Underviser/koordinator til maskinmesteruddannelsen

Teknika søger en underviser med lyst til og evner for stærk koordination til maskinmesteruddannelsen i Sisimiut. Du vil undervise i håndværksmæssige discipliner og spille en vigtig rolle for de studerende. Arbejdet indebærer undervisning, mentorrolle, koordinering og lettere administrative opgaver.

SØG DENNE STILLING Teknika søger en underviser med lyst til og evner for stærk koordination til Teknikas maskinmesteruddannelse i Sisimiut.

Du kommer til at undervise på den første vigtige del af maskinmesteruddannelsen (værkstedsforløbet). Dermed kommer du til at spille en vigtig rolle for de studerende, som efter værkstedsforløbet skal fortsætte uddannelsen i Danmark.

Værkstedforløbet i Sisimiut er placeret hos KTI, Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik.

Din titel vil være underviser, men din rolle vil være bredere end det.

Du skal undervise i håndværksmæssige discipliner som svejs, spåntagning, værkstedsteknik og har du derudover erfaring med fx pneumatik, motorlære, materialelære, elteknik og teknisk dokumentation, så er det fantastisk. Men mindre kan også gøre det.

Din hverdag vil primært være sammen med de studerende, der skal undervises i en blanding af teori og praksis. De studerende kommer med en gymnasial baggrund og nogle også med erhvervserfaring. De skal alle dygtiggøre sig i håndværksmæssige discipliner, så de får forståelsen af den del af maskinmesteruddannelsen. Den tunge teori skal de først have når de kommer på 4. semester i Danmark.

Du bliver en del af en hverdag med tæt kontakt til de studerende, hvor relationer, tydelighed og ansvar spiller en vigtig rolle. Arbejdet spænder i hverdagen fra rollen som underviser og mentor til koordinering og lettere administrative opgaver. Studieadministration, studie- og praktikvejledning bliver varetaget på Teknikas Campus i Lyngby.

Du er for det meste alene som underviser, men i dagligdagen har du også kontakt med kollegaer fra KTI, Råstofskolen og Arctic DTU, som Teknika deler campus med.

Derudover kommer der med jævne mellemrum undervisere, vejledere eller andre kolleger fra Teknika i Lyngby, og vi forventer også at du tager til Lyngby i kortere perioder fx for oplæring, uddannelse eller kurser.

Der hører ikke bolig med i stillingen.

Om dig

Vi forestiller os, at du er uddannet maskinmester, maskinarbejder, smed eller lignende.

Det er vigtigt, at du kan undervise og skabe struktur – og møde studerende på en tydelig og respektfuld måde.

Undervisningen skal foregå på dansk, da resten af uddannelsen i Danmark og al undervisningsmateriale samt eksamener er på dansk.

Kendskab til grønlandsk kultur er en fordel, men ellers deler vi vores erfaring inden opstart.

Du skal være meget selvstændig i opgaveløsningen, da du ikke altid har en kollega ved hånden – men vi er selvfølgelig altid klar til at hjælpe på afstand.

Det er helt klart en fordel, hvis du er et udemenneske, da naturen i Sisimiut er fantastisk at opholde sig i i fritiden. Der er mulighed for skiture, vandring, hundeslædekørsel og meget mere.

Vi lægger vægt på, at du:

  • kan skabe tillidsfulde relationer til studerende
  • arbejder selvstændigt og er i stand til selv at styre dine opgaver og tid
  • kan støtte studerende i at navigere i uddannelsen
  • kan bidrage til et godt studiemiljø, også i samarbejde med Arctic DTU og KTI
  • kan bevare overblik i en travl hverdag
  • trives i at arbejde meget selvstændigt
  • kan håndtere svære samtaler og bidrage til konfliktløsning
  • lettere vejledning og samtaler med studerende
  • hjælpe de studerende med deres praktiksøgning og at holde kontakten med de studerende i løbet af deres praktik
  • bidrage til at kontakten med Teknika i Lyngby bliver struktureret, ærlig og støttende begge veje
  • Støtte de studerende før overgangsperioden, hvor de skal til Danmark for at fortsætte uddannelsen

Som underviser/koordinator refererer du til studielederen i Lyngby og dine nærmeste kolleger vil være underviserne på værkstedsforløbet i Lyngby

Vi tilbyder

Et spændende job i et uddannelsesmiljø i udvikling, hvor arbejdet med studerende er tæt, relationelt og varieret.

Tiltrædelsesdato er den 1. august 2026 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger

Kontakt studieleder Anne Mette Knudsen på +45 7874 5644 eller amkn@teknika.dk for at høre mere om stillingen.

Læs mere på Teknika.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter det relevante statslige ansættelsesgrundlag. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende regler og med udgangspunkt i stillingens ansvar og opgaveindhold samt den valgte kandidats kvalifikationer og erfaring.

Stillingen er normeret til en årsnorm på 1924 timer. Ansættelsen sker på en individuel kontrakt.

Ansøgning

Ansøgningsfrist 21. juni 2026. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler.

Forud for en eventuel ansættelsessamtale vil udvalgte ansøgere modtage et lidt materiale om Grønland, som danner grundlag for en drøftelse både af jobindholdet, men også for at man kan forholde sig aktivt til det at være i en by som Sisimiut.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Kontaktoplysninger

Teknika / KTI

Email: Amkn@teknika.dk

Del jobbet på

Ledige stillinger i samme virksomhed

Ingen ledige stillinger i samme virksomhed.

Jobtitel

Underviser/koordinator til maskinmesteruddannelsen

Ansættelsesform

Fuldtid

Ansøgningsfrist

21. jun. 2026

Kontaktperson

Anne Mette Knudsen
Amkn@teknika.dk
+45 7874 5644

Kategori

Undervisning /
Lærer

Ledige stillinger i samme kategori

Faglærer vikar

Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik søger en faglærer vikar på ubestemt tid. Arbejdet kræver uddannelse fra Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik og indebær...

Læs mere

Barselsvikar i krea og køkkenlinjen

Majoriaq Tasiilaq søger en barselsvikar som faglærer i en tidsbegrænset ansættelse fra 15. juli 2026 til 30. juni 2027. Du vil vejlede unge og voksne...

Læs mere

Skolekonsulent for IT-didaktik og teknologiforståelse

Uddannelsesstyrelsen søger en skolekonsulent for IT-didaktik og teknologiforståelse. Stillingen indebærer at styrke IT-undervisningen i folkeskolen, i...

Læs mere

Lektor eller Adjunkt med ph.d. indenfor læring og pædagogik

Institut for Læring ved Ilisimatusarfik søger en lektor eller adjunkt med forskningsprofil indenfor læring og pædagogik. Stillingen indebærer undervis...

Læs mere

Background mountains

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv en del af fremtidens arbejdsmarked og skil dig ud fra mængden ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev på hireme.gl. Vi sørger for at holde dig opdateret om de mest spændende jobåbninger og hjælpe dig med at finde dit drømmejob før andre kandidater får chancen.

...

Ansøg om dette job

Har du allerede en konto? Log på

Logo Teknika / KTI

Underviser/koordinator til maskinmesteruddannelsen

Maks. filstørrelse: 5Mb

Accepterede filtyper: .pdf, .doc, .docx, .pages

Create an account or Log på

Tilføj en besked til arbejdsgiveren (valgfri)

Tilføj din LinkedIn profil (valgfri)

Om dine personlige data

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.

Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.