HireMe
Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Bioanalytiker søges til regionssygehuset i Tasiilaq

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Slået op for 5 dage siden

Efter aftale Midlertidig På stedet 11 sep. 2026 Frist: 06 okt. 2026

Regionssygehuset i Tasiilaq søger en bioanalytiker til et kortidsvikariat fra d. 6. november 2026 til d. 6. januar 2027. Stillingen indebærer prøvetagninger, analyser og samarbejde i et tværfagligt miljø. Ansøgning skal sendes i PDF-format.

Bioanalytiker søges til regionssygehuset i Tasiilaq

Har du mod på faglige udfordringer i Østgrønland, så søger vi en bioanalytiker til et kortidsvikariat fra d. 6. november 2026 til d. 6. januar 2027.

Arbejdet er alle hverdage kl. 07.30 til 15.30 og en sjælden gang kan man blive kaldt til akutte blodprøver.

Vi kan tilbyde:

  • Spændende arbejde, hvor du arbejder selvstændigt med prøvetagninger, analyser og forsendelse af prøver
  • Godt tværfagligt samarbejde
  • Arbejdsopgaver, der blandt andet består af: afvikling af det daglige rutinearbejde, herunder svarafgivelse, kvalitetskontrol samt vedligeholdelse af afsnittets tekniske udstyr. Derudover blodprøvetagning, analysering af prøver, blodtapning og forlig

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet bioanalytiker
  • Har erfaring indenfor det klinisk biokemiske og mikrobiologiske område
  • Er initiativrig og fagligt engageret
  • Har gode samarbejdsevner og som er omstillingsparat

Om os:

  • Regionssygehuset er i Tasiilaq og er beliggende i region Kangia, Østgrønland, hvor vi også har 5 tilhørende bygder, der hver har deres egne sygeplejestationer.
  • Laboratoriet er en integreret del af Regionssygehuset, der i øvrigt består af en lægeklinik, sengeafdeling med 18 sengepladser, operationsgang, skadestue, jordemoderfunktion inklusive fødsler, sundhedspleje, psykiatrisk- og TB sygeplejerske og byens apotek.
  • Vi er samlet omkring 50 ansatte, hvor flere foretager tjenesterejser til vores 5 sundhedscentre i Tiilerilaaq, Sermiligaaq, Kulusuk, Kuummiut og Isertoq.
  • Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt

Lidt om Tasiilaq:

Tasiilaq er Østgrønlands største by med omkring 3000 indbyggere inklusive de 5 omkringliggende bygder.

Byen er afsidesliggende med den smukkeste natur og udsigt lige uden for døren.

Naturen tæt på byder på mange vandremuligheder, frisk luft og om vinteren mulighed for langrend, tage til skiliften og taget på snescooter og hundeslædeture, via de lokale turistaktører. Om især sommeren er der mulighed for sejlads og hytteture.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format.

Startdato: D. 6. november 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 6. oktober 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved oversygeplejerske Tupaarnaq Maqe på tlf. (+299) 98 12 11 eller på e-mail: TUPA@PEQQIK.GL

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen.

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.


Sådan foregår ansøgningen

  1. 1

    Opret en gratis profil

    Opret dig som kandidat på under et minut.

  2. 2

    Bekræft din e-mail

    En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.

  3. 3

    Ansøg med ét klik

    Genbrug dit CV til alle job på HireMe.

  4. 4

    Bliv kontaktet

    Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.

Her ligger arbejdspladsen

3900 Tasiilaq, GL

Klar til at ansøge?

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Bioanalytiker søges til regionssygehuset i Tasiilaq

Det Grønlandske Sundhedsvæsen · Tasiilaq

Efter aftale

Ansøg

Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.

Rapportér dette job