HireMe
Mediehuset Sermitsiaq

Oversættelseschef

Mediehuset Sermitsiaq

Slået op for 2 uger siden

Efter aftale Fuldtid På stedet 11 aug. 2026 Frist: 10 sep. 2026

Mediehuset Sermitsiaq søger en oversættelseschef til at lede oversættelsesafdelingen og sikre høj sproglig kvalitet i journalistikken på grønlandsk, dansk og engelsk. Stillingen kræver erfaring med oversættelse, ledelse og interesse for ny teknologi.

Vil du være med til at sikre kvaliteten af Grønlands mest læste journalistik – på grønlandsk, dansk og engelsk?

Hos Mediehuset Sermitsiaq søger vi en dygtig og engageret oversættelseschef, der brænder for sprog, kvalitet og ledelse.

Som oversættelseschef får du en vigitig rolle i vores redaktionelle arbejde. Du bliver ansvarlig for, at vores journalistik bliver oversat korrekt, ensartet og sprogligt stærkt på tværs af grønlandsk, dansk og engelsk. Samtidig bliver du leder for vores oversættelsesafdeling med ansvar for tre medarbejdere.

Dine primære ansvarsområder

  • Lede og udvikle oversættelsesafdelingen.

  • Sikre høj sproglig kvalitet i alle oversættelser mellem grønlandsk, dansk og engelsk.

  • Selv deltage aktivt i det daglige oversættelsesarbejde.

  • Planlægge afdelingens bemanding, arbejdsfordeling og vagtplaner.

  • Samarbejde tæt med chefredaktør, redaktører og journalister om at sikre et klart, korrekt og læsbart sprog i vores udgivelser.

  • Bidrage til udviklingen af sproglige standarder og kvalitetssikring på tværs af hele mediehuset.

  • Drive udviklingen og implementeringen af AI-baserede oversættelsesværktøjer og sikre, at nye teknologier anvendes ansvarligt og effektivt uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Vi forestiller os, at du

  • Behersker grønlandsk og dansk på et højt niveau – både mundtligt og skriftligt. Engelsk er en fordel.

  • Har solid erfaring med oversættelse og sproglig kvalitetssikring.

  • Har gode lederevner eller lyst til at udvikle dig som leder.

  • Er struktureret og kan planlægge opgaver og ressourcer effektivt.

  • Trives med ansvar og kan bevare overblikket i en hverdag med deadlines.

  • Er nysgerrig på ny teknologi og motiveres af at udvikle fremtidens oversættelsesprocesser med brug af kunstig intelligens.

Vi tilbyder

Hos Mediehuset Sermitsiaq bliver du en del af Grønlands førende private mediehus, hvor journalistik, kvalitet og udvikling går hånd i hånd.

Du får en rolle med stor indflydelse på vores sproglige kvalitet og mulighed for at præge udviklingen af fremtidens oversættelsesarbejde. Samtidig bliver du en del af en ambitiøs organisation, hvor samarbejde, faglighed og innovation er centrale værdier.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør og chefredaktør Masaana Egede.

Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.  

Vil du høre mere er du velkommen til at skrive til masaana@sermitsiaq.gl eller ringe til +299 383940. Vi glæder os til at høre fra dig.

Sådan foregår ansøgningen

  1. 1

    Opret en gratis profil

    Opret dig som kandidat på under et minut.

  2. 2

    Bekræft din e-mail

    En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.

  3. 3

    Ansøg med ét klik

    Genbrug dit CV til alle job på HireMe.

  4. 4

    Bliv kontaktet

    Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.

Her ligger arbejdspladsen

Issortarfimmut 7, 3905 Nuuk, GL

Klar til at ansøge?

Mediehuset Sermitsiaq

Oversættelseschef

Mediehuset Sermitsiaq · Nuuk

Efter aftale

Ansøg

Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.

Rapportér dette job