg med ét klik
Genbrug dit CV til alle job på HireMe.
-
4
Bliv kontaktet
Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.
Her ligger arbejdspladsen
Kuussuaq 2, 3900 Nuuk, GL
Leder til Medborgerhuset Illorput og husflidsværkstedet Ajagaq
Kommuneqarfik Sermersooq · Nuuk
Efter aftale
Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.