HireMe
Qeqqata Kommunia

Lærere til Atuarfik Kilaaseeraq i Maniitsoq

Qeqqata Kommunia

Slået op for 2 uger siden

Efter aftale Fuldtid På stedet 19 jul. 2026 Frist: 14 aug. 2026

Atuarfik Kilaaseeraq i Maniitsoq søger 3-4 lærere til indskoling og mellemtrin samt en rådgivningslærer til specialundervisning. Skolen er under totalrenovering og fokuserer på relationer, trivsel og faglig udvikling. Ansøgninger skal sendes elektronisk inden 14. august 2026.

Skolen har ca. 334 elever, 18 klasser fra 1. til 10. klasse, 5 specialklasser samt AKT-tilbud. Der er ca. 40 undervisere tilknyttet skolen.

Atuarfik Kilaaseeraq er en skole i udvikling – både menneskeligt, fagligt og fysisk. Skolen er midt i en omfattende totalrenovering frem mod 2027, og undervisningen foregår aktuelt i forskellige midlertidige undervisningsmiljøer rundt i Maniitsoq.

Vi tror på, at godt lærerarbejde gør en forskel. På Atuarfik Kilaaseeraq ser vi læreren som langt mere end en fagperson. Læreren er en vigtig voksen i elevernes hverdag og en central del af det fællesskab, som skolen bygger på. Derfor betyder relationer meget hos os – både mellem lærer og elev, mellem kolleger og i samarbejdet med hjemmene.

Vi tror på, at elever udvikler sig bedst, når de mødes af tydelige voksne, faglige ambitioner, humor og omsorg. Samtidig tror vi på, at undervisning bliver stærkere, når den tager afsæt i elevernes interesser, kultur og erfaringer fra livet udenfor skolen. Derfor arbejder vi aktivt med at skabe forbindelser mellem skoleliv, fritidsliv og lokalsamfund.

Maniitsoq er en by med et stærkt fritids- og idrætsliv, og skolen samarbejder løbende med foreninger, aktiviteter og lokale aktører. Vi ønsker lærere, der har lyst til at engagere sig i det arbejde og være med til at skabe en skole, hvor børn og unge oplever sammenhæng mellem undervisning, fællesskab og hverdagsliv.

Vi ønsker samtidig en skolekultur, hvor ledelse og medarbejdere samarbejder tæt om både hverdagens udfordringer og skolens udvikling. Et vigtigt pædagogisk indsatsområde på skolen er et stærkt skole-hjem-samarbejde og tydelige aftaler med forældrene omkring elevernes skoleliv.

Vi arbejder blandt andet med:

  • styrkelse af læsning, matematik og fremmedsprog,
  • teamsamarbejde og fælles forberedelse,
  • tydelig klasseledelse,
  • og undervisning, der giver mening for eleverne.
  • Undervisningen organiseres med fokus på både faglighed og trivsel, og vi lægger vægt på, at lærerne har tid til samarbejde og forberedelse.

Skolen er midt i en stor renovering

Atuarfik Kilaaseeraq gennemgår i disse år en omfattende totalrenovering som følge af tidligere problemer med skimmelsvamp i bygningerne.

Målet er ikke bare nye lokaler, men en skole med gode og menneskelige rammer, hvor børn og unge kan trives, lære og udvikle sig langt ind i fremtiden.

Undervisningen foregår derfor midlertidigt på flere lokationer i byen:

  • Yngstetrinnet holder til i Maliina
  • Mellemtrinnet holder til i Majoriaq
  • Ældstetrinnet holder til i Mini Kollegiet
  • Specialklasserne holder til i Klubben

Det giver udfordringer i hverdagen – men også et stærkt kollegialt fællesskab og mulighed for at være med til at forme fremtidens skole i Maniitsoq.

Vi søger aktuelt

Vi søger aktuelt 3-4 lærere, som har lyst til at være med til at skabe en tryg, faglig og levende skolehverdag – særligt i indskoling og mellemtrin. Samt en rådgivningslærer I specialundervisning.

Vi søger især lærere med interesse for:

  • klasselærerfunktion,
  • dansk,
  • engelsk,
  • grønlandsk,
  • matematik,
  • samt fysik I 8.klasser
  • og det tætte samarbejde omkring elevernes hverdag og trivsel.

Vi hører samtidig meget gerne fra lærere med andre fagprofiler, som kan se sig selv i skolens værdier og måde at arbejde på.

Indskoling

  • kan skabe trygge og tydelige rammer,
  • har lyst til teamsamarbejde,
  • og som ser relationer som en vigtig del af undervisningen.

Mellemtrin

  • sprogfag,
  • klasselæreropgaver,
  • faglig udvikling,
  • og samarbejde omkring elevernes trivsel og skoleliv.

Maniitsoq

Maniitsoq er en by med stærke fællesskaber, et aktivt fritidsliv og storslået natur. Byen har gennem de senere år været præget af udvikling og investeringer i både boligområder, fritidstilbud og skoleområdet.

Der er gode muligheder for:

  • fritidsaktiviteter og foreningsliv,
  • vandre- og sejlture i den grønlandske natur,
  • ski og friluftsliv,
  • samt et nært og levende lokalsamfund.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende aftale om ansættelse på særlige åremålsvilkår (www.imak.gl), herunder ret til frirejse og bohaveflytning.

Ansættelsesperioden fastsættes som minimum til 3 år med mulighed for forlængelse.

Bolig

Der vil kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje efter gældende regler. Såfremt permanent bolig ikke kan stilles til rådighed ved tiltrædelse, tilbydes midlertidig vakantbolig efter gældende regler.

Børne- og straffeattest

Stillingerne er omfattet af reglerne om indhentelse af børne- og straffeattest. Ansættelse kan først finde sted, når tilfredsstillende attester er modtaget.

Yderligere oplysninger

For nærmere oplysninger kan man kontakte skoleleder Sakarine Bertelsen på telefon (+299) 817521. Mail: sakarinab@kilaas.gl

Vi taler meget gerne med interesserede ansøgere og fortæller mere om både skolen, byen og hverdagen i Maniitsoq.


Tiltrædelse pr. 1. august 2026 eller efter aftale.


Ansøgning:

Ansøgning med relevante eksamenspapirer, CV, udtalelser og referencer skal være uploadede inden fristens udløb.


Sådan søger du:

Ansøgning skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning, CV mv.


Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 14. august 2026

Sådan foregår ansøgningen

  1. 1

    Opret en gratis profil

    Opret dig som kandidat på under et minut.

  2. 2

    Bekræft din e-mail

    En hurtig bekræftelse sikrer troværdige ansøgninger.

  3. 3

    Ansøg med ét klik

    Genbrug dit CV til alle job på HireMe.

  4. 4

    Bliv kontaktet

    Arbejdsgiveren tager kontakt, hvis du er et match.

Her ligger arbejdspladsen

Sisimiut, GL

Klar til at ansøge?

Qeqqata Kommunia

Lærere til Atuarfik Kilaaseeraq i Maniitsoq

Qeqqata Kommunia · Sisimiut

Efter aftale

Ansøg

Opret en gratis kandidatkonto, og bekræft din e-mail for at ansøge. Det tager kun et minut, og du kan genbruge dit CV til alle job.

Rapportér dette job