Eventyrlysten og ambitiøs farmakonom søges til stilling ved Uummannaq Sundhedscenter
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Slået op for 6 dage siden
Uummannaq Sundhedscenter søger en eventyrlysten og ambitiøs farmakonom til en vagtfri stilling. Du vil stå for medicinhåndtering og have mulighed for indflydelse på din hverdag. Stillingen tilbyder gode kolleger og en unik naturoplevelse i Grønland.
Eventyrlysten og ambitiøs farmakonom søges til stilling ved Uummannaq Sundhedscenter
Vi tilbyder:
- Rig mulighed for indflydelse på egen hverdag. Vi har haft farmakonom siden midt-januar, men der er stadig plads til dine fingeraftryk.
- Du kommer til at stå for al medicinhåndtering, fra bestilling til udlevering, inkl. til vores 5 bygder.
- En vagtfri stilling med mindre bureaukrati, da medicin er gratis i Grønland.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet og erfaren farmakonom, som evner at holde mange bolde i luften.
- Evner at tænke uden for kassen, da logistikken giver udfordringer (fx er havnen lukket ca. 6 måneder om året pga is).
- Er passioneret og stolt af sin faglighed og vil være med til at formidle sin viden, så vi kan reducere fejlkilder.
Om os:
- Vi er Grønlands tredjenordligste sygehus, og nu det nordligste med en farmakonom i byen, der kaldes Grønlands svar på Mallorca. Vi har noget af det flotteste natur i hele landet.
- Et sted, der nu er i rivende udvikling, hvilket bl.a. har medført denne stilling.
- Gode kolleger, som er dygtige til at arrangere fælles fritidsaktiviteter
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format.
Startdato: D. 3. december 2026 eller efter aftale. Der vil være 1 uges overlap med den tidligere farmakonom.
Periode: Dit ønske, men vi foretrækker ansøgere med ønsket om længere tidsperiode.
Ansøgningsfrist: D. 1. september 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Oversygeplejerske Stefan R. Nielsen på tlf. (+299) 53 92 09 eller på e-mail: SRYN@PEQQIK.GL
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Du tilkommer tillæg for at være eneste farmakonom på stedet.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Sådan foregår ansøgningen
-
1
Opret en gratis profil
Opret dig som kandidat på under et minut.
-
2
Bekræft din e-mail
En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.
-
3
Ansøg med ét klik
Genbrug dit CV til alle job på HireMe.
-
4
Bliv kontaktet
Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.
Her ligger arbejdspladsen
Uummannaq, GL
Eventyrlysten og ambitiøs farmakonom søges til stilling ved Uummannaq Sundhedscenter
Det Grønlandske Sundhedsvæsen · Uummannaq
Efter aftale
Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.