Kliniske læger med interesse for koordinering/telemedicin i akutte/sub akutte situationer søges
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Slået op for 12 timer siden
Vi søger kliniske læger med interesse for akutte patienter og koordinering af patientforløb i arktisk miljø. Stillingen indebærer vagter hjemmefra med mulighed for mange timer. Ansøgning skal sendes i PDF-format.
Kliniske læger med interesse for koordinering/telemedicin i akutte/sub akutte situationer søges
Er du klinisk læge og har interesse for akutte og sub akutte patienter, koordinering af patientforløb i arktisk miljø?
Vi søger en eller to læger som kan lide at tage vagter, og som trives med at have mange bolde i luften. Kan du lide at koordinere patientforløb, og har du lyst til at udvide horisonten i det arktiske miljø?
Det er en fordel at kunne lave både UL og have kendskab til flyvemedicin.
Stillingen er med 40 timers arbejdsuge. Der er mulighed for at tage mange vagter. Vagterne er ”hjemmefra”, og honoreres efter overenskomst for 5 timers arbejde og med vagttillæg.
Vi tilbyder:
- Et meget bredt og spændende arbejdsmiljø
- Gode kolleger og godt tværfagligt arbejdsmiljø
- Mulighed for at gøre en forskel
Vi søger dig, der:
- Har interesse for akutmedicin, koordinering og det gode patientforløb
- Har minimum introstilling af klinisk erfaring. Gerne speciallæge.
- Kan trives med stor bredde i hverdagen
Om os:
- Region Disko har 6000 beboere fordelt med 3000 mennesker i Aasiaat, øvrige fordelt i 3 byer og 8 bygder.
- Vagten dækker hele Region Disko
- Vi værdsætter, hvis du har mulighed for at have ansættelse 3 måneder eller mere.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format.
Startdato: D. 2. januar 2027 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 12. december 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Vibeke Sørensen på tlf. (+299) 56 07 06 eller på e-mail: VEKS@PEQQIK.GL
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Sådan foregår ansøgningen
-
1
Opret en gratis profil
Opret dig som kandidat på under et minut.
-
2
Bekræft din e-mail
En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.
-
3
Ansøg med ét klik
Genbrug dit CV til alle job på HireMe.
-
4
Bliv kontaktet
Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.
Her ligger arbejdspladsen
3900 Aasiaat, GL
Kliniske læger med interesse for koordinering/telemedicin i akutte/sub akutte situationer søges
Det Grønlandske Sundhedsvæsen · Aasiaat
Efter aftale
Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.