Kommune Kujalleq søger en fagchef til Majoriaq, der skal lede udviklingen af indsatsen for ledige, unge og uddannelsessøgende. Stillingen indebærer ansvar for strategisk retning, økonomi og samarbejde på tværs af centre i Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik.
Kommune Kujalleq søger fagchef for Majoriaq
Kommune Kujalleq søger fagchef for Majoriaq
Vil du stå i spidsen for den samlede udvikling af Majoriaq i Kommune Kujalleq og være med til at skabe en sammenhængende, målrettet og lovmedholdelig indsats for kommunens ledige, unge og uddannelsessøgende?
Kommune Kujalleq søger en fagligt stærk, ambitiøs og udviklingsorienteret fagchef, der kan sikre en fælles retning for Majoriaq-centrene i Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik.
Stillingen er placeret i Qaqortoq under Inerisaanermut Ingerlatsivik med forvaltningschefen som nærmeste leder.
Om stillingen
Som fagchef får du det overordnede faglige, strategiske, økonomiske og organisatoriske ansvar for Majoriaq-området i Kommune Kujalleq.
Du bliver nærmeste leder for de tre centerledere i Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik. Centerlederne varetager den daglige drift og personaleledelse på de enkelte centre, mens du som fagchef skal sikre fælles retning, koordinering, kvalitet og opfølgning på tværs af kommunen.
Du bliver en del af ledergruppen i Inerisaanermut Ingerlatsivik sammen med forvaltningschefen og forvaltningens øvrige fagchefer. Du skal bidrage aktivt til den samlede ledelse og udvikling af forvaltningen og kunne arbejde på tværs af fagområder.
Strategiske mål og prioriteringer
Det er en central opgave at sikre, at borgerne får den rette vejledning, opkvalificering og støtte til at komme i uddannelse eller beskæftigelse. Samtidig skal der være fokus på lovmedholdelig sagsbehandling, klare arbejdsgange, økonomisk styring og systematisk opfølgning på indsatser og resultater. Fagchefen skal omsætte politiske mål og beslutninger til konkret drift
Dine centrale opgaver bliver at
·Sætte en fælles faglig strategisk retning for Majoriaq Kujalleq og personalemæssige ledelse af centerlederne i Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik
·fastlægge konkrete mål for nedbringelse af ledigheden, især langtidsledighed og unge uden arbejde eller uddannelse
·udvikle det strategiske virksomhedssamarbejde, herunder kortlægger arbejdskraftbehov og udvikle praktik-, jobtrænings- og ansættelsesmuligheder for borgere
·sikre kvalitet i arbejdet med jobsøgningsydelse, aktivering, praktik, revalidering, fleksjob og arbejdsprøvning igennem ensartede, effektive og lovmedholdelige arbejdsgange
·have ansvar for resultatkontrakten, målopfølgninger og rapportering til Naalakkersuisut
·have det overordnede ansvar for budget, regnskab, driftstilskud og refusioner
·følge op på registrering, visitation, matchgruppering og borgernes individuelle handlingsplaner
·udarbejde politiske sagsfremstillinger, redegørelser og beslutningsoplæg
·have ansvar for budgetlægning, økonomiopfølgning, refusioner og revisionsbemærkninger
Vi søger en fagchef som
·har en relevant videregående uddannelse
·har ledelseserfaring, gerne fra arbejdsmarkeds-, uddannelses- eller beskæftigelsesområdet
·har forståelse for offentlig administration og politisk ledede organisationer
·har erfaring med økonomistyring, budgetopfølgning og afrapportering
·kan omsætte lovgivning, politiske beslutninger og strategiske mål til konkret praksis
·kommunikerer tydeligt og respektfuldt med medarbejdere, ledere, borgere og samarbejdspartnere
Det er en fordel, hvis du har kendskab til Majoriaq, arbejdsmarkedslovgivningen, jobsøgningsydelse, revalidering, uddannelsesvejledning og resultatstyring.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er placeret i Qaqortoq.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og den relevante faglige organisation.
Der kan anvises bolig efter kommunens gældende regler, såfremt bolig er til rådighed. Der betales husleje, depositum og øvrige udgifter efter de til enhver tid gældende regler.
Yderligere oplysninger om stillingen samt stillingsbeskrivelse kan indhentes hos forvaltningschef Annga Lynge telefon 64 81 53 e-mail anly@kujalleq.gl
Ansøgning med straffeattest, og med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, bilagt kopi af uddannelsesbevis mv i PDF-form. Skal være kommunen i hænde senest den 3. november 2026 via vores hjemmeside.
Ansøgningsfrist: 3. november 2026
Sådan foregår ansøgningen
-
1
Opret en gratis profil
Opret dig som kandidat på under et minut.
-
2
Bekræft din e-mail
En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.
-
3
Ansøg med ét klik
Genbrug dit CV til alle job på HireMe.
-
4
Bliv kontaktet
Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.
Her ligger arbejdspladsen
Anders Olsensvej B-900, 3920 Qaqortoq, GL
Fagchef for Majoriaq
Kujalleq kommune · Qaqortoq
Efter aftale
Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.