HireMe
Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Sygeplejersker til Jule- og Nytårs vikariat K2

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Slået op for 6 dage siden

Efter aftale Midlertidig På stedet 30 jul. 2026 Frist: 01 nov. 2026

Vi søger sygeplejersker til et vikariat i Nuuk fra uge 45 til uge 1. Stillingen indebærer skiftende vagter og weekendvagt hver 2. weekend. Du vil arbejde i en kirurgisk afdeling med fokus på trivsel og faglig udvikling i et tværfagligt miljø.

Sygeplejersker til Jule- og Nytårs vikariat K2

Vil du opleve jul og nytår i Grønland?
Så har du nu mulighed for at søge et vikariat fra Uge 45 til og med Uge 1. Du må også gerne komme før og blive længere hvis det hjælper på dit julehjerte.

Der arbejdes i skiftende vagter med weekendvagt hver 2. weekend. Vi anvender ønskeplan, så du også kan have indflydelse på egen vagtplan og mulighed for fleksibilitet i arbejdslivet.

Hos os bliver du en del af en afdeling med højt humør, engagerede kollegaer og et arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer trivsel og faglig udvikling. Vi har et tæt og velfungerende samarbejde med vores naboafdelinger, og det tværfaglige samarbejde er en naturlig og vigtig del af hverdagen.

Om afdelingen

K2 er en kirurgisk afdeling med 18 sengepladser. Vi arbejder primært med parenkymkirurgi og urologi og modtager patienter fra hele landet – både elektive patienter til udredning og operation samt subakutte og akutte patienter fra Nuuk og evakueringer fra kysten.

Patientforløbene spænder fra korte, planlagte indlæggelser til længere og mere komplekse forløb. Vi varetager desuden palliative forløb af både kortere og længere varighed, hvor helhedspleje, kreativitet og patientinddragelse er centrale elementer.

Til afdelingen er der knyttet et Stomiambulatorium, som bemandes af specialuddannet sygeplejerske fra K2.

Vi tilbyder

  • Et opgavefelt, der er alsidigt, udfordrende og meningsfuldt – altid med patienten i centrum og med stærk kollegial opbakning
  • Et introduktionsforløb tilpasset dine behov og erfaringer
  • En spændende og varieret stilling med både elektive og akutte patientforløb
  • En afdeling i faglig udvikling, hvor du kan få indflydelse og ansvar
  • Et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, godt humør og stærkt kollegialt sammenhold
  • Tæt tværfagligt samarbejde i et dynamisk og tværkulturelt miljø
  • Grundig introduktion tilpasset dine kompetencer
  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling

Vi søger dig, der

  • Har bred erfaring som sygeplejerske, gerne med Kirurgiske patienter
  • Har interesse for den kirurgiske patientgruppe og deres pårørende
  • Trives i en hverdag med skiftende tempo og komplekse problemstillinger
  • Arbejder struktureret og selvstændigt
  • Er fleksibel, positiv og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • Værdsætter sparring og vidensdeling med kollegaer
  • Har lyst til at arbejde i et tværkulturelt miljø
  • Gerne har gode IT-kompetencer – vi dokumenterer bl.a. i COSMIC

Lyder det som en stilling for dig, og har du lyst til at blive en del af en afdeling med stærk faglighed og højt humør, så ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format.

Startdato: D. 1. november 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 1. november 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Konstitueret Oversygeplejerske Nino Thomassen på +299 34 48 68 (efter kl. 12:30 dansk tid) eller på e-mail: NIMC@PEQQIK.GL

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Sådan foregår ansøgningen

  1. 1

    Opret en gratis profil

    Opret dig som kandidat på under et minut.

  2. 2

    Bekræft din e-mail

    En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.

  3. 3

    Ansøg med ét klik

    Genbrug dit CV til alle job på HireMe.

  4. 4

    Bliv kontaktet

    Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.

Her ligger arbejdspladsen

Nuuk, GL

Klar til at ansøge?

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Sygeplejersker til Jule- og Nytårs vikariat K2

Det Grønlandske Sundhedsvæsen · Nuuk

Efter aftale

Ansøg

Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.

Rapportér dette job