HireMe
Kommuneqarfik Sermersooq

Støtteperson til Boenheden Pakkutaq

Kommuneqarfik Sermersooq

Slået op for 6 timer siden

Efter aftale Fuldtid På stedet 31 okt. 2026 Frist: 20 nov. 2026

Boenheden Pakkutaq søger en støtteperson til at arbejde med beboere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Stillingen er fuldtid, primært i dagvagt, og indebærer tæt samarbejde med kollegaer for at støtte beboernes udvikling og livskvalitet.

Boenheden Pakkutaq søger støtteperson

Handicap og Socialpsykiatri søger en initiativrig og handlekraftig støttepersontil Boenheden Pakkutaq. 


Har du hjertet på det rette sted, og vil du være med til at gøre en forskel for vores beboere, er det lige dig, vi står og mangler som vores nye kollega.


Stillingen er en fuldtidsstilling på 40 timer om ugen, og vil primært være i dagvagt. Her kommer du til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer i at understøtte vores beboere i deres udvikling. Du vil særligt skulle understøtte en enkelt borger, du også vil blive kontaktperson for.


Boenheden Pakkutaq har plads til 12 beboere i alderen 18 år og opefter med fysisk- eller psykisk funktionsnedsættelse. Din kerneopgave bliver at hjælpe den enkelte beboer til at bevare og udvikle sine fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Du skal sammen med dine engagerede kollegaer understøtte beboeren i at fastholde og udvikle identitet, selvværd og livsglæde.


Som medarbejder bliver du medansvarlig for at støtte en borger i kontakten med samarbejdspartnere som bl.a. kan være: sundhedsvæsenet, distriktspsykiatrien, fysio- og ergoterapeuter i kommunen samt borgerens sagsbehandler.


Dine arbejdsopgaver:

·At arbejde med at udvikle beboeren mod højere grad af selvhjulpen hed og øget livskvalitet bl.a. gennem arbejdet med beboerens handleplaner

·At motivere og understøtte beboeren i hverdagsaktiviteter som fx en gåtur, indkøb og lægebesøg

·At styrke fællesskabet i boenheden gennem samarbejdet med kollegaer, leder og borger


Opgaverne løses i tæt samarbejde med boenhedens øvrige medarbejdere samt interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder sagsbehandlere, Ikaarsaarfik, Dronning Ingrids Hospital og kriminalforsorgen.


Forventninger til dig:

·Har interesse for arbejdet med vores borgere

·Er nysgerrig og motiveres af udfordringer

·Er omsorgsfuld og imødekommende, og ser, at det er vejen til et godt arbejdsmiljø

·Har lyst til at udvikle dig selv og vores afdeling, så det gør en betydningsfuld forskel for beboeren

·Har et positivt sind og humor

·At du besidder ro, tålmodighed og hviler i dig selv

·Er stabil, robust og rummelig

·Vi ser gerne at du har en sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund


Om os:

I denne stilling vil du blive en del af et større fællesskab. Vi er en afdeling, hvor der er otte boenheder, fem bokollektiver, to aktivitets- og samværstilbud samt tre støttekorps fordelt i Nuuk, Tasiilaq og Paamiut.

Vi tilbyder et spændende job i en afdeling som står overfor en stor udvikling. Denne udvikling handler bl.a. om grundig intro til dig som ny medarbejder, løbende sparring og faglige fællesskaber.

Hvis du gerne vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte os.


Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 15


Straffeattest:

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.


Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.


Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.


Bolig:

Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.


Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til: Leder Sikkersoq Andersen, tlf. +299 58 19 19 eller e-mail: ks03sian@sermersooq.gl eller til Souschef Arlyn Pampoza, tlf. +299 26 22 53 eller e-mail: ks77arpa@sermersooq.gl


Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 1130-26, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.


Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.


Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.


Ansøgningsfrist: 20. november 2026

Sådan foregår ansøgningen

  1. 1

    Opret en gratis profil

    Opret dig som kandidat på under et minut.

  2. 2

    Bekræft din e-mail

    En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.

  3. 3

    Ansøg med ét klik

    Genbrug dit CV til alle job på HireMe.

  4. 4

    Bliv kontaktet

    Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.

Her ligger arbejdspladsen

Kuussuaq 2, 3900 Nuuk, GL

Klar til at ansøge?

Kommuneqarfik Sermersooq

Støtteperson til Boenheden Pakkutaq

Kommuneqarfik Sermersooq · Nuuk

Efter aftale

Ansøg

Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.

Rapportér dette job