Attention needed
pages.job.expired_info
Pædagog søges til boenhederne i Tasiilaq. Stillingen er på 40 timer om ugen med primært dag- og aftenvagter samt weekendarbejde. Arbejdet indebærer at støtte beboerne i deres udvikling og øge deres livskvalitet.
Handicap og Socialpsykiatri søger en omsorgsfuld og imødekommende pædagog til boenhederne i Tasiilaq. Har du hjertet på det rette sted, og vil du være med til at gøre en forskel for vores beboere, er det lige dig vi står og mangler som vores nye kollega.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 40 timer om ugen, primært dag- og aftenvagter samt weekendarbejde. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer, i at understøtte vores beboere i deres udvikling.
Vi har to mindre bo-enheder, der i alt rummer 6 beboere. Beboerne har primært psykiske og fysiske funktionsnedsættelser og misbrug. Vores kerneopgave er at hjælpe beboerne til at få en øget livskvalitet, blandt andet ved at udvikle deres psykiske, sociale og praktiske færdigheder, således de kan være så selvhjulpne som muligt. Du skal sammen med dine kollegaer støtte beboerne i at leve et godt og indholdsrigt liv, som de selv ønsker det. Udover vores 2 mindre bo-enheder har vi også nogle støttepersoner, der løser indsatser hjemme ved de borgere i byen.
Dine arbejdsopgaver:
·At arbejde med at udvikle beboerne mod højere grad af selvhjulpen hed og øget livskvalitet bl.a. gennem arbejdet med beboernes handleplaner
·At motivere og understøtte beboerne i hverdagsaktiviteter som fx en gåtur, indkøb, madlavning og lægebesøg
·At styrke fællesskabet i bo enheden gennem samarbejdet med kollegaer, leder og beboere
Opgaverne løses i tæt samarbejde med boenhedernes øvrige medarbejdere samt interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder sagsbehandlere, SHV, Dronning Ingrids Hospital og kriminalforsorgen.
Forventninger til dig:
·Du er uddannet pædagog
·Er omsorgsfuld og imødekommende, og ser, at det er vejen til et godt arbejdsmiljø
·Har lyst til at udvikle dig selv og vores afdeling, så det gør en betydningsfuld forskel for beboeren
·Du kan bruge en computer
·Du kan se dig selv bo på Østkysten, i en by med ca. 2000 indbyggere, i smuk og vild natur
Om os:
I denne stilling vil du blive en del af et større fællesskab: Vi er en afdeling, hvor der er otte boenheder, fem bokollektiver, to aktivitets- og samværstilbud samt tre støttekorps fordelt i Tasiilaq, Nuuk og Paamiut.
Vi tilbyder et spændende job i en afdeling som står overfor en stor udvikling. Denne udvikling handler bl.a. om grundig intro til dig som ny medarbejder, løbende sparring og faglige fællesskaber.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 15.
Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Bolig:
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl
Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.
Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Leder Ann Haubenreisser Pedersen, tlf. +299 36 77 35 eller e-mail: anpd@sermersooq.gl eller til: Souschef Aksel Christensen, tlf. +299 36 77 41 eller e-mail: aksc@sermersooq.gl
Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 258-25, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.
Employer Details
Kommuneqarfik Sermersooq
Kuussuaq 2
3900 Nuuk , Grønland
Email: Anpd@sermersooq.gl
Share the job on
Available jobs at the same company
Lærer i Trin 1
Nuussuup Atuarfia i Nuuk søger lærer i Trin 1 til ansættelse pr. 1. februar 2026 eller efter aftale. Skolen er trinopdelt med 380 elever i 1.-10. klasse og en engageret lærerstab. Læreren vil undervise i fag som dansk, engelsk, naturfag, matematik og idræt.
Leder til den integrerede institution Maligiaq i Nuussuaq
Brænder du for ledelse og det gode børneliv? Den integrerede institution Maligiaq har plads til 96 børn i alderen 0 – 6 år, som er fordelt på 6 stuer. Vi søger en leder, der kan danne rammerne og støtte op om institutionens målsætninger.
Underviser til 1. klasse
Atuarfik Hans Lynge søger en underviser til en 1.klasse i alle fagene. Skolen ligger i Qinngorput og har et positivt og dialogbaseret skole & hjemsamarbejde.
Pedel hos Plejecenter Ippiarsuk
Plejecenter Ippiarsuk søger en pedel til at sikre daglig drift og vedligeholdelse af centret. Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med fokus på respekt, ansvar og læring.
Bygdeleder til Borgerservice i Tiilerilaaq
Stilling som bygdeleder i Tiilerilaaq under Borgerservice i Tasiilaq. Arbejdstiden er fra mandag til fredag kl. 08:00-16:00 inkl. rengøring. Ansvar for sagsbehandling, sociale ydelser, arkivering, koordinering mellem kommunen, bygdebestyrelsen og borgere samt andre administrative opgaver.
Show more...
Job Title
Pædagog til boenhederne i Tasiilaq
Job Type
Full Time
Application Deadline
Apr 4, 2025
Contact Person
Leder Ann Haubenreisser Pedersen
Anpd@sermersooq.gl
+299 36 77 35
Job category
Teaching /
Pedagogue
Available jobs in the same field
Lærer til mellemtrinnet
Atuarfik Hans Lynge søger lærer til mellemtrinnet i fagene matematik, dansk og naturfag. Skolen er beliggende i Qinngorput, Nuuk og tilbyder et modern...
Pædagog til Daginstitutionen Nuka
Kommuneqarfik Sermersooq søger en dygtig og engageret pædagog til Daginstitutionen Nuka. Stillingen indebærer ansvar for børnehaven og stuen, samarbej...
Pædagoger samt Socialhjælper søges til Børnehjemmet Sarliaq
Pædagoger og socialhjælpere søges til Børnehjemmet Sarliaq i Ilulissat, Grønland. Institutionen arbejder med relationspædagogik og fokuserer på at giv...
Medarbejdere til Kompetenceudviklingscenter i Nuuk
Medarbejdere søges til nyt Kompetenceudviklingscenter i Nuuk. Centeret henvender sig til borgere i alderen 16 – 28 år med særlige behov og har til for...