Attention needed
pages.job.expired_info
Vi søger en sygeplejerske til påbegyndelse af Specialuddannelsen for sygeplejersker i Anæstesiologisk sygepleje. Uddannelsen foregår i Danmark, Sygehus Lillebælt, Bedøvelse og Intensiv, Kolding Sygehus.
Vi søger en sygeplejerske til påbegyndelse af Specialuddannelsen for sygeplejersker i Anæstesiologisk sygepleje. Ansættelsen er via Anæstesiafdelingen på DIH. Uddannelsen foregår i Danmark, Sygehus Lillebælt, Bedøvelse og Intensiv, Kolding Sygehus. Uddannelsesstillingen er ledig til besættelse fra 1. september 2024. Uddannelsen gennemføres i perioden 1. september 2024 til 31. august 2026.
Efter endt uddannelse kommer du tilbage på afdelingen på DIH. Anæstesispecialet på DIH repræsenter stor kompleksitet og bredde i de anæstesiologiske problemstillinger. Der ydes såvel elektiv som akut anæstesi til samtlige specialer, de ortopædkirurgiske, parenkym kirurgiske, gynækologiske, øre/næse/halskirurgi og medicinske specialer, og børn som voksne. Anæstesiafsnittet varetager desuden patienttransporter og evakueringer, ligesom der regelmæssigt ydes anæstesi på regions sygehuse på kysten. Vi modtager patienter fra sundhedscenteret i Nuuk og de øvrige sygehuse i resten af Grønland. Patientgrundlaget er varierende, og hverdagen er præget af uforudsigelighed og ikke to dage er ens.
Vi lægger vægt på patientsikkerhed, høj faglighed, kvalitet og udvikling.
I uddannelsen ligger der et teoriforløb som afsluttes med eksamen. Endvidere 6 ugers praktik på et andet sygehus i Region Syddanmark eller Nuuk, så du får en bred indsigt i dit nye specialistområde.
Uddannelsen afsluttes med en skriftlig opgave, der skal bestås efter 7-trinsskalen.
-
Er fast ansat i det Grønlandske Sundhedsvæsen
-
Er indstillet på et krævende uddannelsesforløb
-
Har mod på at indgå i et 2 årigt praktisk og teoretisk uddannelsesforløb med teoretisk og skriftlig opgave
-
Tager ansvar for egen læring
-
Har bred klinisk erfaring svarende til minimum 2 års fuldtidsansættelse fra fortrinsvis akutte, somatiske områder med komplekse patientforløb
-
Er indstillet på at arbejde kvalitetsbevidst med inddragelse af patient og pårørende
-
Har lyst og vilje til aktivt engagement i et godt læringsmiljø og et stærkt praksisfællesskab
-
Har et godt håndelag samt flair for teknik og IT
-
Har gode ikke-tekniske færdigheder inden for situationsbevidsthed, beslutningstagning, opgaveløsning og teamwork.
-
National uddannelsesordning
-
Efter afsluttet uddannelse tilbyder vi dig en fast ansættelse på anæstesiafdelingen på DIH, hvor vi efterfølgende udarbejder et ”erfarings-program”, så du bliver klædt godt på til de Grønlandske forhold.
Fristes du af muligheden for at udfordres og udvikle dig såvel fagligt som personligt, og kan du se dig selv i en uddannelse, hvor ikke to dage er ens, hører vi gerne fra dig!
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.
Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl
Startdato: 1. september 2024
Ansøgningsfrist: 31.marts 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Ansøgningsfrist: 31. marts 2024
Søg denne stilling
Employer Details
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Postboks 1230
3900 Nuuk , Grønland
Share the job on
Available jobs at the same company
Available jobs in the same field
Unsolicited Applications
Ansøgninger modtages løbende for uopfordrede ansøgninger. Vi opfordrer dig til at sende din ansøgning til os, selvom der i øjeblikket ikke er nogen le...