Kommune Kujalleq søger en engageret administrationschef til Narsaq. Du vil lede den lokale administration og borgerservice, sikre effektivitet og samarbejde på tværs af kommunens fagområder. Stillingen kræver ledelseserfaring og evnen til at skabe engagement blandt medarbejdere og borgere.
Administrationschef Narsaq
Administrationschef til Narsaq
Vil du stå i spidsen for den lokale administration i Narsaq og være med til at skabe en velfungerende, nærværende og sammenhængende kommune?
Kommune Kujalleq søger en engageret og handlekraftig administrationschef til Narsaq. Du får en central lederrolle med ansvar for at sikre en effektiv lokal administration, god borgerservice og et stærkt samarbejde på tværs af kommunens fagområder.
Som administrationschef bliver du et vigtigt bindeled mellem borgere, medarbejdere, ledelse og det politiske niveau. Du skal være synlig i organisationen og i lokalsamfundet og samtidig kunne omsætte kommunens mål og beslutninger til handling lokalt.
Vi søger derfor en leder, der både kan skabe overblik, sætte retning og få mennesker til at arbejde sammen.
En central rolle i Narsaq
Som administrationschef har du det overordnede ansvar for den lokale administration og borgerservice i Narsaq og de tilhørende bygder.
Du arbejder tæt sammen med direktionen, forvaltningschefer, fagchefer og øvrige ledere i Kommune Kujalleq. En vigtig del af dit arbejde bliver at skabe sammenhæng mellem kommunens forskellige fagområder og samtidig sikre, at beslutninger så vidt muligt træffes tæt på borgerne inden for de gældende rammer.
Din hverdag bliver alsidig. Du vil både arbejde med ledelse, økonomi, politisk betjening, koordinering, udvikling og konkrete problemstillinger, som kræver, at du kan træffe beslutninger og bevare overblikket.
Dine vigtigste ansvarsområder
- Som administrationschef får du blandt andet ansvar for at:
- lede og udvikle den lokale administration og borgerservice
- sikre en professionel, effektiv og imødekommende betjening af borgerne
- skabe et godt samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger og fagområder
- sikre økonomistyring, budgetopfølgning og ansvarlig anvendelse af ressourcer
- følge op på kvalitet, dokumentation, arbejdsgange og administrative procedurer
- sikre, at gældende lovgivning, regler og kommunale retningslinjer efterleves
- identificere faglige og organisatoriske udfordringer og sikre, at der bliver fulgt op
- understøtte implementeringen af politiske beslutninger og kommunens strategiske mål
- bidrage til udviklingsprojekter og forbedringer af den kommunale service
- sikre god intern kommunikation og relevant orientering af direktion og øvrig ledelse.
Du får desuden ansvar for den lokale borgerservicefunktion, herunder budgetansvar, samt ledelsesansvar for relevante medarbejdere ved administrationen.
Tæt på det politiske arbejde og lokalsamfundet
Stillingen indebærer også politisk og lokal koordinering.
Du vil blandt andet samarbejde med sekretariatet omkring bygdebestyrelserne i Narsaq’s tilhørende bygder og med relevante fagområder omkring lokalrådet i Narsaq. Du skal desuden bidrage til sagsfremstillinger og indstillinger samt koordinering og praktisk forberedelse af politiske aktiviteter og arrangementer i Narsaq og bygderne.
Som administrationschef er det vigtigt, at du har fingeren på pulsen. Du skal have interesse for, hvad der rører sig blandt borgere, medarbejdere og lokalsamfund, og kunne bringe denne viden konstruktivt ind i kommunens arbejde.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har ledelseserfaring og gerne en relevant lederuddannelse. Du behøver ikke nødvendigvis kunne sætte flueben ved alt fra første arbejdsdag. Det vigtigste er, at du kan tage ansvar, skabe tillid og sætte retning.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
- har erfaring med personaleledelse og kan skabe engagement og følgeskab
- har forståelse for økonomi, budgettering og regnskab
- har erfaring med eller forståelse for offentlig administration og relevant lovgivning
- arbejder struktureret og kan bevare overblikket, også når der er mange opgaver
- kan træffe beslutninger og følge dem til dørs
- kommunikerer tydeligt og respektfuldt
- ser mulighederne i tværfagligt samarbejde
- er udviklingsorienteret og åben over for nye arbejdsformer
- møder medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere med en anerkendende og løsningsorienteret tilgang.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk ledet organisation og kendskab til grønlandske samfundforhold.
Vi tilbyder
Du får en spændende og ansvarsfuld lederstilling med stor kontaktflade og mulighed for at få reel indflydelse på den kommunale service og udvikling i Narsaq.
Du bliver en del af Kommune Kujalleqs samlede ledelsesorganisation og får et tæt samarbejde med både den administrative og politiske ledelse.
Samtidig får du en arbejdsplads i Narsaq – midt i Sydgrønlands særlige natur og et lokalsamfund med stærke relationer mellem by og bygder.
Om Kommune Kujalleq
Kommune Kujalleq er Grønlands sydligste kommune og omfatter byerne Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq samt kommunens bygder og fåreholdersteder.
Kommunen dækker et stort geografisk område, og afstandene gør lokal tilstedeværelse, samarbejde og evnen til at finde praktiske løsninger særligt vigtig.
Erhvervslivet spænder blandt andet over fiskeri, turisme, landbrug og øvrige lokale erhverv. Som administrationschef i Narsaq bliver du derfor en del af et levende lokalsamfund og en kommune med både muligheder og komplekse opgaver.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er normeret under lønramme 36 i henhold til gældende ASG-overenskomst.
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder eventuel ret til til- og fratrædelsesrejse samt bohaveflytning, fastsættes efter den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst eller aftale mellem Grønlands Selvstyre og den relevante forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der kan anvises bolig til stillingen. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Kommunaldirektør Randi Vestergaard Evaldsen Telefon: 64 80 16 E-mail: rave@kujalleq.gl
Ansøgning med straffeattest, og med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, bilagt kopi af uddannelsesbevis mv i pdf-form. Skal være kommunen i hænde senest den 15. december 2026 via vores hjemmeside.
BEMÆRK: Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller e-mails, send venligst din ansøgning med PDF-fil elektronisk ved stillingsopslaget.
”Med fokus på højere folkesundhed har Kommune Kujalleq indført røgfri arbejdstid på samtlige Kommunale arbejdspladser. Dette med virkning fra 1. januar 2018. Yderligere oplysninger kan indhentes ved HR - afdelingen”
Ansøgningsfrist: 15. december 2026
Sådan foregår ansøgningen
-
1
Opret en gratis profil
Opret dig som kandidat på under et minut.
-
2
Bekræft din e-mail
En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.
-
3
Ansøg med ét klik
Genbrug dit CV til alle job på HireMe.
-
4
Bliv kontaktet
Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.
Her ligger arbejdspladsen
Anders Olsensvej B-900, 3920 Narsaq, GL
Administrationschef Narsaq
Kujalleq kommune · Narsaq
Efter aftale
Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.