Attention needed
pages.job.expired_info
Kommuneqarfik Sermersooq søger to dygtige og engagerede Projektmedarbejdere til Suialaa Arts Festival med tiltrædelse 01.05.2025. Stillingerne vil løbe henholdsvis indtil 31. oktober og 30. november 2025.
Kommuneqarfik Sermersooq søger to dygtige og engagerede Projektmedarbejdere til Suialaa Arts Festival med tiltrædelse 01.05.2025. Stillingerne vil løbe henholdsvis indtil 31. oktober og 30. november 2025.
Suialaa Arts Festival (tidligere kendt som Nuuk Nordisk Kulturfestival) er vært i Nuuk for den gode oplevelse og ønsker at tage ansvar for et rigt kulturliv. Med en dybfølt forpligtelse til at promovere og fremme grønlandsk kunst og kunstnere arbejder festivalen for at skabe en platform, hvor kunstnere og publikum fra Arktis og Norden kan mødes, udveksle ideer og inspirere hinanden. Vi går i dialog med kunstnere, frivillige og publikum og tilbyder inkluderende fællesskaber og forpligter os til at fremme bæredygtige praksisser inden for kunst og kultur.
Du vil være en del af projektgruppen, og vil bl.a. få ansvaret for rekruttering og organisering af frivillige på festivalen. Du får et ansvar for at forberede og koordinere logistikken under festivalen; hvilke kunstnere kommer hvornår, hvor skal de overnatte, hvad skal de have af informationer, hvad er deres programpunkter etc. Det forventes også at du deltager i kommunikationsindsatsen.
Du vil i det daglige samarbejde med festivallederen og vil referere til afdelingslederen for Fritid og Kultur i Kommuneqarfik Sermersooq.
Du vil indgå i et team med festivalleder, afdelingsleder, andre projektansatte, kommunikation/branding og teknikkoordinatoren. Festivalen samarbejder med mange af byens kulturinstitutioner og erhvervslivet i Grønland, derfor forventes det også at du er god til at kommunikere, og ser muligheder frem for forhindringer.
Du kan finde flere oplysninger om os på: www.suialaa.gl
Stillingens indhold:
Vi søger en – gerne erfaren – projektmedarbejder til at indgå i arbejdet med festivalen og varetage en række opgaver herunder:
·Hvervning af frivillige til festivalen
·Koordinering af frivilligindsatsen under festivalen
·En lang række forberedende opgaver der gør, at deltagere og publikum får en god oplevelse af festivalen
·Koordinering af logistik under festivalen, herunder transport, logi, kost
·Deltagelse i kommunikationsindsatsen, herunder sociale, fysiske og digitale medier
·Dialog med festivalens partnere på dine ansvarsområder
·Deltagelse i en intens periode med afvikling af festivalen
·Ad hoc-opgaver
Opgaverne løses i tæt samarbejde med festivalens øvrige medarbejdere samt mange af de lokale kulturinstitutioner.
Forventninger til ansøgere:
·Har en relevant uddannelsesbaggrund inden for kultur, kunst eller andet relevant felt.
·Har kendskab til kultur- og kunstbranchen i Grønland, Arktis og Norden.
·Har erfaring med festivalafvikling.
·Tager ansvar for dine opgaver og indgår i et team der tager ansvar for hinanden. Både for at løse opgaven sammen og for at have et godt arbejdsliv.
·Har erfaringer med at koordinere og udvikle projekter - gerne inden for kulturområdet
·Er indstillet på at lægge en ekstra indsats op til og under afviklingen af festivalen
·Forstår hvad der motiverer frivillige og kan motivere dem.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
·Er stabil, kvalitetsbevidst og med sans for detaljer
·Kan håndtere mange bolde i luften uden at miste overblikket
·Kommunikerer klart og tydeligt såvel skriftlig som mundtligt
·Udviser fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver og løbende justeringer i arbejdsfordeling
·Evner at arbejde fokuseret og struktureret i en hektisk hverdag
·Er robust og udviser initiativ, overskud og handlekraft
·Er god til at planlægge og organisere dit eget og andres arbejde.
·Er vant til at inddrage forskellige samarbejdspartnere
·Beder om hjælp, fra dine kollegaer og din leder når du har brug for det
·Gerne behersker grønlandsk i tale og skrift
Vi tilbyder:
Et udfordrende job med muligheder for selv at præge indholdet og få et stort selvstændigt ansvar i en festival i udvikling og forandring. Vi lægger vægt på en solid indkøring til både job og arbejdsplads og bestræber os på at sikre et godt samarbejdsklima med tæt ledelsesmæssig sparring samt plads til initiativ og kreativitet.
Straffe- og Børneattest:
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.
Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Bolig:
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.
Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Festivalleder Pauliina Oinonen, tlf. +299 36 75 11 eller e-mail: paliina@suialaa.gl eller Afdelingsleder Jonas Nilsson, tlf. +299 36 75 23 eller e-mail: jonl@sermersooq.gl
Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 280-25, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.
Employer Details
Kommuneqarfik Sermersooq
Kuussuaq 2
3900 Nuuk , Grønland
Email: Paliina@suialaa.gl
Share the job on
Available jobs at the same company
Barselsvikariat Kontorfuldmægtig til afdelingen for Miljø og Affald
Vi søger en kontorfuldmægtig til et barselsvikariat i Affaldscenteret. Du bliver en del af et lille, velfungerende team bestående af 6 administrative medarbejdere og 10 medarbejdere på affaldsmodtagestationen.
AC-fuldmægtig - Bliv nøgleperson for nærdemokratiet
Vil du være med til at styrke nærdemokratiet i Kommuneqarfik Sermersooq og understøtte det lokale demokrati i kommunens byer og bygder? Så er det dig, vi søger som AC-fuldmægtig i Ledelsessekretariatet i Kommuneqarfik Sermersooq.
Flyver til institution Puiaq
Engageret og dedikeret Ufaglært medarbejder søges som Flyver til institution Puiaq. Vil du være med til at opbygge, vedligeholde og udvikle en børneinstitution, hvor de tætte relationer vægtes højt og hvor der er fokus på det enkelte barns og gruppens udvikling og trivsel?
Socialrådgiver
Fuldtidsstilling som sagsbehandler - socialrådgiver inden for myndighedsområdet som arbejder med børn og unge. Opgaverne inkluderer sagsbehandling af børnesager, koordineringsarbejde, foretage samtaler med borgere, udarbejdelse af socialfaglig undersøgelse og meget mere.
Barne- og socialmedhjælper
To Barne- og socialmedhjælpere søges til Paarsisor Integreret Institution. Vi søger engagerede og positive medarbejdere til at arbejde med børn i alderen 0-6 år. Vi tilbyder en udviklende arbejdsplads med fokus på samarbejde og trivsel.
Show more...
Job Title
Projektmedarbejder til Suialaa Arts Festival
Job Type
Contract
Application Deadline
Apr 7, 2025
Contact Person
Pauliina Oinonen
Paliina@suialaa.gl
+299 36 75 11
Job category
Sales and communication /
Culture and church
Available jobs in the same field
Museums medarbejder
Vi søger en engageret medarbejder til Museerne i Ilulissat, Avannaata Kommunia med ansættelse fra 1. januar 2026 eller efter nærmere aftale. Museerne...
Afdelingsleder til Kultur og Fritid
Afdelingsleder til Kultur og Fritid i Ittoqqortoormiit Kommuneqarfik Sermersooq søger en dygtig og engageret Afdelingsleder til Kultur og Fritidsafdel...
Meeqqanut inuusuttuaqqanullu allanngueqataarusuppit - kujataani pinngortitarsuup qeqqani
Meeqqanut inuusuttuaqqanullu allanngueqataarusuppit - kujataani pinngortitarsuup qeqqani. Suliffiup sumi inissisimanera: Meeqqanut inuusuttuaqqanullu...