Praktikkoordinator til KTI - Jern & Metal i Nuuk
Naalakkersuisut
Slået op for 6 dage siden
KTI i Nuuk søger en praktikkoordinator til at sikre gode praktikpladser for elever i erhvervsuddannelserne. Stillingen indebærer koordinering mellem elever, virksomheder og undervisere samt administration af praktikforløb. Du vil bidrage til udviklingen af erhvervsuddannelserne i Grønland.
Praktikkoordinator til KTI - Jern & Metal i Nuuk
Vil du være med til at sikre gode praktikpladser til fremtidens faglærte i Grønland?
Trives du i en rolle med mange samarbejdsflader mellem elever, virksomheder og undervisere?
Så er du måske de praktikkoordinatorer, vi søger til KTI i Nuuk.
Som praktikkoordinator bliver du en central del af arbejdet med at skabe gode og sammenhængende praktikforløb for elever på vores erhvervsuddannelser.
Dine opgaver
Du bliver bindeled mellem elever, undervisere og virksomheder og vil blandt andet arbejde med at:
- koordinere og administrere praktikforløb for elever
- samarbejde med virksomheder og praktiksteder om praktikpladser
- vejlede elever i forbindelse med praktik og praktikpladssøgning
- bidrage til at matche elever og praktiksteder
- følge op på praktikforløb i dialog med elever, virksomheder og undervisere
- styrke samarbejdet mellem skolen og erhvervslivet med udarbejdelse og vedligeholdelse af lærestedsbekræftelser
Der kan forekomme rejseaktivitet i forbindelse med kontakt til virksomheder og praktiksteder.
Vi søger dig, som
- arbejder selvstændigt, struktureret og er detaljeorienteret
- trives med koordinering og samarbejde med mange forskellige aktører
- har gode IT-kundskaber og er erfaren bruger af Office-pakken
- har gode kommunikations- og formuleringsevner på både grønlandsk og dansk
- gerne har kendskab til lectio, IT-rec og til det grønlandske uddannelsessystem – men det er ikke et krav
Vi tilbyder
En spændende og meningsfuld stilling, hvor du bidrager til udviklingen af erhvervsuddannelserne og til at sikre gode praktikforløb for elever i Grønland.
Du bliver en del af en moderne uddannelsesinstitution med engagerede kolleger og et stærkt fagligt miljø.
Om KTI – Erhvervsskole og Gymnasium
KTI – Kalaallit Nunaanni Teknikkimik Ilinniarfik er en moderne og ressourcestærk uddannelsesinstitution med ca. 150 medarbejdere. Vi har aktiviteter i Nuuk og Sisimiut og udbyder både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser.
Inden for erhvervsuddannelserne udbyder KTI uddannelser på:
- Jern- og Metalskolen
- Råstofskolen
- Bygge- og Anlægsskolen
Derudover tilbyder vi sprogkurser samt de gymnasiale uddannelser:
- GUX
- e-GUX
- Nordatlantisk gymnasieklasse
KTI udbyder også adgangskurser til ingeniør- og maskinmesteruddannelserne.
KTI har et driftssamarbejde med Danmarks Tekniske Universitet – DTU Arctic om to ingeniøruddannelser samt afvikling af maskinmesteruddannelsen Teknika.
Herudover har KTI ansvaret for driften af kollegieboliger i Sisimiut.
Ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er i Nuuk.
Tiltrædelse efter aftale.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos Uddannelseschef Ole J. Pedersen på tlf. 861612 eller ojp@kti.gl
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Sådan foregår ansøgningen
-
1
Opret en gratis profil
Opret dig som kandidat på under et minut.
-
2
Bekræft din e-mail
En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.
-
3
Ansøg med ét klik
Genbrug dit CV til alle job på HireMe.
-
4
Bliv kontaktet
Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.
Her ligger arbejdspladsen
Imaneq 4, 3900 Sisimiut, GL
Praktikkoordinator til KTI - Jern & Metal i Nuuk
Naalakkersuisut · Sisimiut
Efter aftale
Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.