Stillingen er udløbet
Ansøgningsfristen for denne stilling er overskredet. Du kan stadig kontakte virksomheden direkte.
Vil du være med til at omsætte Børne- og Familiepolitikken til konkret handling og skabe bedre vilkår for udsatte børn og familier? Stillingen som AC-fuldmægtig i Forvaltning for Børn og Familie indebærer en central rolle i at understøtte udviklings- og analysetiltag på børn- og familieområdet.
Vil du være med til at omsætte Børne- og Familiepolitikken til konkret handling og skabe bedre vilkår for udsatte børn og familier?
Staben i Forvaltning for Børn og Familie søger en engageret AC-fuldmægtig med særlig interesse for socialområdet. Tiltrædelse sker efter aftale.
Som AC-fuldmægtig får du en central rolle i at understøtte forvaltningens udviklings- og analysetiltag på børn- og familieområdet. Du kommer til at arbejde i spændingsfeltet mellem det politiske og det borgernære niveau og skal trives med at løse mangeartede opgaver i tæt samspil med kolleger i staben og fagchefer på området.
Stillingen bidrager til realiseringen af Børne- og Familiepolitikken, som har fokus på tidlig indsats, tværfagligt samarbejde og kvalitet i støtteforanstaltningerne. Din indsats vil være med til at skabe rammerne for, at flere børn og familier får den rette hjælp i tide.
Om stillingen
Som AC-fuldmægtig får du ansvar for at løse opgaver, der understøtter forvaltningens udvikling, styring og vidensgrundlag.
Du vil blandt andet arbejde med:
-
Udarbejdelse af analyser, sagsfremstillinger, høringssvar og statusrapporter
-
Opfølgning på udviklingsprojekter, især inden for støtteforanstaltningsområdet
-
Økonomiske analyser og nøgletal
-
Procesunderstøttelse ved seminarer, temadage og konferencer
-
Udarbejdelse af interne procedurer og kvalitetssikringsdokumenter
-
Koordinering af tværsektorielle samarbejdsprojekter
-
Forarbejdelse af interne kommunikationsopgaver, herunder hjemmesideopslag, pressemeddelelser og nyhedsbrev
-
Sekretariatsbetjening af interne fora og udvalg
Selvstændighed og initiativ
Vi ønsker en AC-fuldmægtig, der tager initiativ og kan arbejde selvstændigt.
For at understøtte dette vil du løbende blive inddraget i relevante processer og orienteret om forvaltningens prioriteringer og beslutninger. Det giver dig et godt overblik og mulighed for selvstændigt at identificere forbedringsmuligheder og komme med forslag til løsninger.
Vi forestiller os, at du:
-
Har en relevant samfundsvidenskabelig eller administrativ uddannelse
-
Har indsigt i det sociale område – gerne børn- og familieområdet
-
Har flair for at formidle komplekse sammenhænge skriftligt og mundtligt
-
Kan samarbejde tværfagligt og opbygge tillidsfulde relationer
-
Trives med både udviklings- og driftsopgaver
-
Har interesse for det politiske og administrative maskinrum
-
Er analytisk stærk, struktureret og har blik for kvalitet og fremdrift
Vi tilbyder
Et spændende job i en forvaltning i udvikling, hvor du får mulighed for at præge opgaverne og tage selvstændigt ansvar.
Du bliver en del af en mindre stab med dygtige og engagerede kolleger, hvor samarbejde og hjælpsomhed er nøgleord.
Du får indsigt i hele børn- og familieområdet og gode muligheder for at udvikle dine kompetencer inden for analyse, procesunderstøttelse og forvaltningsudvikling.
Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Bolig:
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.
Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Stabschef Bruno Heilmann, tlf. +299 55 36 10 eller e-mail: brhi@sermersooq.gl
Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 1323-25, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.
Kontaktoplysninger
Kommuneqarfik Sermersooq
Kuussuaq 2
3900 Nuuk , Grønland
Email: Brhi@sermersooq.gl
Del jobbet på
Ledige stillinger i samme virksomhed
Socialrådgiver
Fuldtidsstilling som sagsbehandler - socialrådgiver inden for myndighedsområdet, der arbejder med børn og unge. Opgaver inkluderer sagsbehandling af børnesager, koordineringsarbejde, foretage samtaler med borgere, udarbejde støtteskrivelser og socialfaglige undersøgelser.
Pædagog hos Vuggestuen Ungaavaraq
Vuggestuen Ungaavaraq søger en passioneret og engageret pædagog til at arbejde for udvikling og fastholdelse på en daginstitution med fokus på børnenes trivsel og udvikling. Vi vægter tætte relationer og anerkendende pædagogik.
Tilsynsførende pædagogisk konsulent
Vi søger en tilsynsførende pædagogisk konsulent til at føre tilsyn ved brug af KIDS 3 gange om året i vores daginstitutioner og dagplejeordninger. Målet er at sikre, at alle børn får de bedste muligheder for at udvikle sig.
Sundhedshjælper eller lign. til plejehjem i Tasiilaq
Brænder du for at arbejde med ældre mennesker i tæt dialog med deres pårørende? Og er du en energisk og positiv person, der formår at yde god omsorg og pleje, samtidig med at du har overblik og lyst til at være underviser/supervisor for gruppen af ufaglærte, så er stillingen som...
Lærer til trin 2
Atuarfik Inussuk søger en lærer til trin 2 med fokus på dansk, grønlandsk, samfundsfag, personligudvikling og klasselærer. Skolen har ca. 1.000 elever fordelt på 1.-10. klasse og 9 specialklasser. Vi søger en engageret og ansvarsfuld lærer til et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på trivsel og udvikling.
Vis flere...
Jobtitel
AC-fuldmægtig i Forvaltning for Børn og Familie
Ansættelsesform
Fuldtid
Ansøgningsfrist
7. jan. 2026
Kontaktperson
Stabschef Bruno Heilmann
Brhi@sermersooq.gl
+299 55 36 10
Kategori
Social og sundhed /
Socialrådgivning
Ledige stillinger i samme kategori
Koordinator ved Familiecenteret i Sisimiut
Familiecenteret i Sisimiut søger en koordinator til at styrke deres mål om at være et tværfagligt, behandlingsorienteret center. Koordinatoren vil arb...
2 Hjemmehossere til Familiecenter i Sisimiut
Familiecenteret i Sisimiut søger 2 hjemmehossere til at støtte familier med hjemtagelse af anbragte børn, akut hjælp, vejledning og tidlig indsats. Kr...
Afdelingsleder til afdelingen for støttepersoner på børne- og ungeområdet
Forvaltning for Børn og Skole søger en dygtig og engageret Afdelingsleder til afdelingen for støttepersoner på børne- og ungeområdet. Afdelingen varet...
Behandler til Allorfik Qeqqata i Sisimiut
En behandler søges til Allorfik Qeqqata med tiltrædelse per 1. februar 2026 eller efter aftale. Vi forventer, at du har en mellemlang videregående udd...